BLODTYPERNE OG IMMUNSYSTEMET

Immunsystemet kan sammenlignes med en ringmur. I denne ringmur, der beskytter kroppens celler, er der en dør. For at vore egne celler skal kunne passere uden at blive opfattet som “fremmede”, er de hver og en udstyret med den samme kodenøgle. Koden er blodtypen. Med denne kode kan immunsystemet kende forskel på “ven” og “fjende”. Virus og bakterier der ikke har denne nøgle kan ikke få lov at komme ind i vor organisme. Hvad så med mad med blodtypelignende struktur? Her bliver adgangsbegrænsningen straks mere kompliceret. Det er derfor ikke tilfældigt, at en stor del af vort immunapparat befinder sig netop i tarmen. Blodtype A har antistoffer mod blodtype B og vil reagere negativt på mad med B-lignende struktur. Mælk og mælkeprodukter har en B-lignende struktur og kan derfor fremkalde intoleranceproblemer hos blodgruppe A. Blodgruppe B har antistoffer mod A. Da flere kræfttyper har A-lignende struktur, kan det forklare at bl.a. helbredelsesprocenten for brystkræft er ganske god, hvis patienten har denne blodtype.

Blodtype O er den universelle blodgiver, da de hverken har A eller B antigener. De kan dog selv kun modtage blodtype O, da de har antistoffer mod både A og B. Omvendt kan blodgruppe AB modtage blod fra alle, da de hverken har anti A eller anti B i sit serum. AB kan dog kun give blod til sin egen blodgruppe.

Kostens klæbestoffer, lektinerne, spiller en vigtig rolle for immunsystemet. Kroppen kan bruge dem positivt til at fange bakterier og parasitter, fx i gandevejene. Bakterierne kan også anvende lektiner til at klæbe sig fast på slimhinderne fx i tarmen eller urinvejerne. Det er også let at forestille sig, at et immunsystem der i forvejen er sat i alarmberedskab fx pga. en årelang betændelsesproces i en rodfyldt tand, eller pga. giftstoffer fx fra tobak, lettere kan fejlreagere og selv blive årsag til sygdom, end et immunsystem i balance. Den fremtidige forskning vil formentlig give os mange spændende informationer. Måske kan sterilitet og aborttendens forklares ud fra intolerance mellem mandens blodgruppe A og kvindens blodgruppe O. Faktisk ser det ud til at graviditet uden foster (mola) er hyppigere hos par med denne blodtypekonstellation. Måske var det en idé at fjerne komælken fra børn med kronisk mellemørebetændelse der har blodgruppe A og amme børn med blodgruppe O ekstra lang tid for at reducere tendensen til allergi.

For mange kvinder ligger her en enkel og sikker vej ud af problemet overvægt. Ved kostomlægning til blodtyperigtig mad er der rapporteret vægttab på både 10 og 20 kilo. Det bliver spændende og se om lektiner spiller en rolle i udviklingen af kvindens sygdomme som fx klimakterielle problemer og mandens prostatabesvær.