Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

DÅRLIGE TÆNDER SOM ÅRSAG TIL SYGDOM

For mange år siden ville en patient have forklaring på følgende hændelse: Hendes 82 år gamle far var kommet på sygehus på grund af svækkelse, væskemangel, træt og afkræftet. På trods af mange prøver blev der ikke fundet nogen årsag. Trods god pleje fik han det ringere, og nu var familien samlet for at tage afsked med den gamle mand. Alle havde accepteret, at det nok var alderen. På spørgsmål om han havde et sidste ønske, bad han overraskende om at se sin gamle tandlæge. Han havde tandpine. Den venlige tandlæge kom og trak den betændte tand ud. Næste dag var den gamle mand rask. Han forlod hospitalet gående på sine ben.

En af mine egne patienter fortalte, at han som 25-årig fik ledegigt, hvor hverken guldkur eller andet havde nogen effekt. Til sidst anmodede en professor hans tandlæge om at fjerne en tand der var bankeøm, og ledegigten forsvandt og har ikke vist sig siden. Patienten er i dag en frisk og rørig 74 årig aktiv golfspiller.

Ældre tandlæger kan berette om mærkelige episoder af lignende art. En mand med langt sengeleje og rygsmerter farer op af tandlægestolen, efter at en tand er lokalbedøvet. Nu er smerterne i ryggen væk. Da bedøvelsen forsvandt, kom smerterne tilbage. Ved nærmere eftersyn var der betændelse ved rodspidsen i nabotanden. Den blev trukket ud, og smerterne i ryggen forsvandt og kom aldrig igen.

Disse forunderlige historier har en naturlig forklaring. Hver enkelt tand har forbindelse til energibaner. Det er de meridianer, der er omtalt i afsnittet om akupunktur. En lille forandring ved en rodspids, kan blokere den tilhørende meridian og fremkalde sygelige tilstande langt væk fra tænderne. Man siger, at tanden er det fokus, der er skyld i sygdommen. Dette fokus kan sammenlignes med en svag støjsender. I en stærk og sund krop kan den ikke fremkalde sygdom. I en svækket organisme kan den blive dråben, som får bægeret til at flyde over og fremkalde sygdom.

Rodbehandlede tænder er dødt væv, som har fået lov at blive i kroppen for at udføre en tyggefunktion. Dødt væv afgiver kadaverproteiner som kroppen prøver at beskytte sig mod: Merkaptan, indol, skatol og andre. Fx er indol kendt i forbindelse med udvikling af kræft. Skatol er fundet forhøjet hos patienter med sklerose. Merkaptan er en organisk forbindelse, der lugter af rådne æg.

Går der koldbrand i en tå, kan man se effekten af disse stoffer. En lille sort plet på størrelse med et nipsenålshoved kan være årsag til en betændelse i foden til midt op på læggen, med rødme, varme og hævelse. Når det døde kød fjernes, forsvinder betændelsen.

Flere med rodbehandlede tænder har bemærket, at de somme tider føles for høje. Kroppen prøver at skubbe dem ud. Lykkes det ikke på anden vis, prøver den at lave en lille betændelse ved rodspidsen. Den kan være svær at se, selv på et røntgenbillede, og den afslører sig ofte kun som en "ulden" knoglestruktur ved betragtning gennem lup.
 

Billede 2 Der ses betændelse ved den ene rod på denne rodfyldte kindtand (den sorte halvmåne ved rodspidsen).


Enhver rodbehandlet tand er et fokus. Signalerne er svage i starten og bliver forstærket ved stumme eller smertefulde betændelser. Selv om rodkanalen omhyggeligt er fyldt op med rodfyldningsmateriale, kan der vokse bakterier i de små sidekanaler. Disse bakterier kan give en kronisk irritation i immun­systemet, som således lettere kan blive udmattet. Rod­fyldningsmat­erialet indeholder ofte stoffer som jodoform, formaldehyd og andre der ligner antibiotika, cellegift eller kortison. Selv om dette materiale officielt ikke kan optages i kroppen, ses ofte store dele af materialet resorberet i kroppen og forsvundet fra rodkanalen.

Disse sammenhænge bygger på erfaringer fra udlandet (Tyskland, Østrig og Svejts), og de er ikke videnskabeligt bevist. Hvis de viser sig at holde stik, hvilket meget tyder på, er det vigtigt, at læger og tandlæger i fremtiden arbejder tæt sammen.

TANDIMPLANTATER

Der har i den senere tid været sagt og skrevet meget om denne nye teknik. Den kunstige tand sættes på en skrue (implantat), der i forvejen er skruet ind i kæbeknoglen. De naturlige tænder er fæstnet til kæbeknoglen med en masse små bånd. Når vi tygger, kommer der et træk i knoglen. Dette træk stimulerer samtidig knoglen til at blive stærkere. Fra et implantat derimod kommer der et tryk på kæbeknoglen. Når knogler udsættes for tryk, kan det modsatte ske. Knoglen resorberes, og der kan opstå et hulrum, et fokus. Implantatet kan således med tiden blive årsag til en kronisk, steril betændelsesproces, der belaster sundheden. Om denne belastning kommer til udtryk som sygdom, afhænger af vore dispositioner og hvor i kroppen, vi har vores svage sted. Det kan afgøre om en meridianbane blokeres med risiko for fjernsymptomer (se skemaet nedenfor).

De mange udenlandske studier og kliniske erfaringer på dette område er så overbevisende, at vi allerede nu burde advare mod at lade små betændelser sidde ubehandlede i kæben år efter år.

Problemet er blot hvad skal vi erstatte de rodbehandlede tænder med, og har vi råd til det? De forskere, der arbejder med denne problematik, vil formentlig sige: Vi har ikke råd til at lade være. Ingen ønsker et tandløst smil. Den billigste løsning er de næsten "usynlige" delproteser. En bro er en kunstig tand, der hviler på de to nabotænder. Et implantat er den dyre løsning. Jeg har set dårlige implantater og jeg har set gode. Generelt må man sige at der er sket store forbedringer på materialesiden, men der stiller stadig store krav til operatøren. Tal med en tandlæge om de forskellige muligheder.

ORAL GALVANISME

Vælger man en bro, er det vigtigt, at det nye metal man får i munden, kan forenes med det man har i forvejen, enten det er guld, porcelæn eller amalgam. Hvis ikke opstår elektricitet i munden, oral galvanisme, mellem det ædle (guld) og det uædle (porcelæn, amalgam) metal. Denne strøm kan variere med spyttets surhedsgrad, men kan ligge på 100-400 mV. De strømme, vi måler fra hjertet, når vi tager elektrokardiogram ligger til sammenligning på 1 mV. Værdier over 100 mV i munden regnes for skadelige for sundheden.

REGULATIONSTERMOGRAFI

I skolemedicinen har vi haft svært ved at acceptere teorier om sammenhænge, vi ikke kunne objektivere og efterprøve i reproducerbare, videnskabelige forsøg. Måske er det vigtigt at opdage og behandle regula­tionsforstyrrelser, inden de bliver til funktionsforstyrrelser og sygdom. Den tyske professor Arno Rost har udviklet en metode, der gør det muligt at se regulationsforstyrrelser i form af et grafisk billede, behandle dem og måle be­handlings­effekt.

Menneskets varmeproduktion er en fysiologisk faktor med et konstant mønster. Regulationsforstyrrelser i organer eller skjulte processer (fx fra tænderne), projicerer sig på huden som film på et lærred. Med en speciel sonde måles temperaturen på den varme hud på 61 ganske bestemte punkter. Efter let afkøling (afklædning) måles igen på de samme punkter. Informationerne bearbejdes i en computer og udskrives i et termogram, der afslører for­styrrelsens art og beliggenhed.

Drejer det sig om regulationsforstyrrende "støjsendere", viser erfaringen, at 80 % sidder i hovedet. Denne metode er så præcis, at den kan udpege den ansvarlige tand uden røntgenbillede. Når tanden og betændelsen er fjernet, kan man gentage undersøgelsen for at se, om "støjsenderen" nu er slukket. Metoden bygger på regulationsorganet huden, der er hjemsted for energibaner og de såkaldte neuraltera­peutiske reflekszoner, dermatomer, vasale- og Headske zoner, der også er beskrevet i skolemedicinen.

PROTESEBÆRERE

Nu kunne man få den tanke, at protesebærere har en fordel her. Det er desværre ikke tilfældet. En undersøgelse af den svejtsiske læge Thomas Rau viste følgende resultat:

Årsager til betændelser i kæben hos patienter med fuld protese

      • Efterladte rodsplinter 12,3 %
      • Fortykket knoglestruktur 10,5 %
      • Fremmedlegeme 8,8 %
      • Ændret knoglestruktur 1,8 %
      • Visnede tandkim 0,9 %

Ændret knoglestruktur er i dette tilfælde udtryk for en sløv be­tændelsestilstand (ostit). Den omtales i engelsk litteratur som ”cavitation.”



 

ERFARINGSMÆSSIGE SAMMENHÆNGE MELLEM TÆNDER OG SYGDOMME

BYGGER PÅ ARBEJDER FRA KRAMER, VOLL, SOLLMANN, ADLER, ANGERER, HOLLMANN, VILKMER.

  Overmund (1 er fortand, 8 er visdomstand):

TÆNDER

SYGDOMSRISIKO

LED SOM KAN BLIVE RAMT

MUSKLER SOM KAN BLIVE RAMT

ANSV­ARLIGE ME­RI­DIAN­ER

1 fortand

Sterilitet,humør,impotens,kreati­vitet

Fod, knæ,kors- og haleben

Ben

Blære

2

Blodtryk,immunsystem,

Fod, knæ,kors- og haleben

Ben

Blære

3 hjørnetand

Øjne,hjerte,blodpropper,kon­cen­tration

Fod, hofte, knæ

Kroppen

Galde-lever

4 kindtænder

Øjne,psyke,fordøjelse

Hånd,fod,skulder,albue

Krop,arme,ben

Tyktarm

5

Blodtryk,migræne,fordøjelse

Hånd,stortå,skulder,albue

Krop,arme,ben

Tyktarm

6

Gigt,Stendanner,bryster,strube

Kæbe, knæ

Krop

Mave

7

Skuldergigt,blære,bryster

Kæbe,knæ,skulder

Krop

Mave

8 visdomstand

Hjerne,psyke,epilepsi,tinnitus,

migræne,iskias,gigt,eksem

Alle undtagen knæ og hofte

Alle

Tyndtarm

Undermund (1 er fortand, 8 er visdomstand):

TÆN­DER

SYGDOMME

LED

MUSK­LER

MER­I­DIA­NER

1 fortand

Urogenitalområdet, hormoner

Fod, knæ,kors- og haleben

Ben

Blære

2

Bindevæv,immunsystem,genital

Fod, knæ,kors- og haleben

Ben

Blære

3 hjørnetand

Åreknuder,blodpropper,infarkt

Fod, hofte, knæ

Ingen

Galde-lever

4 kindtænder

Fordøjelse,bindevæv,ma­veluft

Kæbe, knæ

Krop

Mave

5

Fordøjelse,gigt,bryster

Knæ,kæbe,fod,hofte

Krop

Mave

6

Gigt,Stendanner,lumbago,ben

Korsben,stortå,haleben

Krop,arme,ben

Tyktarm

7

Lumbago,søvnrytme,blodtryk

Fod,knæ,skulder,arm

Alle

Tyktarm

8 visdomst.

Hjerne,psyke,epilepsi,tinnitus,

migræne,iskias,gigt,eksem

Alle undtagen knæ og hofte

Alle

Tyndtarm

 
 
 
 

FORHOLD DER EVENTUELT KAN SVÆKKE STØJSENDEREN FRA TÆNDERNE.

FEBER

Feber er også i denne sammenhæng en terapeutisk proces. Efter en overstået sygdoms­periode med feber er disse "støjsendere" nulstillet, men kommer langsomt i gang igen. En udtalt ømhed i kæbe og tænder ved feber lader ane, at den har en indflydelse.

SAUNA

Det vides ikke, om kunstig opvarmning i sauna har den samme indflydelse, men det er ikke utænkeligt, at dette er en af saunaens sunde effekter. Ikke alle kan "præstere" feber. Det kan kun et godt immunsystem. Her kan saunaen måske være en hjælp. Det efterfølgende velvære kan forstærkes yderligere, hvis badet afsluttes på følgende måde:

KOLDT BRUSEBAD

1. Stå i 2 minutter under det meget varme vand. Det skal føles behageligt.

2. Skru op for det kolde, og start på venstre ben. Det må ikke føles ubehageligt koldt.

3. Skyl alle kropsdele med det kolde vand i følgende rækkefølge: venstre ben, højre ben, venstre arm, højre arm, kroppen foran, hovedet og til sidst kroppen bag.

Der går nogle dage, inden man har vænnet sig til proceduren, men efterhånden føles det meget behageligt.

 

Referencer og forskning

Søger man på medline på fx ”root canal syndrome”, kommer der 117 artikler, hvor de nyeste blot er 6 måneder gamle. Søger man på ”focal dental infection”, kommer der 1958 artikler fra internationale tidsskrifter, der viser forskningsresultater fra hele verden. Det er synd, at ikke flere klinikker i Skandinavien benytter sig af denne enkle strategi til behandling af ”uhelbredelige” tilstande.

Her vil jeg vise et par eksempler på disse artikler. Ønsker du yderligere referencer, så finder du dem bag i min bog: "Når Naturen Helbreder".

1. Nord CE, Haimdahl A. Department of Microbiology, Huddinge University Hospital, Karolinska Institute, Stockholm, Sweden.

“Cardiovascular infections: bacterial endocarditis of oral origin. Pathogenesis and prophylaxis.”

Journal of Clinical Periodontology 1990 August; Volume 17, Number 7 Part 2. pp. 494-496.

2. Fardy CH, Findlay G, Owen G, Shortland G. Department of Child Health, University of Wales College of Medicine, Cardiff.

“Toxic shock syndrome secondary to a dental abscess.”

International Journal of Oral and Maxillofacial Surgery 1999 February; Vol 28, Nr. 1, pp. 60-61.

3. Debelian GJ, Olsen I, Tronstad L. Division of endodontics, Dental Faculty, University of Oslo, Norway.

Anaerobic bacteremia and fungemia in patients undergoing endodontic therapy: an overview.

Annals of Periodontology 1998 July; Vol 3, Nr.1, pp. 281-287.

4. Brisman DL, Brismann AS, Moses MS. Adult Dental Department, Bellevue Hospital Medical Center, New York City, USA.

Implant failures associated with asymptomatic endodontically treated teeth.

Journal of the American Dental Association 2001 February; Vol 132, Nr. 2, pp. 191-195.

5. Kirkevang L-L, Hörsted-Bindslev P, Ørstavik D, Wenzel A. Århus University, Department of Odontology.

Frequency and distribution of endodontically treated teeth and apical periodontitis in an urban Danish population.

Int Endodont J 2001; 34: 198-205

6. Kirkevang L-L, Wenzel A. Århus University, Department of Odontology.

Risk indicators for apical periodontitis.

Community Dent Oral Epidemiol 2003; 31: 59-67.

7. Huggins HA, Levy TE, ISBN 1-57174-117-8.

Uninformed Consent. The hidden dangers in dental care.

Hampton Roads Publishing Company 1999. http://www.hrpub.com/.

8. Kulacz R, Levy TE, ISBN 1-4010-4895-1

The roots of disease, connecting Dentistry & Medicine.

Xlibris Corporation 2002. http://www.xlibris.com/.


Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms