SIGNALFORVIRRING

USUND SIGNALFORVIRRING OM SUNDHED.

Godt nytår. Jeg håber du kom godt ind i år 2004, uden forkølelser og hvad der i øvrigt generer velbefindende på denne årstid.
Måske har du fulgt med i dabatten om vitaminer og antioxidanter hvor Ernæringsrådet og Vitalrådet har været hovedaktører. Det er ikke let at være forbruger. Den ene dag viser undersøgelser at sund mad og kosttilskud forlænger livet og beskytter mod sygdom, og den næste dag er der angiveligt undersøgelser der viser det modsatte. Der vil altid være argumenter for og imod, også når det gælder sundhed.
Forskningen i biologisk medicin også kaldet orthomolekylær medicin er omfattende, selv om teorien om de frie radikaler (=forharskningsprocesser) som årsag til sygdom kun er 50 år gammel. På trods af den omfattende dokumentation, har kritikerne ret i at vor viden om langtidseffekten på mennesker stadig er mangelfuld. Dette faktum bliver til tider misbrugt, når der dukker forskning op, der ikke bekræfter tidligere gode resultater. Der er flere eksempler på, at indflydelsesrige kræfter er villige til at bruge negative resultaterne af svingende kvalitet i den sundhedspolitiske debat.

Medens der i visse medicinske kredse i Skandinavien stadig diskuteres om der er noget der hedder oxidanter og antioxidanter, har italienske forskere udviklet et billigt apparat til praktiserende læger, der ved hjælp af én dråbe blod kan måle om vi mangler vitaminbeskyttelse i form af antioxidanter. Kræfter i den offentlige debat stritter imod at denne viden kommer ud til befolkningen. En vis skepsis til det nye er i mange henseende sundt, men vi må ikke forkaste alt nyt, blot fordi det er nyt. I historien kan vi let finde eksempler på at nøl kan koste menneskeliv.
Argumenter som manglende videnskabelighed, har også i den verserende debat skabt forvirring i befolkningen. "Det er ikke endeligt videnskabeligt bevist" er en yndet frase blandt en håndfuld nøglepersoner. Den kan neutralisere selv de bedste politiske intentioner om bedre egenomsorg og lavere sundhedsudgifter.

Man kunne fristes til at spørge: Er der overhovedet noget der er endeligt, videnskabeligt bevist, og i så fald hvad? Videnskabelige sandheder har i vore dage en hastigt faldende levetid. Meget af det vi til daglig foretager os som en selvfølge, kan ikke bevises i videnskabelige dobbeltblindforsøg, fx det at indtage føde. Vi spiser mad fordi vi har erfaring for at det er en fornuftig ting at gøre. Måske vil nogen tilføje at menneskelivet er for kort til at vente med at spise til vi har det endelige videnskabelige bevis på at det er sundt. Hvad angår de lægelige behandlingsstrategier, ja, så er sandheden, at under halvdelen bygger på videnskabelige beviser.

Meget af den lægelige behandling bygger på teorier og erfaring, men der er stor forskel på hvor hurtigt man tager nye opdagelser i anvendelse. Det er en tendens til at de videnskabelige forskere er de mest konservative. De står i deres laboratorier og leder efter sikre beviser. De bliver ikke presset af utålmodige patienter der forventer hjælp her og nu. De der møder patienterne i første front, de praktiserende læger er ofte de mest åbne. Måske af nød, i håb om at finde hjælp til de der ikke fik det bedre af den gængse behandling. Hvis begge disse grupper er aktive i den offentlige debat, kan det resultere i forvirrende og modstridende signaler.

I oktober 1994 vedtog USA's kongres en ny lov (nr. 103-417). Forud havde en arbejdsgruppe foretaget en grundig gennemgang af den videnskabelige forskning på området. Denne lov siger bl.a.:
"Der er en sammenhæng mellem indtagelse af visse næringsstoffer/kosttilskud og forebyggelse af kroniske sygdomme som fx kræft, hjertesygdom og knogleskørhed. Selv om staten må reagere mod falske eller utrygge produkter, så må staten ikke foretage handlinger, der begrænser eller forhindrer saglig information til forbrugerne og et varieret udbud af sikre produkter."
Befolkningen i Skandinavien bør tilbydes den samme beskyttelse og saglige information om international ernæringsforskning. Om nødvendigt bør lovgivningen optimeres så den ikke stopper, men fremmer den stigende interesse for sundhedsfremmende egenomsorg. Denne udvikling kan vise sig at spare samfundet for milliarder og fortjener offentlig opbakning. Det er uheldigt, hvis befolkningen efterlades i en jungle af modsigelser og vildledning.

HAR DU SPØRGSMÅL OM SUNDHED, SÅ GÅ IND PÅ "DEBATFORUM" HER I www.vitamindoktor.dk.