NATURMEDICIN

Årtusinder før vor tidsregning har mennesker udnyttet planternes lægende kræfter. I en 5000 år gammel kinesisk lægebog ("Pen-tsào") omtales 1000 planter med medicinsk effekt. En bog om sundhed og mad, kan ikke komme udenom dette spændende område, men det skal berøres kort, da emnet ligger udenfor "Vitaminrevolutionen's" rammer. Plantemedicin tilhører ikke de kropskendte stoffer (orthomolekulær medicin) og skal ikke forveksles med vitaminer.

I moderne medicin har planter også været brugt i mange år, men som oftest kun i form af effektive enkeltkomponenter, fx. hjertemedicin fra digitalisplanten. Ved at anvende hele planten, svækkes effekten, men samtidig bliver risikoen for overdosering mindre, og man kan få ekstra gode sidegevinster. Kravet om bivirkningsfri medicin og større miljøbevidsthed har gjort læren om plantemedicin (phytoterapien) stadig mere aktuel. Den skaffer lindring især ved banale lidelser og skader, og kan støtte den medikamentøse behandling.

Plantemedicin har en stigende opmærksomhed også indenfor skolemedicinen. Kål og broccoli indeholder kræfthæmmende stoffer. Bladgrønt (klorofyl) skal være mere effektivt mod kræft end betakaroten. I USA pågår et 50 mill. dollar studie over kræfthæmmende stoffer i maden.