|
SYREPROBLEMERI dette afsnit skal vi se på teorien bag og årsagen til forskydninger i syre/base balancen.
Vidste du
Blodet Blodet har flere buffersystemer, som er med til at holde surhedsgraden indenfor snævre rammer. Blodets pH-værdi kan svinge mellem 7,35-7,50. Hver celle producerer i sit stofskifte vand og CO2, som udskilles gennem nyrer, lunger, tarm og hud. Bindevævet bliver i denne forbindelse kaldt "den 3. nyre". Syreelimineringskapacitet i lungerne ligger på 13000 mVal CO2., og for nyrerne 30-40 mVal H-ioner. Ved blandet kost er syreproduktionen vurderet til 60-80 mVal H-ioner, og fra kulhydrater og fedt: 13000 mVal CO2.
Årsager til forsuring:
Øget syrebelastning: Vi indtager i dag mere syreholdig mad og drikke end tidligere: sukker, slik, kød, fisk, æg, poleret ris, pasta, indmad, ost, surmælksprodukter og drikkevarer af typen kaffe, sodavand, juice og alkohol. Sen aftensmad, hastværk uden tid til at tygge maden ordentligt og tomme "fast food" kalorier med et overskud af ødelagde proteiner i kosten, øger den forsurende tendens.
Reduceret indhold af base i kosten: De basiske fødemidler som kartofler, økologiske grønsager og kornprodukter, grønne bønner, selleri, squash, porrer, nødder og ikke varmebehandlet kød, forbruges mindre og kan være svære at finde i tilstrækkelig god kvalitet. På grund af vor tids syreregn og kunstgødning, har frugt og grønsager ikke de samme basiske egenskaber som tidligere.
Tidligere kunne vore forfædre udskille de overflødige syrer gennem hårdt, fysisk arbejde. Via sveden og udåndingsluften kunne syren udskilles. Den moderne inaktivitet øger syreophobningen i alle væv.
Væskemangel Den øgede væskeindtagelse der følger med øget fysisk aktivitet, forbedrer udskillelsen af syre. Ved inaktivitet kan vort tørstecenter fejlregulere. Mange føler ikke tørst, selv ved væskemangel. Er vi fysisk inaktive, kan det derfor være nødvendigt, at skulle huske hinanden på at drikke vand.
Inddeling efter forsuringsgraden:
I alvorlige tilfælde, hvor kroppen har opbrugt sin basiske kapacitet og tilstrømningen af syre er større end udskillelsen, indtræder syredød.
Sygdomme hvor forsuring indgår som en væsentlig årsag Forsuring kan bl.a. medføre kræft, spisevægring (anorexi), sovesyge (lethargi), åndenød ved bevægelse, muskel- og ledsmerter, og hæmmet højdevækst. Det medfører rynket, grå-rødmosset, snavset hud, dermografisme, natlige svedudbrud (klæbende sved), hårtab, sprøde negle, øjenproblemer (konjunktivitis), smal stram mund, foldet tunge og dårlig ånde.
Hjerte/kredsløb: En forsuring af kroppen kan, som ovenfor anført, føre til blodprop i hjertet (AMI), hjerneblødning (cerebralt insult), dårligt kredsløb i benene (claudicatio intermittens), hjerterytmeforstyrrelser, for lavt eller for højt blodtryk, svigtende pumpekraft, choktilstand, kammerflimmer og død.
Skelet: Forsuring kan medføre knoglesmerter (hvor der er surt miljø opstår smerte). Kost rig på æggehvide (kød, mælkeprodukter) indeholder svovl og fosfor. Det øger dannelsen af svovl- og fosforsyre som skal neutraliseres af kalium, calcium og natrium og reducerer således kroppens basiske kapacitet. Dette forklarer også hvorfor kødrig kost kan være en medvirkende årsag til knogleskørhed, da knoglerne er vore vigtigste depoter for magnesium og calcium. Knogleskørhed er slutstadiet ved en kronisk forsuring.
Galde/Nyre/Blære: Forsuringen øger risikoen for stendannelse. Følgende øges ved forsuring Temperatur, blodtryk, blodsukker, stofskifte, træthed, betændelse, tendensen til infektioner, solfølsomhed, histaminfølsomhed (allergi) og tendensen til kolde hænder og fødder.
Følgende reduceres ved forsuring Som tidligere anført, er det fysiske præstationsniveau nært forbundet med den basiske reservekapacitet. Har man ingen, bliver man hurtigt sat ud af spil af ens egen mælkesyre.
Når kroppen er sur, bliver humøret også surt.
Hvorfor skal forsuring behandles? Hormoner, enzymer og biologiske reaktioner er meget følsomme for forskydning i det indre miljø. Syrer er cellegift. Syrerne favoriserer dannelsen af forharskere (frie radikaler) og øger dermed risikoen for kræft. Jo mere forsuring, jo ringere overlevelseschance har organismen.
Målemetoder efter Jörgensen
 Det er bufferkapaciteten inde i cellerne der er afgørende. Den skal normalt ligge på minimum 20 mmol/l. Den kan måles efter den tyske forsker Jörgensens metode, som differensen mellem blodets- og plasmaets bufferkapacitet.
Behandling Som anført tidligere, er kosten forsurende, hvis den indeholder for meget sukker, kød, indmad, ost, surmælksprodukter og drikkevarer af typen kaffe, sodavand, juice og alkohol. Basisk virker grønsager, en del frugt og kartofler. Dårlig fordøjelse skyldes ofte forsurende tarmbakterier. Moderat motion virker basisk, da huden eliminerer syre gennem sveden, og lungerne gennem udåndingsluften. Ekstremsport og fysisk udmattelse er forsurende på grund af mælkesyreproduktionen.
Husk
Urinen kan vise basisk reaktion ved en alvorlig forsuring, hvis der samtidig er mangel på kalium og zink (påvirker de enzymer der skal muliggøre udskillelse af syre i nyrerne, karboanhydrase). Van Slyke's test fra 1902 er bedre til at diagnosticere forsuring: Indtag om morgenen en spiseskefuld tvekulsurt natron i et glas lunkent vand, og mål de næste timer surhedsgraden (pH-værdien) i urinen. Kommer den ikke ind i det alkaliske område (over 7,0) så er man så forsuret, at blodet ikke har villet give den tilførte base fra sig igen.
Tilskud Calcium, magnesium, kalium, mangan og zink er basiske mineraler kroppen taber ved forsuring. Forebyggelse er vigtigt. En 1/2 tskf. natron i et halvt glas lunkent vand om formiddagen og om eftermiddagen kan anbefales som nødhjælp i en forsurende periode, sammen med de basiske mineraler. Behandling af kronisk forsuring kræver kyndig vejledning. |
  |
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms |
