|
FASTE
I flere kulturer er faste et årligt tilbagevendende ritual. Tidspunktet er ofte henlagt til januar eller februar. I Skandinavien fejrer børnene stadig "fastelavn", som oprindeligt var den sidste aften før faste, onsdagen i den 7. uge før påskedag, også kaldet "askeonsdag". De sidste 3 dage før fasten, var traditionelt en stor fest, hvor man spiste og drak, for at have noget at stå imod med. Ordet "karneval" er italiensk og betyder "kødet fjernes". Flere steder rundt om i verden fx. Venedig, Köln, Mainz, München, San Remo, Nice, New Orleans og Rio de Janeiro, er festerne blevet turistattraktioner, der har holdt sig op til vore dage.
Faste er oprindeligt en renselsesproces, hvor man genvinder energi og velbehag. Det er ikke en slankekur. Det vægttab der ofte er forbundet med faste, er i starten ofte et væsketab. Senere tabes ca. 2 kg fedtvæv per uge. Hvis man ønsker at forlænge kuren, skal man efter den 3. uge tage yderligere tilskud for at undgå mangler. Faste er ikke at sulte. Sult bremser stofskiftet og bruger af kroppens reservetank. At faste rigtigt, er noget man skal lære. Når den bliver udført rigtigt, intensiveres stofskiftet, kroppens udskillelse, fornyelse og funktioner forbedres. Fasten igangsætter en betydelig afgiftningsproces.
FASTEPROGRAM
Fasteperioden skal være af afgiftning. Det er derfor vigtigt af følge disse 6 regler:
1 Undgå alkohol
2 Undgå tobak
3 Undgå kaffe eller sort te
4 Undgå sodavand
5 Undgå slik eller søde sager.
6 Undgå dyriske fødemidler. |
NB! Start allerede ugen før fasten med at trappe ned på kaffe og te. Et pludselig ophør særlig med kaffe kan resultere i en abstinenslignende bivirkninger, med betydelig tendens til hovedpine.
Mad: En vegetarisk kost ud fra blodtypen. Den skal tygges omhyggeligt. Hver mundfuld tygges minimum 30 gange. Den skal bestå af små måltider. Om eftermiddagen skal man undgå frugt. Det kan forårsage en uheldig gæringsproces i tarmen. Mælkeprodukter skal undgås. Yoghurt naturel kan dog tillades undtagen for blodtype 0.
Drikke: Der skal drikkes 1 liter vand, gerne blødt eller destilleret vand, 0,5 l urte-, pebermynte-, malurte- eller brændnældete (alt efter blodtype), og 0,5 l af Jettes basebouillon. Den resterende af de i alt 3 liter væske, bør bestå af 0,5 l grøntsagssaft og 0,5 l vand blandet med 1 tskf. natron. 150 ml drikkes kl. 10 og 15, de resterende 200 ml drikkes til sengetid.
Program:
1. Dag: Til morgenmad serveres rå grøntsager og frugt. Undgå frugt der ikke passer til blodtypen eller erfaringsmæssigt giver problemer med maven. Et lille drys müsli er tilladt. Husk små portioner.
Til middag: grøntsagsbouillon og 1/2 daggammelt rundstykke. Evt. lidt grøntsagsmos.
Eftermiddag: Te, evt. med en lille smule honning. Husk natron kl. 15.
Aften: En lille portion af de grøntsager der blev lavet suppe på til middag. 3 spskf. A-38 er tilladt (undtagen for blodtype 0).
2.-6. Dag: Til morgenmad te med en tskf. honning.
Til middag: grøntsagsbouillon og 1/2 daggammelt rundstykke af spelt. Evt. lidt grøntsagsmos.
Eftermiddag: Te, evt. med en lille smule honning. Husk natron kl. 15.
Aften: En lille portion af de grøntsager der blev lavet suppe på til middag. 3 spskf. A-38 er tilladt (undtagen for blodtype 0).
7. Dag: Til morgenmad te med en tskf. honning.
Formiddag: 1/2 æble (usprøjtet).
Til middag: Jettes basebouillon
Eftermiddag: 1 æble (dansk, usprøjtet) eller tilsvarende grøntsagsmos.
Aften: Yoghurt (undtagen for blodtype 0) og 2 knækkebrød.
De følgende 2 uger tilrådes en blodtypekost efter bogen. Undgå sodavand og vin. Spar på (undgå for blodtype 0) mælkeprodukterne. Lad maven bestemme hvor meget frugt den bryder sig om, men undgå frugt om aftenen. Det kan forårsage gæring og diare.
Efter 2-4 dages faste begynder affaldsprodukterne at forlade vævet for at udskilles. Dette opleves som ubehag, og kan udløse en krise. Ubehaget kan bestå i træthed, svimmelhed, hovedpine, lavt blodtryk og kuldegysninger. Tilstanden kan forbedres ved at drikke ekstra meget basisk væske (Jettes basebouillon eller natron) og sørge for ekstra god tarmtømning, evt. med lavement. Flere steder i udlandet kombineres fastekuren med en udrensning af tyktarmen i form af tarmskylninger, også kaldet colonhydroterapi. Mange giftige affaldsstoffer kan elles blive siddende tilbage i tarmen.
Fastetiden er for kroppen en intensiv periode. Man kan fint passe sit arbejde, men det er en god idé at undgå stress eller ekstreme fysiske belastninger i denne periode. Der tilrådes en daglig vandretur på mindst 20 minutter, sauna og gymnastik. Af kosttilskud anbefales 1 multivitamintablet uden jern x 3 dagligt. |