|
SYRE/BASE BALANCEN(MAS - Metabolisk Acidose Syndrom)Cellen er den grundlæggende enhed i alt levende. Her foregår et utal af kemiske reaktioner, der er afgørende for at opretholde livet.. I løbet af en organismes 75-årige liv varierer omgivelserne ustandseligt. Vi udsættes fx for skiftende temperaturer, skadelig bestråling og en række kemiske stoffer. Opretholdelsen af et konstant kemisk miljø i cellen er altafgørende for at opretholde livet og bevare sundheden. Inde i cellerne er der et stabilt basisk miljø med en pH-værdi* der ligger indenfor snævre grænser fra 7,35 – 7,50.
Ved værdier ud over disse grænser kan proteiner og strukturer beskadiges og livsvigtige funktioner svækkes. Det kan føre til alvorligt funktionssvigt, der i yderste konsekvens kan medføre celledød. Imidlertid har organismen tidligt i udviklingen dannet et system af overlevelses-mekanismer, der er i stand til at beskytte cellen mod beskadigelse. Disse består bl.a. af proteiner, de såkaldte "heat shock proteiner" (HSP), enzymer og mineraler. Med alderen indtræder mangler og cellens evne til at danne disse beskyttende stoffer reduceres. Dette kan være noget af forklaringen på at ældre organismer er sårbare for selv små belastninger. En stabil syre/base balance er derfor afgørende for bevarelsen af vitalitet og funktionsevne i alderdommen.
Ophobning af syreI min klinik ser jeg daglig patienter med sundhedsproblemer der hovedsagelig skyldes ophobning af syre i organismen. Med fysisk inaktivitet og ændrede kostvaner øger risikoen for syreophobning.
Fra klinikken:En 47-årig kvinde kommer til klinikken. Hun er bogholder i sin mands firma, men de sidste 3 uger har hun for det meste ligget i sengen, da hun ikke har haft kræfter til at være oppe. De blodprøver og undersøgelser der er foretaget har alle vist normale forhold, så hun føler ikke hun kan komme videre. Hun har nærmest indstillet sig på i en alder af 47 år at arbejdsevnen ikke kan genvindes.
Symptomer: Ud over trætheden har hun observeret en usædvanlig vægtstigning på 4-6 kg i løbet af dagen. Hun har en lav smertetærskel, så selv den mindste berøring af huden føles smertefuld. Hun har det også psykisk anderledes idet hun er irritabel og i dårlig humør.
Undersøgelser: En blodanalyse (den intracellulære bufferkapacitet ad modum Jörgensen) afslører en betydelig ophobning af syre i kroppen. Dette bliver bekræftet i en helblodsanalyse af mineralerne.. Der er lave værdier af de basiske mineraler (magnesium og calcium). Hvilekardiogrammet af hjertet er normalt, men cykeltesten må afbrydes kort efter start da hun er ved at besvime. Under belastning stiger blodtrykket normalt og hjertet pumper hårdere, man hos denne patient faldt trykket med stigende belastning. Der er væskeophobning i kroppen med hævede ankler.
Forløb: Efter 3 ugers behandling med store doser mineraler, tilskud af base og vitaminer (inklusiv Q-10) er hun igen på golfbanen. Efter 8 uger er cykeltesten normal.
*Forsuring eller mangel på base i en opløsning udtrykkes i et tal, den såkaldte pH-værdi. H er atomtegnet for hydrogen og p står for potens. pH=pK+log(base/syre), defineret som minus titalslogaritmen til talværdien af hydrogenionkoncentrationen i en opløsning, målt i mol pr. liter: pH= -log[H+]. 7,0 er neutral. Tal under 7 er udtryk for syre, tal over 7 for base. pK for blod er 6,1. Forholdet base/syre=20. Log af 20 er 1,3. Vi har altså 20 gange mere base i blodet end syre. pH=6,1+1,3=7,4 for blod. Syre afgiver og base optager H+ ioner.
|
|
Blod:
Den optimale pH-værdi i alt biologisk væv ligger i det let alkaliske område: 7,28-7,45. Effektive systemer sørger for at blodets surhedsgrad holdes indenfor snævre grænser (7,35-7,42), de såkaldte buffersystemer. En forsuring kan i blodet vise sig ved mangel på mineralerne calcium, magnesium, kalium og mangan. De hvide blodceller, der normalt er 4 gange større end de røde, skrumper ind på størrelse med de røde. De røde blodlegemer er normalt at sammenligne med bløde vingummiskiver, der er lidt fladere på midten. Når de skal passere gennem små tynde blodårer, kan de forme sig som en lang, tynd pølse. Når vi forsurer, bliver de stive og uformelige. Nogle ligner pigæbler. Det skal ikke meget fantasi til at forestille sig hvordan dette vil svække kredsløbet og reducere iltningen af kroppen. Måske har vi her noget af forklaringen på hvorfor blodpropper ofte kommer sidst på natten og tidligt om morgenen, netop i den periode hvor kroppen er mest sur. Dette kan også være en medvirkende forklaring på hvorfor man så let får hjertekrampe efter et "godt", forsurende måltid mad.
Hjerte:
Flere af de patienter jeg har set med svigtende hjertefunktion, har haft en kraftig forsuring. Når deres hjerte er for svagt til at sætte blodtrykket op ved fysisk arbejde, har man det bedst når ligger i sin seng. Ved at fjerne forsuringen og give dem store doser af vitaminet Q-10, har flere fået en mere normal hjertefunktion og været i stand til at genoptage deres arbejde. Forstyrrelser i hjerterytmen kan være et andet ubehageligt symptom på for meget syre i kroppen. De basiske mineraler kalium, calcium og magnesium er vigtige for hjertefunktionen. I et forsøg på at bekæmpe forsuringen forbruger kroppen disse mineraler. Resultatet kan blive en for lav koncentration i hjertemuskelen. Ved hjerterytmeforstyrrelser er det derfor vigtigt ikke alene at tænke på stofskifteforstyrrelser, men også på mineralmangler.
Skelet:
Forsuring kan være årsag til knoglesmerter. De steder i kroppen hvor miljøet er surt opstår der smerte. En kost rig på proteiner som kød og mælkeprodukter, indeholder foruden syre også svovl og fosfor. Det øger dannelsen af svovl- og fosforsyre, der skal neutraliseres af de basiske mineraler kalium, calcium og magnesium. Er der for lidt af disse mineraler i kosten og kroppens basiske kapacitet er reduceret, så hentes mineralerne fra depoterne, det vil sige knoglerne. Dette forklarer også hvorfor forsurende, kødrig kost kan være en medvirkende årsag til knogleskørhed, navnlig for vegetartypen, blodtype A. Knogleskørhed kan for denne blodtype være slutstadiet ved en kronisk forsuring.
Hvad er årsagen til forsuring?
Den gamle forklaring er at forsuring udløses af syredannende kost, fx for meget sukker, kød, indmad, ost og mælkeprodukter, og drikkevarer af typen kaffe, sodavand, juice og alkohol, at ost lavet af komælk er stærkt syredannende og at for meget kød i kosten øger dannelsen af svovl- og fosforsyre, der skal neutraliseres af de basiske mineraler. Det reducerer kroppens basiske reservekapacitet og disponerer til knogleskørhed.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I dag ved vi at kostens tendens til at danne syre i kroppen er forskellig afhængig af blodtype. Fx tåler blodtype 0 at spise meget kød uden at få syreproblemer i forhold til blodtype A (se afsnittet om blodtyper nedenfor). Vi indtager også mere forsurende mad og drikke end tidligere. Sen aftensmad og tomme "fast food" kalorier vi ikke har tid til at tygge ordentligt, øger alt sammen risikoen for forsuring. Det moderne fænomen syreregn og kunstgødning er formentlig også medvirkende til at frugt og grønt ikke har de samme basiske egenskaber som tidligere.
Vi skelner mellem indefra eller udefra kommende årsager. Lad os først se på de udefra kommende.
Forsuring udefra:
1) Fejlernæring hvor der er ubalance mellem basedannende og syredannende kost.
2) For meget kogt og stegt mad i forhold til råkost. Varmebehandlet protein i kosten virker forsurende, navnlig for blodtype A.
3) Væskemangel. Forudsætningen for at nyrerne kan udskille syre er at der er væske nok til at drive syren ud med. Syreelimineringskapacitet i nyrerne ligger mellem 30-40 mVal H-ioner og for lungernes vedkommende ligger den på 13.000 mVal CO2. Ved en blandet kost er syreproduktionen vurderet til at ligge mellem 60-80 mVal H-ioner og for kulhydrater og fedt: på ca. 13.000 mVal CO2. Den øgede væskeindtagelse der følger med øget fysisk aktivitet, forbedrer udskillelsen af syre. Ved inaktivitet kan vort tørstecenter fejlregulere. Mange føler ikke tørst, selv ved væskemangel. Er vi fysisk inaktive, kan det derfor være nødvendigt, at skulle huske hinanden på at drikke vand.
4) De gamle teorier om sur og basisk kost kan forekomme selvmodsigende og forvirrende. Noget af forklaringen finder vi i de nye teorier om blodtypekosten. Her ser det ud til at det der er basisk for den ene blodtype kan være syredannende for en anden. Fx kan appelsiner give sure opstød og halsbrand hos en blodtype A, men ikke hos blodtype B. Her er de basedannende. Blodtypekosten er teorien med de færreste fejl når det gælder syre/base, men den er heller ikke fejlfri. Fx er æbler basiske for mange blodtype 0, men ikke for alle. Der findes blodtype 0 der absolut ikke kan tåle æbler. Det samme gælder for hønseæg (læs mere under afsnittet om blodtypekost).
Forsuring indefra:
Kroppen kan også forsure uden ydre årsag. Det skyldes en indefra kommende (endogene) forsuring:
1) Tarmgæring.
Hvis vi udelukkende spiser kogt og stegt mad, kan følgerne være problemer med fordøjelsen. De enzymer der skulle starte spaltningen af maden mangler. De blev ødelagt ved opvarmningen. Du kan forestille dig at kroppen nu bliver præsenteret for store klumper som dens egen fordøjelse slet ikke kan bearbejde. Hvis den fik en væg ad gangen kunne den sagtens pille hver enkelt mursten ud, men nu får den hele huset. Spiser vi mad vi har svært ved at fordøje fordi den ikke passer til vor blodtype eller er vore egne, sunde tarmbakterier slået i stykker fx efter antibiotika kure, så kan maden ikke spaltes men bliver liggende i tarmen og gære eller gå mere eller mindre i forrådnelse. Derved opstår giftstoffer der kan lamme eller accelerere peristaltikken i tarmen og give forstoppelse eller diaré.
2) Hormon- og organforstyrrelser.
Forstyrrelser i hormonbalancen i blodet eller i de indre fordøjelsesorganer som lever, galdeveje og bugspytkirtel kan resultere i problemer med fordøjelsen, selv ved en blodtypekorrekt kost. Dette er i så fald en lægelig opgave.
3) Svag mave/tarm funktion.
Det er et velkendt fænomen at der i enkelte familier er disposition til fordøjelsesproblemer. Jeg vil heller ikke afvise af der kan være genetiske varianter der gør at dette ikke kan ændres. Jeg kan blod sige, at jeg ikke har mødt denne type patienter endnu. Det er min erfaring, at de fleste fordøjelsesproblemer er funktionelle problemer, der kan rettes gennem justering af kost og livsstil.
4) Mineralmangler.
Tarmen er en rørformet muskel. Den er som hjerte- og skeletmuskler meget følsom for mangel på mineraler, specielt mangel på magnesium, calcium og kalium. Det er ikke usædvanligt at ældre i behandling med vanddrivende medicin får svækket sin fordøjelse på grund af bivirkninger i form af mangel på kalium og magnesium. Ved tilskud af kalium, kan syre drives ud af kroppen, men mangler magnesium, kan kroppen ikke optage kalium.
5) Øget syreproduktion ved faste og feber.
Mange forsøg på faste bliver hurtigt opgivet på grund af de ubehag der opstår når den syre der er deponeret i kroppens fedt- og bindevæv nu skal transporteres ud. Det kræver at man holder øje med urinens surhedsgrad og neutraliserer den ekstra syre der kommer.
6) Behandling med binyrebarkhormoner.
Denne behandling kan være en sidste udvej for at få det bedre, men hvis årsagen er en forsuring, er det ikke sikkert målet nås. Ligegyldigt hvilken akut eller kronisk sygdom der plager os er det en god idé altid at have syre/base balancen i baghovedet.
7) Nedsat nyrefunktion og 8) Iltmangel er alvorlige problemer, der hører hjemme under lægelige behandling. Det er dog en god idé også her at holde øje med urinen og behandle en eventuel forsuring. Ved nedsat nyrefunktion er der risiko for overdosering af magnesium.
Basiske organer (pH)
|
BEHANDLING.
Behandlingen retter sig efter graden af forsuring:
Inddeling efter forsuringsgrad:
1) Idealtilstand
I denne tilstand, hvor både blod og væv er i fuld balance, finder vi kun hos det raske spædbarn.
2) Latent forsuring
Dette er den mest almindelige tilstand, hvor der er en kompensatorisk reduktion af bufferbasen, uden ændring af pH værdien.
3) Akut forsuring
Her opstår en pludselig forsuring, som for eksempel ved en akut infektion. Alle udskillelsesorganer arbejder på højtryk, for gennem betændelse og feber, at eliminere de giftige stoffer.
4) Kronisk forsuring
Denne type forsuring ses hos patienter med kroniske sygdomme, for eksempel ledegigt.
5) Lokal forsuring
Den lokale forsuring er, efter den tyske forsker Kern's mening, den egentlige årsag til mange af de sygdomme vi tilskriver forkalkning: hjerteinfarkt, hjerneblødning og kredsløbsforstyrrelser i benene. Et rødt blodlegeme er normalt en blød, elastisk skive, der er lidt tyndere på midten. Når denne skive kommer til de tynde blodårer, kapillærerne, ændres skiveformen til pølseform, for at kunne passere. Ved forsuring derimod, bliver de røde blodlegemer stive og uformelige. Nogle bliver endog omdannet til pigæblelignende strukturer. Som tidligere anført, er det måske ingen tilfældighed, at de fleste blodpropper kommer sidst på natten eller først på morgenen, hvor forsuringen er størst. Her har vi måske også noget af forklaringen på hvorfor mange af disse hændelser kommer til højtider og festligheder, hvor det vi spiser og drikker, er særligt forsurende.
6) Syredød
I alvorlige tilfælde, hvor kroppen har opbrugt sin basiske kapacitet og tilstrømningen af syre er større end udskillelsen, indtræder syredød.
Tidligere lød behandlingsrecepten på kostændring, med øget indtagelse af mad fra planteriget og reduceret indtag af varmebehandlet mad fra dyreriget. Råt kød, melon og en del frugt og grønt virker basisk på de fleste, men det er umuligt at give regler der gælder for os alle.
I dag er det blevet lettere. Hvis vi følger hovedlinierne i blodtypekosten er risikoen for forsuring betydeligt reduceret. Er man i tvivl og gerne vil vide eksakt hvilke mineraler man mangler, kan man få sendt en helblodsprøve til analyse i Sverige eller Tyskland (atomabsorptionsspektrometri).
Det er vigtigt at tilføre kroppen de manglende mineraler og basisk kapacitet. Et godt og billigt produkt er natron, natrium bikarbonat i pulverform, som kan købes i supermarkedet (det står ved siden af bagepulver og hedder også tvekulsurt natron, et andet navn for natrium bikarbonat). Det skal blandes i lunkent vand, en ½-1 teskefuld i et glas vand klokken 10, 16 og eventuelt til natten. I alvorlige tilfælde tilfører vi mineraler og natriumbikarbonat som infusion direkte i blodbanen.
Har du problemer med forsuring, skal du om morgenen lave "Jettes basebouillon", fylde den på termoflaske, og dagen igennem drikke lidt bouillon i stedet for kaffe. Medens de andre i kaffepausen spiser wienerbrød, kan du nyde din medbragte "råkostguf". Her er opskrifterne:
Jettes basebouillon:
Tåles godt af alle blodtyper
|
Grøntsagerne findeles.
Koges svagt i 20 minutter.
Grøntsagerne sies fra.
Bouillonen kan eventuelt tilsættes vegetarisk bouillon (ikke kødbouillon, ikke salt). Skal drikkes samme dag af hensyn til vitaminindholdet eller senest den næste. Den er basisk og rig på mineraler.
Jettes råkostguf:
|
Rødbeder og æbler rives fint på råkostjern eller maskine.
Mandlerne hakkes.
Der tilsættes honning.
Blandes til sidst med den piskede fløde.
Tåles godt af alle blodtyper, men der kan være individuelle problemer med æblerne. Køb danske økologiske om muligt.
Baseoverskud
Denne tilstand er teoretisk mulig, men ses i praksis meget sjældent hos voksne. Når man somme tider giver tilskud af syre (fx æbleeddike), er det af hensyn til tarmen og fordøjelsen.
Motion
Motion kan hjælper os af med den overskydende syre. Sveden udskiller syre gennem huden og lungerne gennem udåndingsluften. Hvis vi ikke motionerer, er nyrerne alene om at fjerne syre. I så fald kan urinen blive så sur, at der opstår svie i urinvejene, som ved urinvejsbetændelse. Tårevæskens øgede syreindhold kan forårsage kronisk irritation i øjnene, og det sure spyt kan øge udskillelsen af tungmetaller (kviksølv) fra amalgamfyldningerne. Ekstremsport og fysisk udmattelse er forsurende på grund af mælkesyreproduktionen. Den opstår når vi forbrænder uden tilstrækkeligt med ilt (anaerob). Vore forfædre med hårdt fysisk arbejde kunne udskille den overflødige syre ved hårdt, fysisk arbejde via sved og udåndingsluft. Det moderne, inaktive liv øger syreophobningen i alle væv.
Husk
Urinen kan vise en basisk reaktion ved en alvorlig forsuring, hvis der samtidig er mangel på kalium og zink. Denne mangel kan påvirke de enzymer kaldet karboanhydrase, der skal muliggøre en udskillelse af syre fra nyrerne.
Van Slyke's test
fra 1902 er en god test til at diagnosticere forsuring:
|
Indtag om morgenen en spiseskefuld tvekulsur natron i et glas lunkent vand, og mål de næste timer surhedsgraden (pH-værdien) i urinen. Kommer den ikke ind i det alkaliske område (over 7,0) så er man så forsuret, at blodet ikke har villet give den tilførte base fra sig igen. |
Tilskud
Magnesium er i denne sammenhæng det vigtigste mineral, da de fleste i perioder spiser calcium. Calcium med vitamin D og K optages lettere end Magnesium. Jeg tilråder derfor Magnesium hver dag og Calcium hver 2. dag, for ikke at forstyrre den følsomme balance mellem disse to mineraler indbyrdes. Andre mineraler som fx kalium, mangan og zink er basiske mineraler kroppen også taber ved en længerevarende forsuring.
En ½ teskefuld natron i et glas lunkent vand mellem måltiderne, om formiddagen, om eftermiddagen og til natten kan anbefales i starten af behandlingen, som nødhjælp, men det er de basiske mineraler, der på lang sigt skal eliminere forsuringen. Behandling af kronisk forsuring kræver kyndig vejledning, så forebyggelse er vigtigt.
  |
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms |
