Lidelser/symptomer: Børn

Let fordøjelig og indeholder ikke stoffer, der disponerer til allergi.
Belaster nyrerne mindre, da den har en sammensætning der ligner blodvæsken.
Indeholder hormoner, vækstfaktorer, specielle fedtstoffer, taurin og carnitin.
Sammensætningen ændrer sig, som barnet bliver større og får ændrede behov.
Indeholder stoffer, der beskytter mod infektion (komplement, immunglobulin, hvide blodlegemer og laktoferrin). Trods løbende forbedringer af modermælkserstatninger, er det ikke lykkedes at tilføre de vigtige immunstoffer.

Er modermælken længe om at falde til, skal man være tålmodig. Måske skyldes det dårlig sutteteknik, dårlig luftpassage i næsen eller misforstået godhed fra nattevagten på fødegangen, der gav barnet sutteflaske uden at bede moderen om lov. For at undgå mavekolik og søvnløse nætter, er det vigtigt, hvad den ammende moder spiser. Et stykke chokolade, løg, nødder, vindruer, hvidkål eller stærk mad kan gå over i mælken og give smertende mavekramper. Noter, hvad barnet ikke kan tåle af disse stoffer, så du husker det resten af ammeperioden.

Fra 6 måneders alderen kan der om nødvendigt suppleres med tilskud, indeholdende de livsvigtige plante- og fiskeolier, vitaminer og mineraler. Her kan både modermælkserstatninger, soya- og komælk komme på tale, hvis maven kan tåle det. Er der i familien tilbøjelighed til allergi, bør kosten i de første 2 leveår ikke indeholde æg, mælk og fisk.

Tilskud af vitamin D for at undgå "engelsk syge" (rakitis), kan komme på tale. Barnet kan bruge af medfødte reserver, hvis moderen har fået tilstrækkelig vitamin D i kosten eller nok sollys til egenproduktion i huden. Undersøgelser har vist, at børn der får 2 timers sollys pr. uge på hoved og hænder, selv producerer tilstrækkeligt vitamin D i huden til at undgå mangelsymptomer. Husk: kun korte ophold i solen for at undgå solskoldning.

Med de bedste hensigter er der udøvet livlig aktivitet omkring det lille barn i tidens løb. Man var bekymret for, om det nu fik hvad det havde behov for. K-vitamin som indsprøjtning, dråber med jern, og sølvnitrat (lapis) i øjnene. Raske brystbørn bryder sig ikke om den slags. Skaberen har taget højde for disse forhold. Inden fødselen opsamler barnet jern i sine depoter, nok til de første 4-6 måneder. Koncentreret tilskud i form af jerndråber kan i denne periode risikere at gøre mere skade end gavn (se afsnit om jern). I omstillingsfasen mellem foster- og voksenblod (ændret blodfarvestof), ses kort efter fødslen en naturlig, midlertidig blodmangel. Den kræver ikke indblanding fra et nok så velmenende sundhedsvæsen (der er masser af andre opgaver at tage sig af). Fødes man 2 måneder for tidligt af en fejlernæret, rygende moder i en tåget storby, hvor lyset ikke når ned, så er situationen en anden. Her kan sundhedsvæsenets ekspertise blive afgørende for barnets videre liv.

Blodmangel på grund af jerntab kan opstå hos børn, der kun får komælk. Den kan give diffuse, skjulte blødninger på tarmslimhinden, der det første år kan føre til blodmangel. Modermælkserstatninger eller soyamælk har ikke dette problem. Blod i afføringen hos brystbørn, stammer ofte fra moderens bryst (revner i brystvorten eller fra et kraftigt sug).

Børn med langsom fysisk eller psykisk udvikling tilrådes tilskud af en speciel fiskeolie ved navn Kirunalolie. Videnskabelige undersøgelser i England har vist en overraskende god effekt. Her indhentede ca. halvdelen af skolebørnene 1-4 år i sin udvikling på 3-6 måneders behandling når det gjaldt læsefærdighed. Motoriske forstyrrelser, skriveproblemer, DAMP og hyperaktive børn er blandt de diagnoser hvor en positiv effekt er beskrevet.

Den sikreste måde at undgå kolikbørn er at amme, men der er ingen garanti. Hvis fx den ammende moder spiser mad som ikke passeer til barnets blodtype, kan det udløse mavesmerter.

Eksempel: Hvis en blodtype B-moder (som kan tåle komælk) ammer et blodtype 0-barn, kan det udløse kolik. Lektiner fra komælken går over i modermælken og kan udløse kolik. Årsagen til fx 3-måneders kolik finder man ofte her (se afsnit om blodtypekost).

FOR BØRN