|
Kræftbehandling
Komplementær støttebehandling ved kræft er et spørgsmål, hvor forvirringen er stor. Efterhånden er der god erfaring med følgende strategi:
Vitamin C intravenøst i doser på minimum 50 g kan øge effekten og reducere bivirkningerne af stråler og kemo.
Vitamin E 700 mg i tabletform.
Selen øgen modstandskraften mod kræft, men det er i øjeblikken lidt tvivl om det kan hæmme effekten af strålebehandling, hvorfor jeg tilråder pause i den periode man får behandling med stråler. Det sidste nye når det gælder selen under kemobehandling er følgende: Det hæmmer udvikling af mere terapiresistente kræftceller, hvor behandlingen ikke længere hjælper.
Q-10 vitamin minimum 100 mg morgen og middag hjælper ofte på trætheden.
Jeg fraråder tilskud af zink og jern, da dette er vækstfaktorer (også for kræftceller), som kroppen selv gemmer væk (jern) eller udskiller (zink) når den prøver at tage kampen op mod kræft. Der er mistanke om, at nogle kræfttyper nyder godt af tilskud af omega-6 fedtsyrer, hvorfor jeg tilråder kun fiskeolie (omega-3) eller den stærkere original muslingeolie fra New Zealand, indtil dette er afklaret.
Multivitaminer med små doser af mange forskellige råstoffer frarådes også af enkelte forskere, da antioxidanter i meget små doser ikke skader kræftcellerne effektivt.
Husk at rodfyldte tænder med betændelse ved rodspidsen skal trækkes og kæbebenet renses for betændelse inden opstart af kemoterapi.
Kost: Undgå større mængder sukker, men spis ellers hvad du føler trang til. En god rettesnor kan være blodtypekosten.
Mange kræftpatienter har for meget syre i kroppen, der kan neutraliseres med Natron opløst i lunket vand: 1 tsk. kl. 11, 15 og 22, kombineret med en magnesiumpille til aftensmaden.
Jeg har mødt flere patienter, der ønsker at vælge kirurgi, kemo og stråler fra, i håb om at ens eget immunsystem kan udslette kræften. I dette tilfælde kan det være fornuftigt, at sende en blodprøve til et laboratorium i Tyskland, for at få en vurdering af immunsystemets kapacitet, den såkaldte Cellulære Immunprofil. Viser den et aggressivt immunsystem, er kemoterapi og stråler fint. Viser den derimod et sløvt immunsystem, vil der fremkomme forslag til sideløbende immun-stimulerende og -styrkende behandling. Den tredje mulighed er et fint immunsystem, der blot ikke har opdaget at noget er galt. I dette tilfælde bør man sige ja til alt hvad der kan hjælpe.
C-Vitamin i store doser kan hæmme kræft, men hvordan?
Ny teori om hvordan C-vitamin hæmmer cancervækst.
Efterhånden er der en hel del forskning, der tyder på, at vitamin C har en hæmmende virkning på kræftcellers vækst. Ved højdosis vitamin C-behandling er man nogenlunde sikker på den biokemiske effekt, idet vitamin C i denne dosering er en agressiv pro-oxidant ("rustdanner") over for cancerceller. Det skaber altså øget fri radikal belastning (indre bestråling) af kræftcellerne og virker derved som en biologisk cellegift.
I de moderate doser vi kan spise os til er vitamin C en antioxidant ("rustbeskytter"), men selv i disse moderate doser er der vist en hæmmende effekt på cancercellernes vækst. Man har derfor troet, at det var C-vitaminets blokerede effekt på de frie radikalers mutationer i cellerne, der var den afgørende mekanisme.
Dette er formentlig ikke hele sandheden.
For mange år siden var den kendte, tyske professor Otto Warburg blandt de første, som hævdede, at kræftceller vokser i iltfattigt væv. I dag er det almen viden, men der har været mangelfuld viden om hvordan. For ti år siden fandt Gregg Semenza på Johns Hopkins University, at cancercellerne er afhængige af et protein, HIF-1 (hypoxi induceret faktor), som kan hjælpe cellerne ved at kompensere for den manglende ilt i vævet således, at cancercellerne kan omdanne sukker til energi uden brug af ilt. Desuden katalyserer HIF-1 dannelsen af nye blodkar, så de hungrende cancerceller kan få friske forsyninger. Hvis en cancer tilmed vokser agressivt, vil den hurtigt opbruge al ilten og således blive helt afhængig af HIF-1-proteinet. Dette HIF-1 protein er igen afhængigt af tilstedeværelsen af frie iltradikaler, som er nødvendige for mange processer i kroppen. Imidlertid vil en kraftig antioxidant som C-vitamin eliminere dette overskud af frie iltradikaler, således at HIF-1 bliver ineffektiv, hvorved cancervæksten hæmmes.
Denne nye teori baseres på et forsøg af et forskerteam ved onkologisk center på Johns Hopkins University i samarbejde med Dean Felsher fra Stanford.
De ville undersøge antioxidanternes rolle ved cancervækst og fandt til deres store overraskelse, at der primært var tale om, at antioxidanterne destabiliserer det protein, som cancervæksten er afhængig af. Og som professor Chi Dang fra Johns Hopkins ganske klogt udtaler:
"Ved at afsløre antioxidanternes virkningsmekanisme bliver vi bedre rustet til at optimere deres terapeutiske anvendelse."
Litteratur
HIF-Dependent Antitumorigenic Effect of Antioxidants In VivoCancer Cell, Volume 12, Issue 3, 11 September 2007, Pages 230-238Ping Gao, Huafeng Zhang, Ramani Dinavahi, Feng Li, Yan Xiang, Venu Raman, Zaver M. Bhujwalla, Dean W. Felsher, Linzhao Cheng, Jonathan Pevsner et al.
Ugeskrift for Læger nr. 1/2017
VIDENSKAB
Redaktøren anbefaler:
Antioxidanter kan neutralisere reaktive iltforbindelser, de såkaldte frie radikaler, som virker kræftfremkaldende. Diæt, som er rig på naturlige antioxidanter, er relateret til lavere forekomst af cancer. I statusartiklen af Borhani-Khomani & Holmgaard fokuseres der på, om antioxidanter kan forebygge hudkræft og hudaldring. Konklusionen er, at peroral indtagelse af antioxidanter for at undgå solfremkaldte hudskader ikke kan anbefales på nuværende tidspunkt, men at der kan være et forebyggelsespotentiale i lokal anvendelse af disse stoffer direkte på huden.
Anja Pinborg, videnskabelig redaktør.
Se også under Vitamin C her.
|
