Fordøjelsen

Dette er et spændende og måske lidt forsømt organsystem. Forskere på området hævder at vor sundhed kan aflæses i vore tarmbakterier, og at nøglen til mange af vore gådefulde sygdomme skal søges i tarmen. Det er dog ikke let at få et overblik over symptomerne. Problemerne starter allerede ved den indledende samtale. Direkte adspurgt, er der meget få patienter, der oplyser om problemer med fordøjelsen. Det skyldes måske at vi ikke er os bevidst hvad det vil sige at have en normal fordøjelse.

"Min mave er normal", er ofte en sandhed med modifikationer. En normal fordøjelse betyder i virkeligheden, at der er afføring 2 gange indenfor 36 timer (80% er stammer fra tarmen, 20% fra føden), med følgende beskaffenhed: formet, pastøs konsistens, tør (må ikke smitte af på toiletkummen), flyder ovenpå vandet og er ikke ildelugtende (kun let syrlig). Maven må ikke være oppustet og tarmluften må ikke lugte ubehageligt.

Vi fylder maven med "fast food", tomme kalorier og sodavand. Vi tænker ikke nærmere over konsekvenserne. Maven fortæller os hurtigt, hvis vi har udsat den for noget den ikke bryder sig om. Vi behøver kun at lytte til dens signaler. Den indstiller sig meget gerne på værtens vaner, men behøver tid til omstillingen. Hvis omstillingen aldrig rigtigt lykkes, bør værten ændre sin kost indtil ovenfor beskrevne fordøjelse opnås. Mennesker kan leve et helt liv med diare på grund af en fødemiddelintolerance. Vi vænner os til situationen, og tænker ikke over at noget må gøres. Der findes intet medikament der kan reparere en dårlig tarm, kun en sundere kost.

Sunde tarmbakterier er en forudsætning for en normal tarmfunktion. De sunde mælkesyrebakterier tilføres barnet via modermælken. Her spiller Lactobacillus reuteri en vigtig rolle. Den har, som en af de få, sit levested i hele fordøjelseskanalen. Den er nu tilgængelig som kosttilskud under navnet Bio-Gaia. Ved fordøjelsesproblemer kan Bio-Gaia anvendes af alle fra vugge til grav som sundhedsfremmende probiotikum.

De første 9 måneder er tarmen kun tolerant over for modermælk, og de næste 7 år er afgørende for tarmfunktionen resten af livet. Ved betændelse og intolerance indtræder hurtigt tarmsvind (mucosa atrofi). Det er en skrumpning af tarmslimhinden der svækker fordøjelsen og udnyttelsen af kosten betragteligt. Den er i starten reversibel, men bliver symptomerne ikke taget alvorligt, kan forandringerne blive permanente. Den frembulende mave selv slanke mennesker får med alderen, skyldes ofte dette fænomen. Dermed opstår risiko for uheldige forrådnelsesprocesser og produktion af gifte der lammer tarmfunktionen og belaster sundheden. Evnen til at fordøje mælk er noget af det første der går tabt når tarmen driller. Mælk er gift for en lidende tarm. Det fremmer forrådnelsen og dannelsen af syre, som igen forstærker betændelsen og slutter den onde cirkel.

Et langt liv har lært ældre mennesker hvor vigtigt fordøjelsen er for velværet. Tarmen er som huden også et udskillelsesorgan. Det vil sige, at en diare ikke nødvendigvis behøver at skyldes forhold i tarmen, men kan også have andre årsager. Tarmen er også et immunorgan. Den er fyldt med specielle lymfeknuder (Peyerske plaques). Her produceres immunceller (T-lymfocytter) og antistoffer (IgA og IgG). Ved tarmsvind svækkes også denne funktion.

Den bliver dermed mere følsom, og kan reagere med diare på fødemidler den elles kunne tåle. Denne kendsgerning forvirrer, når man indsender en blodprøve til testning for fødemiddel intolerancei. Det kommer måske besked om problemer med 15 fødemidler. Hvis det var rigtigt, ville flere af os få problemer med at finde den rigtige kost. Hvis vi fjerner fx mælk og hvedebrød, og erstatter det med blodtypekost (står for ca. 80% af fødemiddel intolerancerne), kan vi efter nogle måneder normalisere tarmen og igen tåle måske de 13 øvrige fødemidler. De var sekundære på grund af en utæt tarm. Vi kan fx. kun tåle den elles så sunde råkost, hvis vi har en intakt tarmslimhinde. Ved tarmsvind kommer grøntsagerne hele ud igen, eller forårsager gæring og forrådnelse i tarmen.

FORDØJELSEN