Interessen for kolesteroltallet har imidlertid haft en stor betydning for folkesundheden. Den har for mange været det lille spark, der startede deres interessere for sundere kostvaner og bedre livsstil. I denne sam­menhæng kan det stadig anvendes. Vi bør dog opdatere vore behandlingstilbud til også at omfatte kostvejledning, genetisk vejledning, opsporing af skjulte betændelser, afgiftning, eliminering af vitamin- og mineralmangler. Vi bør fjerne belastninger og tilføre organismen de nødvendige råstoffer, der kan bremse en accelereret ældningsproces.

Kolesterolratio

Et norsk registerstudie blandt knapt 4.700 norske patienter med familiær hyperkolesterolæmi (FH), er offentliggjort i ”Journal of the American Heart Association” (J Am Heart Assoc. 2014; 3: e001236).

FH skyldes en mutation i LDL-kolesterolets receptorgen (autosomal, dominant arvelig tilstand), hvor forhøjet kolesterol allerede foreligger fra fødslen og stiger med alderen. Tilstanden er karakteriseret ved ophobning af fedt, som histologisk minder om fedtknuder (atheromer) og forekommer hos ca. 10.000 personer i Danmark. De har en øget kredsløbsrisiko og udgør ca. 5% af blodpropper i hjertet.FH forekommer i en mild form med kolesterolværdier på 8-14 mmol/L, hvor ca. halvdelen af mændene får sin første blodprop i hjertet før 50-års-alderen. En mere udtalt (homozygot) form har kolesterolværdier over 20 mmol/L. I dette registerbaserede studie undersøgte de norske forskere, om behandlingen med kolesterolsænkende medicin (statiner) kunne reducere risikoen for dødsfald hos patienter med hjerte-karsygdom. Knapt 4.700 norske patienter med diagnosen FH blev fulgt i 18 år, i perioden 1992-2010, og samkørt med det norske dødsregister.

I denne periode blev 113 dødsfald identificeret, hvoraf 46% var forbundet med hjerte-kar-sygdom. Sammenlignet med den generelle norske befolkning var dødsfald forårsaget af hjertekar-sygdom markant højere blandt FH-patienter i alle aldersgrupper yngre end 70 år. Samtidig var der markant højere hjerte-kar-dødelighed blandt de FH-patienter, der fik kolesterolsænkende behandling med statiner, sammenlignet med den generelle befolkning. Der var ingen forskel i dødsfald forårsaget af kræft.

En lignende dansk opgørelse fra 2012 kommer til samme konklusion: 48% af FH-patienterne modtog behandling med statiner. Risikoen for hjerte-kar-sygdom var forøget 13 gange hos ubehandlede FH-patienter og forøget 10 gange blandt statinbehandlede FH-patienter. Konklusionen var også, at statinbehandlingen ofte igangsættes for sent og ikke følges tilstrækkeligt af de fleste FH-patienter (formentlig på grund af generende bivirkninger). Forskerne påpeger dermed, at behandling med kolesterolsænkende medicin (statiner) ikke ser ud til at gavne FH-patienter.

Kommentar: Indikationen for kolesterolsænkende medicin var oprindelig den arvelige, familiære form for højt kolesterol, FH. I dag er over 600 000 danskere i behandling kolesterolsænkende medicin i form af statiner, i håb om at undgå blodprop i hjertet. Hvert år stiger behandlingsgruppen med tusinder af nye patienter specielt i gruppen over 65 år, som allerede med sin høje alder har bevist, at de ikke har FH og som beviseligt har mindst nytte af medicinen. Det er også denne gruppe hvor bivirkningerne kan være mest generende: Træthed, smerter over det hele, nedsat fysisk og psykisk præstationsevne og betændelseslignende tilstande i musklerne. De offentlige kasser belastes voldsomt af dette overforbrug af kolesterolsænkende statiner, som foruden at have bivirkninger og være dyre, også mistænkes for at øge risikoen for at dø af andre årsager end hjertesygdom (depressioner, selvmord, nyre- og muskel-sygdomme). Måske er tiden kommet til at reviderer behovet for kolesterolsænkende behandling med statiner og i stedet fokusere på forebyggende vejledning i kost, motion og livsstil.

Uffe Ravnskov skrev i 2008 bogen 'Kolesterol - myter og realiteter'. Sidste år udkom 'Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt', hvor Uffe Ravnskov sætter fokus på hvorledes og hvordan medicinalindustrien i samarbejde med sundhedsmyndigheder tilsyneladende misinformerer befolkningerne. WHO og FAQ er i færd med at skifte kurs, men i en række lande, herunder Danmark, holder medicinalindustrien og sundhedssektoren fast i de gamle myter om fedt og kolesterol. Uffe Ravnskov redegør for, hvordan kolesterolkampagnerne er en medicinsk skandale, og at der ikke er noget bevis for, at mættet fedt er sundhedsfarligt. Uffe Ravnskov siger i stedet, at et højt kolesteroltal kan beskytte os mod infektioner og sandsynligvis også mod åreforkalkning. De nye fedtafgifter i Danmark er autoritativt nonsens; sørgeligt at politikerne begrunder deres fedtafgift med en løgn; man ved nemlig i dag bedre. Det forties. Uffe Ravnskov citerer Piet Hein: Ufejlbarlighed er en erhvervssygdom hos autoriteterne. Det er svært at indrømme, man har taget fejl.

I det følgende uddrag fra indledningen i bogen "Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt".

Helt rigtigt. De få, der har gjort sig umagen at følge med i den videnskabelige litteratur, vil sikkert også smile. Ved kolesterolforskerne ikke, at ældre mennesker med et højt kolesteroltal lever længst?

At kolesteroltallet stiger, bekymrer imidlertid eksperterne, fordi det ifølge påstand nummer to resulterer i, at vore glatte og smidige arterier forvandles til klippefyldte alpefloder. Det er der imidlertid heller ikke noget, der tyder på. Årsagen er en helt anden. Den tredje påstand er, at hvis en arterie bliver tilstrækkeligt åreforkalket, så opstår der let en blodprop, som kan udløse et hjerteinfarkt eller et slagtilfælde. Det stemmer heller ikke. Det er ikke åreforkalkningen, der fremkalder blodpropperne. De opstår først, når der går hul på nogle små blærer i arterievæggen. Nu hører jeg spørgsmålene svirre i luften: Hvis det høje kolesteroltal er ufarligt, hvad er så årsagen til åreforkalkning, og hvad er det for nogle blærer, du taler om? I en kriminalroman afsløres morderen ikke i første kapitel. Læseren må vente til de sidste. Først nogle kendsgerninger om fedt og kolesterol.

Vi kan også producere dem selv ved at omdanne kulhydraterne til fedtsyrer. Kulhydrater findes i kartofler og andre rodfrugter og i al mad, der fremstilles af mel, ris og sukker. Hvis vi spiser flere kulhydrater, end vi har brug for, gemmer vi noget af overskuddet som glykogen i musklerne og i leveren. Resten laves om til mættede fedtsyrer, som deponeres i fedtcellerne. Hvordan kan nogen tro, at molekyler, som vi selv producerer i store mængder, og som er en vigtig bestanddel i al menneskeligt væv, er skadelige for vores helbred? Det er simpelthen et bedragerisk mesterværk at have overbevist den halve verden om, at for meget mættet fedt i maden skader helbredet. Der findes også mængder af videnskabelige undersøgelser, der har vist, at det ikke stemmer.

Nogle fedtsyrer savner to eller flere brintatomer, og nogle af kulstofatomerne må derfor dele brintatomer med hinanden ved hjælp af det, man kalder dobbeltbindinger. Hvis der blot findes en dobbeltbinding, kaldes fedtsyren for enkeltumættet, hvis der findes flere, kaldes den flerumættet. De enkeltumættede fedtsyrer er dem, der dominerer i raps- og olivenolie, men der findes også en hel del i animalsk fedt. Nogle påstår, at vi lettere får hjerteinfarkt, hvis vi ikke spiser tilstrækkeligt med enkeltumættede fedtsyrer. Det er en absurd tanke, fordi vi selv kan producere lige så mange enkeltumættede fedtsyrer, som vi behøver. Der findes heller ikke et eneste eksperiment, der har vist, at det er gavnligt at erstatte mættet fedt med enkeltumættet.

De flerumættede fedtsyrer findes frem for alt i majs- og solsikkeolie samt i fedt fra fisk og skaldyr. De fleste af planteoliernes flerumættede fedtsyrer har tilnavnet omega-6, mens de, der findes i fisk og skaldyr kaldes for omega-3. Vi behøver små mængder af begge grupper. Nogle af dem kan vi ikke selv producere, og da vi behøver dem for at kunne fungere normalt, kalder vi dem for livsvigtige.

Samspillet mellem de flerumættede fedtsyrer og kroppens funktioner er uhyre kompliceret, men meget tyder på, at vi spiser alt for mange omega-6 fedtsyrer i dag, hvilket gør, at de inflammatoriske mekanismer, som normalt er nødvendige, for at vi kan overleve, tager overhånd og bliver skadelige. Forklaringen er, at de flerumættede fedtsyrer er ustabile. De forsøger derfor at stjæle brintatomer fra nabomolekylerne, hvorved både de selv og deres ofre udvikler skadelige egenskaber. Man siger, at de flerumættede fedtsyrer oxiderer. For at forhindre dette har vi nogle molekyler, som kaldes antioxidanter, men spiser vi for meget flerumættet fedt klarer antioxidanterne ikke opgaven, og det kan være skadeligt for sundheden.

Kolesterolet er så vigtigt for os, at hver eneste celle i kroppen er i stand til at producere det. Hvis cellerne behøver mere, end de selv er i stand til at lave, kommer leveren til hjælp og sender mere af den kostbare vare med blodet. Vi producerer tre til fem gange mere kolesterol, end vi spiser. Hvis vi spiser for lidt, øges produktionen; hvis vores mad er rig på kolesterol, holder cellerne pause. Det er derfor, det er så svært at påvirke vores kolesteroltal ved at ændre på kosten. Påstanden, at vi risikerer at dø af hjerteinfarkt, hvis der er en smule mere kolesterol i blodet end normalt, forekom mig lige så vanvittig, som at gule fingre skulle være årsagen til lungecancer. Jeg var derfor overbevist om, at mere forstandige forskere snart skulle sætte punktum for den ide. Desværre tog jeg alvorligt fejl.

Jeg tror, at mange læsere har haft svært ved at forstå, hvordan man i strid med al videnskab har formået at overbevise en hel verden om kolesterolets og det mættede fedts farlighed. Med denne bog vil jeg derfor vise, hvordan det er gået til, hvordan det har været muligt at forvandle hvidt til sort ved at ignorere alt det, der taler imod; ved at overdrive eller forvanske trivielle forskningsresultater; ved at citere modstridende resultater på en måde så læseren får indtrykket, at de støtter hypotesen; ved at ignorere, undertrykke eller latterliggøre kritiske forskere eller deres resultater; og ved at publicere manipulerede resultater i de videnskabelige tidsskrifter."

Resumé: ”Hvorfor et højt kolesterol er nyttigt” er en opfølger til Uffe Ravnskovs første bog ”Kolesterol – myter og realiteter”, men hvor den hovedsagelig tager sig af den tekniske side af sagen, påviser denne nye bog hvordan det er lykkedes at overbevise hele verden om, at mættet fedt og højt kolesterol er farligt for sundheden. Man har forvandlet hvidt til sort ved at ignorere alt, der har talt imod dette, ved at overdrive eller forvanske trivielle forskningsresultater eller ved at citere modstridende resultater på en måde, der har givet det indtryk, at de har støttet hypotesen. Man har undertrykt og latterliggjort kritiske forskere og publiceret manipulerede resultater i videnskabelige tidsskrifter.

'Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt' byder desuden på en opsummering af de mest indlysende argumenter i en relativ letlæst form samt præsenterer en lang række nyheder på området. I 'Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt' kommer det blandt andet frem, at et nyt kolesterolsænkende eksperiment har vist, at åreforkalkningen bliver værre, jo mere man sænker kolesterolet, at kolesteroltallet hos patienter med akut infarkt er lavere end normalt, og at infarktpatienter med de laveste kolesteroltal løber den største risiko for at dø de efterfølgende tre år.

Derudover afsløres det, at det hidtil største kolesterolsænkende eksperiment har vist, at man kan få diabetes hvis man sænker kolesterolet og at de medicinske tidsskrifter vrimler med artikler, hvor kendte forskere står som forfattere, men som i virkeligheden er skrevet af lægemiddelindustriens skyggeskribenter. Uffe Ravnskov peger på, at 28 kosteksperter udpeget af WHO og FAO for nylig har publiceret en ny rapport, hvori de erklærer, at der ikke findes videnskabeligt bevis for, at mættet fedt er farligt, så opgøret med kolesterolhypotesen har aldrig været mere aktuelt end nu.

Uffe Ravnskov er læge fra Københavns Universitet i 1961. Han har i sin medicinerkarriere fortrinsvist virket i Lund i Sverige blandt andet som docent ved nyreklinikken ved Lunds Universitet, hvor han erhvervede sin doktorgrad. Hans første bog 'Kolesterol - myter og realiteter' er udkommet på 6 sprog og er belønnet med flere priser. Ud over de to bøger har Uffe Ravnskov et stort antal videnskabelige artikler bag sig.