Elektrosmog - Magnetfelt

Indenfor lægevidenskaben, har vi svært ved at katalogisere og bearbejde oplysninger om skadelige jordstråler og elektromagnetiske påvirkninger fra højspændingsledninger, radio- og fjernsynssendere, o.s.v. At disse kræfter eksisterer, bekræfter billedet i fjernsynet og lyden i radioen. Når radioforbindelsen forsvinder under højspændingsledninger, skyldes det ikke "indbildning", men et kraftfelt. Når en ny mobiltelefonmast, tæt ved en indsø, viser sig at være årsag til fiskedød, er det ikke en "placeboeffekt". Der foregår en betydelig forskning på dette område. Bilindustrien prøver at begrænse ubehag fra de elektriske installationer. I kvantefysikken er alt levende, også mennesker, en klump materie, med sin egen bølgelængde. Det virker derfor usandsynligt, at vi skulle kunne være upåvirkelig af andre elektromagnetiske svingninger. Når vi aftegner et elektrokardiogram af hjertet (EKG), måler vi netop de elektromagnetiske bølger hjertet udsender. På samme måde kan de, der har lært at bruge bioresonansteknikken, måle kroppens elektromagnetiske forureningsgrad, kaldet "elektrosmog". Efter flere års forskning i 80-erne er det sogar lykkedes amerikanske forskere, at lave krystaller, der i videnskabelige tests er i stand til at reducere stress fra denne stråling. Denne teknologi er i handelen under navnet Q-Link og anvendes som smykke til at bære rundt halsen (se nærmere beskrivelse og dokumentation i VIP-afsnittet).

I begyndelsen af dette århundrede, var den biofysiske forskning langt fremme, men som tidligere beskrevet, gik den i stå, samtidig med den farmakologiske revolution. Biofysiske fænomeners indflydelse på liv og helbred er formentlig langt undervurderet. Når vi er i bevægelse, reducerer de forskellige magnetfelters indbyrdes påvirkning, den samlede belastning af organismen. Når vi er i ro (på kontorstolen eller i sengen), påvirkes den magnetiske dipol i fedtsyrer, proteiner, jern og frie radikaler, som jernsponerne på papiret over stavmagneten fra fysiktimen. Energien fra et elektrisk felt kan under bestemte betingelser (resonans), ændre fordelingen af elektroner: en af de 6 elektroner i nummer 2 skal, bliver til 5 samt 1 i det 3. skal. Derved opstår en ionisation, på linie med ioniserende, skadelig bestråling. Det truer de biologiske processer på begge sider af cellemembranerne. Tyske undersøgelser har vist, at jo stærkere magnetfeldt, jo større er dannelsen af frie radikaler.

Retningslinjer fra Den Østrigske Lægeforening for diagnosticering og behandling af EMF-relaterede helbredsproblemer og sygdomme (EMF syndrom) Konsensus dokument af Den Østrigske Lægeforenings EMF arbejdsgruppe

Vedtaget den 3. marts 2012 i Wien på embedslæge møde om miljømedicin i Den Regionale Lægeforening og Den Østrigske Lægeforening.

Indledning Der har været en kraftig stigning i uspecifikke, ofte stress-relaterede helbredsproblemer, som i stigende grad udfordrer læger omkring komplekse differentialdiagnoser. En årsag, som hidtil har fået for lidt opmærksomhed, er den stigende elektrosmog eksponering i hjemmet, på arbejdspladsen og i fritiden, foruden forekomsten af kronisk stress i privat- og arbejdslivet. Det medfører en generel kronisk stress situation, som kan føre til udbrændthed.

Hvordan kan læger reagere på denne udvikling? Den Østrigske Lægeforening har udviklet en vejledning for differentieret diagnose og potentiel behandling af uspecifikke stress-relaterede helbredsproblemer forbundet med elektrosmog. Dens centrale element er et patient spørgeskema bestående af en generel vurdering af stress symptomer og en konkret vurdering af elektrosmog eksponering. Vejledningen er tænkt som en hjælp til diagnosticering og behandling af EMF-relaterede helbredsproblemer.

Baggrund Mange mennesker bliver, i forskelligt omfang og i varierende tidsperioder, stadig mere eksponeret for en kombination af lav- og højfrekvente elektriske felter (EF), magnetfelter (MF) samt elektromagnetiske felter (EMF) fra forskellige signalmønstre og intensiteter fra teknisk udstyr, dagligt benævnt som elektrosmog. Læger bliver ofte konfronteret med uspecifikke klager uden klart identificerbare årsager (Huss og Röösli 2006). Der er mistanke om, at miljø-forhold med stigende eksponering af befolkningen - fra radiobølger, eksempelvis fra trådløse telefoner, mobilmaster, mobiltelefoner, GPRS, UMTS, datakort til bærbare computere, og trådløst net (WLAN), samt udsættelse for elektriske og magnetiske felter, der stammer fra el-ledninger, enheder og udstyr, kan spille en afgørende rolle (Blake Levitt og Lai 2010). Indenfor lægestanden rejser dette nye udfordringer i forhold til diagnose og behandling. Et centralt spørgsmål for at finde årsagen til symptomerne er vurderingen af variation i helbredsproblemer afhængig af tid og sted, som er særlig relevant for miljø belastninger som f.eks. EMF eksponering.

Østrig er for øjeblikket ved at udrulle den fjerde generation af mobiltelefoni (LTE), såvel som intelligent forbrugsmåling (af el, gas og vand), hvilket resulterer i yderligere EMF eksponering af befolkningen. 2

Nye radioteknologier og udstyr er blevet indført uden vished om deres sundhedsmæssige virkninger, hvilket giver nye udfordringer for lægestanden. F.eks. blev spørgsmålet om de såkaldte ikke-termiske virkninger og potentielle langsigtede virkninger af lav dosis eksponering knap nok undersøgt forud for indførelsen. Nogle patienter har mistanke om en sammenhæng mellem EMF eksponering og deres helbredsproblemer. Desuden er læger i stigende grad blevet konfronteret med helbredsproblemer med uidentificerede årsager. At stræbe efter en evidensbaseret behandlings strategi i denne sammenhæng er en udfordring for differentieret diagnose.

I Østrig er der ingen demokratisk legitimerede grænser for at beskytte den almindelige befolkning mod EMF eksponering. Anbefalingerne fra WHO, der er udarbejdet af The International Commission of Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP 1998), er baseret på en termisk model. Disse anbefalinger blev vedtaget af EU i en Råds-anbefaling fra 1999 og af Østrig i dets præ-standard ÖVE / ÖNORM E 8850:2006 02 01 (ÖNORM 2006) uden at tage hensyn til langsigtede ikke-termiske virkninger.

I august 2007 offentliggjorde BioInitiative, en international gruppe af eksperter, en omfattende rapport, hvor man på grundlag af den foreliggende videnskabelige dokumentation (BioInitiative 2007) opfordrede til forebyggende foranstaltninger mod EMF eksponering. Som en følge deraf sammenlignede Det Europæiske Miljøagentur elektrosmog med andre miljøfarer, såsom asbest eller benzen (EEA 2007). I april 2009 opfordrede en resolution vedtaget af Europa-Parlamentet til en revision af EMF grænseværdierne i EU-Rådets anbefaling fra 1999, som var baseret på retningslinjerne fra ICNIRP, med henvisning til BioInitiative rapporten (EU-Parlamentet 2009). I maj 2011 vedtog Europarådets Parlamentariske Forsamling en resolution "De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet" (PACE 2011). Rapporten opfordrer til en række foranstaltninger for at beskytte mennesker og miljø, især fra højfrekvente elektromagnetiske felter. En af anbefalingerne er at "træffe alle rimelige foranstaltninger for at reducere eksponeringen for elektromagnetiske felter, især radiofrekvenser fra mobiltelefoner, og især eksponeringen af børn og unge mennesker, der synes at være mest udsat fra tumorer i hovedet".

Også i maj 2011 klassificerede en gruppe eksperter fra The International Agency for Research on Cancer, et agentur under WHO, radiofrekvente elektromagnetiske felter som muligvis kræftfremkaldende (gruppe 2B) for mennesker (IARC 2011).

En repræsentativ telefonisk undersøgelse (n = 2048, alder > 14 år) gennemført i Schweiz i 2004 viste en hyppighed på 5% (95% CI 4-6%) for selv-diagnosticeret elektrosensitivitet (Schreier et al. 2006).

I en anden undersøgelse foretaget i Schweiz i 2001 angiver 394 respondenter EMF eksponering som årsag til specifikke helbredsproblemer. Bl.a. blev følgende symptomer rapporteret som hyppigt forekommende: søvnproblemer (58%), hovedpine (41%), nervøsitet (19%), træthed (18%) og koncentrationsbesvær (16%). Respondenterne anførte mobilbasestationer (74%), mobiltelefoner (36%), trådløse telefoner (29%) og højspændingsledninger (27%) som årsager. To tredjedele af de adspurgte havde truffet foranstaltninger for at reducere deres symptomer, den hyppigste foranstaltning var at undgå eksponering. Bemærkelsesværdigt nok havde kun 13% konsulteret deres læger (Röösli et al. 2004).

Mens en undersøgelse fra 2006 af Regel et al. ikke beskrev påvirkninger efter eksponering, så fandt to provokations studier, at eksponering af "elektrosensitive" personer og kontrolpersoner med mobilmast signaler (GSM, UMTS eller begge dele) gav en signifikant nedgang i trivsel efter UMTS eksponering hos personerne med rapporteret følsomhed. (Zwamborn et al. 2003, Eltiti et al. 2007). Analyse af de tilgængelige data om eksponering af mennesker, som bor i nærheden af mobilmaster, har givet klare indikationer af sundhedsskadelige effekter (Santini et al. 2002 Navarro et al. 2003 Hutter et al. 2006, Abdel-Rassoul et al. 2007, Blettner et al. 2008).

Baseret på den videnskabelige litteratur om interaktioner af EMF med biologiske systemer er adskillige interaktions mekanismer mulige. En plausibel mekanisme på intracellulært og intercellulært niveau er for eksempel interaktion med dannelsen af frie radikaler eller oxidativ og nitrosativ stress (Friedmann et al. 2007, Simkó 2007, Pall 2007, Bedard og Krause 2007, Pacher et al. 2007, Desai et al. 2009). Centralt er den øgede dannelse af peroxynitrit (ONOO-) fra en reaktion af nitrogen monoxid (NO) med superoxid (O2-). På grund af dets relativt lange halveringstid skader peroxynitrit et stort antal af vigtige metaboliske processer og cellekomponenter.

Denne indgangsvinkel kan tjene som en plausibel forklaring på mange af de helbredsproblemer, symptomer og deres udvikling, som er observeret i forbindelse med EMF-eksponering. Der er stigende tegn på, at EMF syndrom (EMFS) bør klassificeres blandt multisystemiske lidelser (Pall 2007), såsom kronisk træthedssyndrom (CFS), multipel kemisk sensitivitet (MCS), fibromyalgi (FM) og post traumatisk stress syndrom (PTSD).

I Sverige benævnes EMF syndromet electro hyper sensitivity (EHS), der betragtes som en funktionsnedsættelse og anerkendes som et handicap. Med henvisning til FN-resolution 48/96, bilag af 20. december 1993 (UN 1993), bør de lokale myndigheder yde støtte til personer med EHS. Ansatte med EHS har ret til støtte fra deres arbejdsgivere, således at de kan bibeholde muligheden for at arbejde på trods af deres handicap. Nogle hospitaler i Sverige tilbyder pladser med lav EMF eksponering. Den Østrigske Lægeforening anser det som sin pligt og mission at forsyne medlemmer af lægestanden med en sammenfatning af den aktuelle situation fra den videnskabelige og politiske debat, set ud fra et medicinsk synspunkt og med specifikke anbefalinger til handling. Vejledningen kan kun blive forbedret ved hjælp af forslag, kritik og ændringer. På grund af den hurtige udvikling af forskellige teknologier skal disse henstillinger løbende tilpasses. Vi inviterer derfor alle medicinske fagfolk til at sende bidrag til næste udgave af reference programmet til følgende e-mail-adresse: post@aerztekammer.at 4

Abdel-Rassoul G, El-Fateh OA, Salem MA, Michael A, Farahat F, El-Batanouny M, Salem E. 2007. Neurobehavioral effects among inhabitants around mobile phone base stations. Neurotoxicology. Mar; 28(2): 434-40.

Blake Levitt B and Lai H. 2010. Biological effects from exposure to electromagnetic radiation emitted by cell tower base stations and other antenna arrays. Environ. Rev.18: 369–395. Doi:10.1139/A10-018.

Bedard K and Krause KH. 2007. The NOX Family of ROS-Generating NADPH Oxidases: Physiology and Pathophysiology. Physiol. Rev. 87: 245–313.

BioInitiative. 2007. Bioinitiative Report: A Rationale for a Biologically-based Public Exposure Standard for Electromagnetic Fields (ELF and RF). http://bioinitiative.org/freeaccess/report/index.htm

Blettner M, Schlehofer B, Breckenkamp J, Kowall B, Schmiedel S, Reis U, Potthoff P, Schüz J, Berg-Beckhoff G. 2008. Mobile phone base stations and adverse health effects: phase 1 of a population-based, cross-sectional study in Germany. Occup. Environ. Med. 2009 Feb; 66(2):118-23. Epub Nov. 18.

Desai NR, Kesari KK, Agarwal A. 2009. Pathophysiology of cell phone radiation: oxidative stress and carcinogenesis with focus on male reproductive system. Reprod. Biol. Endocrinol. Oct. 22; 7:114.

Eltiti S, Wallace D, Ridgewell A, Zougkou K, Russo R, Sepulveda F, Mirshekar- Syahkal D, Rasor P, Deeble R, Fox E. 2007. Does short-term exposure to mobile phone base station signals increase symptoms in individuals who report sensitivity to electromagnetic fields? A double-blind randomized provocation study. Environ. Health Perspect. Nov; 115(11):1603-8.

EU Parliament 2008: European Parliament resolution of 2 April 2009 on health concerns associated with electromagnetic fields (2008/2211(INI)). http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P6-TA-2009-0216+0+DOC+XML+V0//EN 13

EU-Ratsempfehlung 1999: EMPFEHLUNG DES RATES vom 12. Juli 1999 zur Begrenzung der Exposition der Bevölkerung gegenüber elektromagnetischen Feldern (0 Hz — 300 GHz) (1999/519/EG).

EEA 2007: European Environment Agency, Radiation risk from everyday devices assessed. www.eea.europa.eu/highlights/radiation-risk-from-everyday-devicesassessed

Friedmann J, Kraus S, Hauptmann Y, Schiff Y, Seger R, 2007. Mechanism of short term ERK activation by electromagnetic fields at mobile phone frequencies. Biochem. J. 405, 559–568.

Huss A and Roosli M. 2006. Consultations in primary care for symptoms attributed to electromagnetic fields--a survey among general practitioners. BMC Public Health Oct. 30; 6:267.

Hutter HP, Moshammer H, Wallner P, Kundi M. 2006. Subjective symptoms, sleeping problems, and cognitive performance in subjects living near mobile phone base stations. Occup. Environ. Med. 63:307-313

IARC 2011: IARC CLASSIFIES RADIOFREQUENCY ELECTROMAGNETIC FIELDS AS POSSIBLY CARCINOGENIC TO HUMANS 31 May 2011. http://www.iarc.fr/en/media- centre/pr/2011/pdfs/pr208_E.pdf

ICNIRP 1998: Guidelines for limiting exposure to time-varying electric, magnetic, and electromagnetic fields (up to 300 GHz). International Commission on Non- Ionizing Radiation Protection. Health Phys. 1998 Apr; 74(4):494-522.

Kundi M and Hutter HP. 2009. Mobile phone base stations – Effects on wellbeing and health. Pathophysiology 2009 Aug; 16(2-3):123-35. Epub Mar. 4.

Land Salzburg and VDB. 2009. Gebäudecheckliste Baubiologie. www.baubiologie.net

Land Salzburg. 2009. Informationsmappe Elektrosmog. www.salzburg.gv.at/infomappe-elektrosmog.pdf

Navarro EA, Segura J, Portoles M, Gomez-Perretta de Mateo C. 2003. The Microwave Syndrome: A Preliminary Study in Spain. Electromagnetic Biology and Medicine (formerly Electro- and Magnetobiology), 22 (2003) 161 – 169.

ONORM 2006: Vornorm OVE/ONORM E 8850:2006 02 01, Elektrische, magnetische und elektromagnetische Felder im Frequenzbereich von 0 Hz bis 300 GHz - Beschränkung der Exposition von Personen.

Pall ML. 2007. Explaining “Unexplained Illnesses”: Disease Paradigm for Chronic Fatigue Syndrome, Multiple Chemical Sensitivity, Fibromyalgia, Post-Traumatic Stress Disorder, Gulf War Syndrome, and Others. Harrington Park Press.

PACE 2011: Council of Europe – Parliamentary Assembly. The potential dangers of electromagnetic fields and their effect on the environment. Resolution, Doc. 1815, Text adopted by the Standing Committee, acting on behalf of the Assembly, on 27 May 2011.

Pacher P, Beckman JS, Liaudet L. 2007. Nitric oxide and peroxynitrite in health and disease. Physiol Rev. 2007 Jan; 87(1):315-424.

Regel SJ, Negovetic S, Roosli M, Berdinas V, Schuderer J, Huss A, Lott U, Kuster N, Achermann P. 2006. UMTS base station-like exposure, well-being, and cognitive performance. Environ. Health Perspect. Aug; 114(8):1270-5. 14

Roosli M, Moser M, Baldinini Y, Meier M, Braun-Fahrlander C. 2004. Symptoms of ill health ascribed to electromagnetic field exposure—a questionnaire survey. Int. J. Hyg. Environ. Health 207, 141–150.

Santini R, Santini P, Danze JM, Le Ruz P, Seigne M. 2002. Investigation on the health of people living near mobile telephone relay stations: I/Incidence according to distance and sex. Pathol. Biol. (Paris) Jul; 50(6):369-73.

Schreier N, Huss A, Roosli M. 2006. The prevalence of symptoms attributed to electromagnetic field exposure: a cross-sectional representative survey in Switzerland. Soz. Praventivmed. 51, 202–209.

Simko M. 2007. Cell Type Specific Redox Status is Responsible for Diverse Electromagnetic Field Effects. Current Medicinal Chemistry, 2007, 14, 1141-1152.

WHO position on EMF Standards and Guidelines. http://www.who.int/pehemf/standards/en/

Zwamborn APM, Vossen SHJA, van Leersum BJAM, Ouwens MA, Makel WN (TNO Physics and Electronics Laboratory). 2003. Effects of Global Communication system radio-frequency fields on Well Being and Cognitive Functions of human subjects with and without subjective complaints. TNO-report FEL-03-C148, September 2003.

ELEKTROSMOG - MAGNETFELT