Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

TRÆTHED

Almindelig træthed i perioder er et velkendt symptom hos de fleste af os. Hvis den er vedvarende over længere tid, giver det ofte anledning til ængstelse og lægebesøg.

Det er min erfaring, at almindelig træthed i mange tilfælde skyldes psykosocial eller arbejdsrelateret psykisk udmattelse, også kaldet stress. Det er en form for træthed man ikke kan sove sig fra. Jo mere man sover, jo sløvere bliver man. Denne type træthed kan motioneres væk ved fysisk aktivitet i fritiden (se afsnit om stress). Man kan bruge en stærk krop til at reparere en slidt psyke, og omvendt. Efter en rask vandre- eller løbetur er stresshormonerne brændt af og søvnmekanismen kan igen komme i balance og give os en udhvilende søvn. Det er vigtigt at gribe ind på dette tidlige stadium, inden trætheden bliver kronisk og invaliderende.

Jeg kender kun én kronisk sygdom, der ikke er forbundet med symptomet træthed. Det er den psykiske tilstand, der kandes maniodepressiv lidelse i den maniske fase. Her er hovedsymptomet en sygelig hyperaktivitet. Man kører i døgndrift i et meget højt gear og har mistet både søvnbehov og realitetssans.

Kroniske Træthedssyndrom (ME/CFS)

Hvis alle der føler træthed opsøgte sin læge, ville sundhedsvæsenet formentlig bryde sammen. Det er derfor vigtigt, at vi kender forskel på "normal" og ”sygelig” træthed. Den kroniske, sygelige træthed er en anden form for udmattelse, end den de fleste kender. Man taler i dag om "Kroniske Træthedssyndrom". Det har i mange år været genstand for megen opmærksomhed i udlandet. Sundhedsmyndighederne i Skandinavien var længe om at anerkende dette som en sygdomstilstand, da man ikke kendte hverken årsagen eller en effektiv behandling. Alle sædvanlige blodanalyser og undersøgelser var normale og vor skolemedicinske tradition blokerede for at lave utraditionelle blodanalyser i udlandet.

Vi har her at gøre med en såkaldt multicausal lidelse, hvor mangeartede mangeltilstande og belastninger tilsammen udløser det fælles symptom kronisk træthed. Hvis vi laver de rigtige undersøgelser af fx 100 patienter, vil det næppe være 2, der havde de samme 5-10 kombinationer af ubalancer som medvirkende årsag til sygdommen. Når der er mere end én årsag til en sygdom, har vi i den videnskabsorienterede skolemedicin svært ved at følge med. Der må højst være én ukendt i ligningen, hvis der skal arbejdes strengt videnskabeligt.

Denne lidelse er ikke ny. Golfkrigen og amerikanernes "Operation Ørkenstorm” satte for alvor fokus allerede fra 1991, da mange af deltagerne blev ramt af sygdommen. I starten troede lægerne, at årsagen var den psykiske belastning soldaterne havde været udsat for, men da flere af familiemedlemmerne til de hjemvendte soldater også blev syge, begyndte man at søge efter virus og bakterier. Flere er blevet raske efter antibiotisk behandling, efter at der var konstateret infektion med mykoplasma. Det er en bakterie, der er svær at spore, da den opfører sig som virus i kroppen. Man ved ikke hvor den stammer fra, om det skyldes et vaccinationsuheld, eller bakteriologisk krigføring. Der er i USA fundet tegn på infektion hos halvdelen af de syge. 75% blev raske efter gentagne kure med antibiotika. Der er eksempler på invaliderede ægtepar, der kom ud af kørestolen og blev helt raske.

Ikke alle med kronisk træthedssyndrom har en mykoplasma infektion, men man bør nok undersøge for de mest almindelige vira og bakterier, inden man opgiver at finde en diagnose. En blodprøve i udlandet kan afsløre den cellulære immunprofil. Den kan ofte fortælle om der er infektion, og eventuelt hvilken type. Belastninger med tungmetaller og miljøgifte, samt mange andre forhold har alle symptomet træthed til fælles. Medicinbivirkninger (fx kolesterolsænkende medicin, der blandt andet bremser egenproduktionen af Q-10), kan også medføre udtalt træthed. Det er derfor vigtigt at man ikke affinder sig med situationen, men prøver at finde årsagen. Livet er for kort til kronisk træthed.
 
Læger, der interesserer sig for stofskiftepatienter, oplyser at flere af disse patienter kan få hjælp af naturligt stofskiftehormon, Thyroid efter blodanalyse af frit T3, T4, TSH og antistoffer (anvendelsen kræver tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, men kan købes som kosttilskud i England).

Tilskud

Basisbehandling med en multivitamin uden jern x 2 dgl., Q-10 100 mg morgen og middag, krom 100 mcg x 2 dgl., vitamin E 350 mg, Vitamin C 750 mg x 3, B-vitaminkompleks 2 dgl., magnesium 200 mg 2 x 2, Original muslingeolie 2 kaps. X 2 dgl. og selen 100 mcg 2 dgl.

Hvis motion giver ubehag i starten, så reducer intensiteten. Det kan dreje sig om en forsuring af organismen (se afsnit om syre/base). Lad vær med at tage tilskud af jern, med mindre en blodprøve har vist lav serum ferritin (se afsnit om jern). Når man ikke i mål med denne behandling, bør man kontakte en læge med særlig interesse, erfaring og Thyroid-godkendelse fra Sundhedsstyrelsen.
 
Du kan læse mere på www.vitamindoktor.dk/cm465/
 
 
 
 

Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms