BLODSUKKER

Kulhydrater er menneskets vigtigste energikilde. Der findes mange typer sukker. Det hvide vi kender det fra husholdningen, er et disakkarid bestående af glukose og fruktose. En lang række faktorer er ansvarlige for en normal sukkerforbrænding. Abnorm forbrænding ses ved sukkersyge. Den opdages ved et højt indhold af sukker i blod og urin. Bugspytkirtlen er ikke i stand til at producere det nødvendige insulin. Vi skelner mellem insulinkrævende sukkersyge, der ofte rammer i ung alder (type I), og den ikke insulinkrævende form for sukkersyge, der oftest rammer ældre og derfor kaldes "aldersdiabetes" (type II). Den kan behandles med sukkerfri kost, motion og piller, medens den anden kræver indsprøjtning med insulin.

Behandling og vejledning af type I sukkersyge er en lægelig opgave. Her er der særligt behov for biologisk tankegang. Den sunde sukkersygepatient spiser den kost vi alle burde spise. Det er specielt vigtigt, at sukkersyge ikke forsurer kroppen. Det øger risikoen for komplikationer betydeligt (se afsnit om syre/base). Hvis livsstilen samtidig dækker behovet for motion, vil den sukkersyge formentlig opnå en bedre alderdom end flertallet af os andre. I musklerne sidder der mange små forbrændingsovne, der til en vis grad kan erstatte den store forbrændingsovn, bugspytkirtlen, der hos type I diabetespatienter er gået i stykker. Det forudsætter dog, at musklerne bliver brugt, og helst lige meget hver dag.

Mangel på blodsukkerregulerende faktorer, kan resultere i for lavt blodsukker. Symptomerne på denne "omvendte sukkersyge" med for meget insulin, kan være vanskelige at identificere som stofskifteproblem. Angst, indre uro, svaghedsfornemmelse, bleghed, hjerte-banken, rysten, svedudbrud og sultfølelse er symptomer fra det indre, vegetative nervesystem. Falder blodsukkeret yderligere, kommer der også symptomer fra det centrale nervesystem: hovedpine, træthed, irritation, koncentrationssvækkelse og synsforstyrrelser. Ubehandlet kommer senere ændret opførsel, sløvhed, sindsforvirring, kramper og bevidstløshed.

Hypoglykæmi, som er den medicinske betegnelse for denne tilstand, bliver brugt i daglig tale både om de biokemiske forandringer og de kliniske symptomer. Dette giver ofte næring til misforståelser mellem patient og læge. Måske har patienten i starten kun et par af disse symptomer. De bliver ofte overset, da de kan skyldes flere forskellige tilstande, fra stress og psykologiske fænomener, til mere eller mindre alvorlige fysiske lidelser. Situationen belastes yderligere af uvidenhed, manglende accept, og snævre diagnostiske grænser.

Der udskrives fra danske hospitaler ca. 300 patienter hvert år med diagnosen "ikke-diabetisk lavt blodsukker". Mange mener, at dette kun er toppen af isbjerget, og at triste skæbner og brudte familier kunne være undgået, hvis der var større forståelse for denne patientgruppe i behandlersystemet.

Sukkerstofskiftet bliver styret af vitaminer, mineraler og sporstoffer. Selv ved en varieret kost kan indholdet af disse stoffer være for lavt, og snigende symptomer kun et spørgsmål om tid. Ofte har man ved mangeltilstande hang til den mad, der er særlig rige på de vitaminer og mineraler man mangler. Dette gælder dog ikke for sukker. Ved mangel på energi inde i cellerne, føler vi trang til mere sukker, enten blodet indeholder for meget eller for lidt. Har vi fx. svækket sukkerforbrænding grundet mangel på krom, zink, kalium eller magnesium, vil højt sukkerindhold i kosten yderligere øge tabet af disse stoffer gennem nyrerne. Denne onde cirkel forværrer gradvist situationen. Hvis ikke den biologiske balance bliver genoprettet, kan det ende med en sammenbrudt sukkerforbrænding og type 2 diabetes (" aldersdiabetes").

Tilskud

Har man nogle af de anførte symptomer, eller trang til søde sager, vil man få det væsentligt bedre på en kost uden sukker (sukkersygediæt). I mange tilfælde vil tilskud af et enkelt sporstof, krom, fjerne trangen til sødt i løbet af 1-2 uger. Endvidere tilrådes tilskud af vitaminer og de øvrige mineraler med indflydelse på sukkerstofskiftet: zink, kalium og magnesium. Mangel på B-vitaminer øger risikoen for komplikationer fra nervesystemet. En analyse af blodets mineraler og sporstoffer (fuldblodanalyse) kan være en hjælp, hvis de valgte tilskud ikke viser effekt i løbet af 2-3 måneder.