Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

HJERNENS SYGDOMME

Hjernen vejer kun 1-2 kg og har en overflade på størrelse med et skakbræt. Den består af 25 milliarder hjerneceller og 1 mill. km ledning, nok til at nå 25 gange rundt om jorden. Den kan fungere på lavenergi, svarende til ca. 15 watt. Nervecellernes sammenkoblinger kaldes synapser. Hjernens indhold af synapser svarer til antallet af stjerner i hele mælkevejen, ca. 10 000 milliarder. Det nyfødte barns hjerne er en umoden sansehjerne. I løbet af det første leveår, udvikles der flere forbindelser, så antallet af synapser kommer på højde med den voksnes. I 2-8 års alderen er antallet fordoblet, men herefter starter udlugningen af de synapser der ikke er brug for. Nyere undersøgelser har vist, at når vi bruger hjernen, så kan man måle en øget blodgennemstrømning i det pågældende område. På samme måde som når vi træner en muskel, kan vi træne hjernen og undgå svækkelse af hjernefunktionen og de åndelige ressourcer.

Dette mikrokosmos er menneskets databank. Den er at sammenligne med en usædvanlig alsidig computer. Til forskel fra computeren, har den ud over en automatisk, programerbar del, også en selvstændig tænkende, kreativ evne. Selv om hjernen er beskyttet af en "voldgrav" med vand, den såkaldte blod-hjerne barriere, bliver den ramt af sygdomme. I de Skandinaviske lande sluger hjernesygdomme ca. 1/4 af de samlede sundhedsudgifter. Talmæssigt er hovedpine den hyppigste lidelse, men udgiftsmæssigt er det behandlingen af demens og senilitet der vejer tungest (se under de respektive afsnit).

Tilskud

Der er mange stoffer der ikke kan passere blod-hjerne barrieren, men vitamin C er en undtagelse. Skadelige stoffer som kviksølv kan også overskride denne beskyttelse. Det er derfor vigtigt at have nok selen til at binde kviksølvet inden det når at komme ind i nervesystemet, og have tilstrækkeligt med vitamin C til at hente det evt. passerede ud igen. Der er eksempler på at både Biloba og Q-10 kan forbedre en svækket hjernefunktion.


Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms