MISBRUG

Det tager 10 år at udvikle afhængighed af alkohol, men højst 2 dage at blive kokainnarkoman. Et liv og et samfund langt væk fra mange unges genetiske prægning, har fristet til en farlig flugt fra hverdagen med livet som indsats. Sker dette med alkohol, kan nogle nok nå at blive hentet i tide, men sker det med hård narkotika, er det en sjælden undtagelse, hvis det ikke ender katastrofalt.

Vi må acceptere, at ikke alle finder sig til rette i det samfund vi har skabt. Det er vor pligt at hjælpe. Vi må på en eller anden måde forhindre, at disse fortvivlede unge mennesker synker endnu dybere, og tvinges til at ernære sig af prostitution og kriminalitet. Uden hjælp er de villige redskaber i forhandlernes hænderne. Enten skal de umyndiggøres og tvangsbehandles, eller også må vi tage konsekvensen, og uddele narkotika gratis, men selvfølgelig under kontrollerede forhold. Behandlingen skal indledes på et resocialiseringscenter, helst beliggende øde og isoleret. Det letter kontrollen, og beskytter mod infiltration udefra. Her skal misbrugeren indgå en resocialiseringskontrakt, hvor man kan vælge mellem 3-4 indslusningsmulighedder tilbage til det normale samfund. Målet er at holde de unge væk fra gaden og den deraf følgende kriminalitet. At gøre en narkoman stoffri er ingen kunst, men at holde en tidligere narkoman væk fra stoffer gennem længere tid lykkes kun undtagelsesvis.

Tilskud

Vi kan roligt gå ud fra, at en narkomans krop mangler alle de vigtige råstoffer vi kender. Alene denne kendsgerning, gør det svært at eksistere uden en dulmende rus. Tilskuddene skal gives i medicinske doser: Multivitamin/mineral piller, vitamin C, E, B-kompleks, calcium/magnesium, selen, zink og store doser af fiske- og planteolie (omega-3 og -6 fedtsyrer).