KRÆFT

Kræft er ofte et resultat af en række uheldige faktorer, der ikke hver for sig, men sammen fremkalder sygdommen. Bygget på banebrydende forskning fra Günther Enderlein (1872-1968) og Otto Heinrich Warburg (1883-1970), den skolemedicinske genforskning, teorien om de frie radikaler, energibaner, akupunktur og flere andre, kan der per 2016 fra Vitamindoktors synspunkt siges følgende om kræft:

1. Spiren til kræft er en medfødt urparasit, kaldet endobiont (tysk) eller somatid (eng.). Den kan spores i alt levende (se afsnit om isopati), og udvikles kun, hvis det indre miljø bliver ændret ved:
2. Forsuring af kroppen (fødevareintolerance, livsstil, humør, stress, sorg og mangel på motion).
3. Overbelastning med varmebehandlede proteiner (overernæring).
4. Overbelastning med stoffer der skader arveanlæggene, de såkaldte mutagener (miljøgifte, elektrosmog, radioaktivitet, tungmetaller, energifelt).
5. Svækket konserveringsevne på grund af manglende antioxidativ beskyttelse (vitamin- og mineralmangler).
6. Blokerede energibaner (fokale støjsendere, fx. tænder med betændelse, eller uheldigt placerede ar).
7. Genetisk betinget individuel tilbøjelighed (spontane eller arvelige genfejl), der kan minimeres ved at arbejde ud fra de 6 øvrige punkter).

HVAD ER KRÆFT

Som beskrevet under afsnittet om isopati, opdagede den franske forsker Bechamp allerede i 1886, at blodet ikke er en steril væske, men indeholder forstadier til bakterier, der i en svækket krop er i stand til at udvikle sig til svamp. Denne svamp, mucor racemosus, er påvist at være en af årsagerne til bl. a. kræft hos mennesker. Teorien er ukendt i skolemedicinsk sammenhæng, med nogle få undtagelser. Grunden er, at Pasteur fik held til at overbevise sin samtid om, at blodet er sterilt, og bakterier kun er bakterier (monomorfe), uden hverken forstadier eller evne til at udvikle sig til svamp (polymorfisme).

HVORDAN OPSTÅR KRÆFT

En interessant opdagelse i 1926 nominerede Warburg til Nobelprisen: Kræftpatienter har 25% mere mælkesyre i kroppen. Det skyldes at kræftceller ikke behøver ilt for at vokse. De skaffer energien ved gæring. Derved ophobes mælkesyre. Dette er hovedårsagen til, at Vitamin C-infusioner svækker kræftceller, men styrker normale celler. Iltmangel er tilsyneladende en vigtig faktor for dannelsen af kræftceller. Italienske undersøgelser har fx. vist, at regelmæssig motion nedsætter risikoen for brystkræft hos kvinder. Øvrige forhold der fremmer kræft efter Bechamp's teori er en overbelastning af organismen med proteiner (aminosyrer), navnlig varmebeskadigede. I de seneste 20 år er årsagslisten udvidet med øget forharskningstendens på grund af mangel på naturlige antioxidanter (vitamin C-, E-, Q10-mangel), giftig påvirkning fra miljøforurening (elektrosmog, tungmetaller, pesticider, fluor og andre miljøgifte), generel forsuring (fødevareintolerance, stress, inaktivitet), blokering af akupunkturbaner (fx betændelser i syge tænder) og arvelige svagheder (genetiske mutationer).

Psyken spiller en væsentlig rolle. Ved dyb sorg og chokoplevelser bryder kroppens "diger" sammen, og den spire til kræft, som vi måske havde gået med i mange år, bryder nu frem. Også indenfor skolemedicinen er man begyndt at interessere sig for psykens betydning for forebyggelse og helbredelse i almindelighed. Enkelte universitetshospitaler i Tyskland har for mange år siden ansat komikere på nogle af kræftafdelingerne. I Danmark er vi også glade for vore hospitalsklovne. De har til opgave at få latteren frem. Der blev observeret bedre behandlingsresultater, når patienterne var glade. Vi ved at negative tanker, konflikter og stress, øger kroppens syrebelastning og sårbarhed. Positive tanker, glæde og latter øger kroppens basiske reserve og virker styrkende. Som tidligere beskrevet, har syrebelastningen bredt sig til hele fødekæden. Mennesker og dyr mangler basiske mineraler (se afsnit om syre/base). Cellernes  optimale stofskifte kræver et let basisk miljø. Ved syrebelastning fungerer hverken hormoner eller enzymer optimalt. Det er svært at være glad, i en krop der er sur.

FOREBYGGELSE

Hvis disse teorier holder, kan kræft forebygges ved at reducere mængden af varmebehandlede proteiner, forsurende føde (se under blodtypekost), reducere indtagelsen af forsurende, kunstige produkter og nydelsesmidler og øge udskillelsen af syre ved daglig fysisk aktivitet. Vi skal igen lære at være glade og positive, og vi må tilføre kroppen ekstra antioxidativ kapacitet i form af de omtalte vitaminer og mineraler. Hver for sig kan disse have en uberegnelig effekt, da antioxidanter også kan blive til oxidanter, men givet sammen understøtter de hinandens beskyttende effekt.

Den antioxidative effekt kræver doser, der ligger højere end de gamle anbefalinger (se afsnit om antioxidanter og de enkelte præparater). Det gælder desuden om at have så få forstyrrende elementer i form af betændelser (fx syge tænder) og ar (blokerede energibaner) som muligt. Dette vil i fremtiden kræve et tværfagligt samarbejde, ikke mindst med tandlæger. Hvad angår vore arveanlæg, må vi nok indtil videre acceptere dem som de er, men vi kan hver i sær bidrage til at begrænse den globale forurening og undgå at forværre den individuelle belastning med tobak og alkohol.

KRÆFTBEHANDLING

Om disse foranstaltninger er i stand til at øge kroppens mulighedder for at stoppe udviklingen af kræft, er ikke dokumenteret. For enkelte kræftformer er det ikke utænkeligt. Nogle kræftformer er i stand til at kapsle sig inde og gemme sig for immunsystemet (melanom, kræft i bugspytkirtel og enkelte leverkræftformer).

Problemet med spredning under operationen, er måske også kommet nærmere en løsning. De forskellige svulsttyper har strukturfællesskab med forskellige kulhydrater. For flere år siden kunne tyske forskere fx vise, at infusion med galaktose før, under og efter en operation for kræft i tyktarmen, reduceres tilsyneladende risikoen for spredning af svulstceller til leveren. Galaktose blokerer angiveligt receptorerne, så de nye svulsters "ankerplads" er optaget. I dag opnår man et bedre resultat med målrettet strålebehandling og kemoterapi før og evt. efter operationen.

Kræft er, som vi ser, et resultat af mange uheldige faktorers langtidspåvirkning. Det går formentlig flere år fra der kommer fejl i cellernes gener, til vi har en kræftknude (se skema over sygdommenes isbjerg). De kræftfremmende faktorer er blevet en del af hverdagen for os menneske i den rige del af verden. Måske en slags pris for velfærd. Det bliver sværere og dyrere for samfundet, at løse befolkningens sundhedsproblemer. Når vi kender betingelserne, må vi selv tage ansvaret for vort liv. På et punkt er statistikken sikker: Vi får næsten alle kræft på et eller andet tidspunkt, hvis vi lever længe nok. Det er kun et spørgsmål om at blive så gammel som muligt, inden.

Tilskud

Hele antioxidantpakken: Vitamin C, E, selen, Q-10, magnesium, fiskeolie og hvidløg. Kræftpatienter har betydelig nedsat optagelighed fra tarmen. Det betyder at manglende vitaminer og mineraler skal gives i tilsvarende større doser. Denne supplerende behandling skader ikke anden medicinsk terapi, men hold pause med fiskeolien (fortynder blodet) en uge før en operation for sikkerheds skyld. Det er tankevækkende når nogle forskere hævder, at tandrodsbetændelse findes hos så godt som alle patienter med kræftsygdomme, og at fx. svulster i hjerne og rygmarv ofte har et tandfokus i området omkring undermundens visdomstænder.

Husk

Ved følgende kræfttyper har konventionel behandling gode resultater:

• Kronisk lymfatisk leukæmi - blodkræft
• Testiscancer - testikelkræft
• Hodgkin - lymfeknudekræft
• Børnetumorer - svulstsygdomme i børnealderen
• Wilms tumor - en form for nyrekræft
• Melanom - hudkræft
• Tarmkræft - ved tidlig diagnose