GIGT

Gigt er en fællesbetegnelse for en folkesygdom, der kendetegnes ved smerter i bevægeapparatets muskler, led og bløddele. Man kender omtrent 200 gigtsygdomme. Årsagerne er ikke endeligt afklaret, men vi kender flere disponerende faktorer: fejle i immunsystemet, kromosomfejl, belastning med tungmetaller, forgiftning, fejl i stofskiftet, tandrodsbetændelse og forsuring. Hvad angår tænderne, kan problemer med alle 6'ere i over- og undermund, og 8'ere i undermunden øge dispositionen til gigt og reumatiske lidelser.

Når proteinstofskiftet overbelastes, kan der ophobes urinsyre i blodet. Er kroppen i forvejen syrebelastet, eller er nyrerne for langsomme til at udskille, kan der dannes urinsyrekrystaller i leddene. Storetåens grundled er specielt udsat. Hvis et overreagerende immunsystem opfatter krystallerne som fremmede, starter en steril betændelse, der kan vise sig som "kaptajn Vom gigt", også kaldet podagra eller urinsur gigt. Stortåens grundled bliver hævet, rødt, varmt og meget ømt. Siden tegneserien "Knold og Tot" så dagens lys i 1897, har denne lidelse fået et nærmest komisk skær, men bliver man selv ramt af podagra, forstår man godt hvorfor børnenes fader, kaptajn Vom, havde ondt, og jævnligt sad med foden forbundet. Denne lidelse er så smertefuld, at patienterne er motiveret til at prøve selv den skrappeste diæt. Den består i en reduktion af kostens indhold af dyrisk føde, specielt indmad (leverpostej, torskerogn), kød, alkohol, sukker og rigeligt med grønt. Husk almindelig vanddrivende medicin øger blodets indhold af urinsyre. (se afsnit om syre/base).