KNOGLESKØRHED

Osteoporose er en knoglesygdom der rammer mange kvinder, og starter allerede i 45 års alderen. Tidspunktet for dens opståen, har bragt den i forbindelse med hormonmangel. Tusindvis af kvinder tager østrogene hormoner, spiser kalk og drikker mælk i håb om at dette kan forebygge eller stoppe afkalkningen af knoglerne, men spørgsmålet er om det hjælper på aldersbetinget knogleskørhed.

Engelsk syge hos børn giver "gummiknogler" uden stabilitet og styrke, som beskrevet i afsnittet om vitamin D. Børnene har normal knoglesubstans, men p.g.a. kalkmangel en utilstrækkelig stivhed. Hos kvinder med knogleskørhed er situationen en helt anden. De har stive, sprøde knogler der let går i stykker. De mangler knoglesubstans og elasticitet. Den nedbrydende aktivitet (osteoklaster) er større end den opbyggende (osteoblaster). Dette kan have flere årsager (se nedenfor).

På spørgsmålet om tilskud af kalk og vitamin D kan helbrede eller forebygge knogleskørhed hos kvinder, vil mange forskere med biologisk indsigt derfor svare, at osteoporose er et organisk, strukturelt problem, hvor calcium spiller en underordnet rolle.

Hvad med hormonbehandling. Kan tilskud af østrogen hjælpe? Knogleskørhed skyldes ikke primært mangel på østrogen, men derimod mangel på det andet kvindelig kønshormon der hedder progesteron. Knogletabet indsætter ca. 5 år før reduktionen af de østrogene hormoner, og samtidig med en aftagende produktion af progesteron. Østrogener har en midlertidig, beskeden effekt de første 3 år. Derefter er effekten aftagende.

Progesteron har en god og vedvarende effekt på knoglestofskiftet. Flere planter producerer forstadier til vore hormoner (diosgenin), bl.a. hvidløg, persille, gulerødder, kartofler, bønner (grønne, røde), æbler og soja. Tilskud af gammalinolensyre (findes i olivenolie), også kaldet omega-6 fedtsyre, har lignende effekt. Mistelten og den mexicanske plante yam er specielt rig på progesteronlignende stoffer (se afsnit om plantemedicin side xx).

En gradvis og tiltagende forsuring af kroppen forbruger calcium og magnesium. Er der ikke nok i kosten, hentes calcium fra knoglerne, og magnesium fra ledbrusk og knogler. Er vi fysisk inaktive, må knoglerne pænt aflevere disse råstoffer, uden at få noget til gengæld. Der er jo ikke behov for stærke knogler når de ikke bliver brugt. Fysiske aktivitet har betydning både for knoglestyrken, og forebyggende mod forsuring.

Hvad med mælk. Er det rigtigt at det styrker knoglerne? For det første øger sødmælk risikoen for forsuring. Specielt mælk der har været opvarmet (pasteuriseret), er syredannende og bidrager således negativt til knoglernes calciumbalance. For det andet er en stor del af det calcium der findes i mælk, bundet til fytater, og kan således dårligt optages i kroppen. De bedste mælkeprodukter i kalksammenhæng, er gede- og fåremælk. Hovedleverandøren af kalk er dog de sunde tarmbakterier. De forsyner os desuden med vitamin K og D. Spis rigeligt af storbladet salat og grønsager. Spar på sukker, alkohol og kød.

Tilskud

Magnesium, calcium, og silicium i forholdet 3:1:1, vitamin D (mindste dosis), folinsyre, vitamin B6, fiskeolie, planteolie, vitamin C og vitamin E.