Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

FOR KVINDER

Når det gælder evnen til at leve længe og holde sig rask, er det kvinderne der er det stærke køn. Der er fremsat flere teorier om årsagen til denne styrke. To ting synes at være af betydning:

*De kvindelige kønshormoner (østrogener og gestagener) beskytter cellerne mod punktering af frie radikaler, og forhindrer således en lammelse af de kemiske processer (calciu­mkanal­blokerende effekt).

*De månedlige blødninger er samtidig en vigtig udrensning. Ved denne naturlige åreladning udskilles overskydende syre, belastende stoffer og jern. Det menstruelle blodtab kan variere meget fra kvinde til kvinde. Ved et gennemsnitlig blodtab på 35-70 ml, er jerntabet på ca. 16-32 mg. Omregnet betyder det et vedvarende jerntab på 0,5-0,8 mg pr. dag via den menstruelle blødning. I enkelte til­fælde er jerntabet sikkert større, og kraftige menstrua­tionsblødninger kan være den væsentligste årsag til jernmangel hos kvinder. En kvinde på 50 år har typisk jerndepoter på ca. 100 pmol/l ferritin. En jævn­aldrende mand har 5-10 gange så meget. Dette jern er lunefuldt og kan opføre sig som ven eller sabotør. Er der ikke længere plads i depoterne, eller mangler vi vitaminer og mineraler (antioxidanter), kan det gøre os skade (se afsnit om jern).

Hos den ikke menstruerende del af voksenbefolkningen med gode spisevan­er, kan lav blodprocent skyldes anden ­mangel, medmindre man har lidt et blodtab. Som vi så i afsnittet om jern, kan mangel på magnesium, kobber eller zink ligeledes føre til blodmangel. Et tilskud af jern i disse situationer reducerer yder­ligere optagelsen af disse mineraler, og kan således forværre tilstanden. Det er derfor ikke nok at måle blodprocenten. Før der ordineres tilskud af jern, bør vi måle jerndepoterne (serum ferritin) for at undgå ubehagelige bivirkninger. Af mangeltilstande i øvrigt får kvinder ofte afsløret manglen senest ved første graviditet. En krom­mangel vil fx afsløres ved sukker i urinen og et barn med høj fødselsvægt. Flere af de ubehagelige tilstande i graviditeten er formentlig udiagnosticerede mangler.

Når menstruationen ophører, ophobes jern i samme omfang, som det gør hos mænd. Der er derfor ingen grund til at tage vitaminpiller inde­holdende jern eller jerntilskud, blot fordi man føler træthed. Ved hang til søde sager tilrådes tilskud af krom. Den hyppigt forekommende træthed kan skyldes mangel på Q-10. Ved natlige lægkramper tilrådes tilskud af magnesium og calcium.

For klimakterielle kvinder er tendensen til blå mærker næsten obligatorisk. I mange tilfælde skyldes det underskud af flavonoider. De findes i planternes farvestoffer og i det hvide lag på indersiden af grape­frugtskallen. I Danmark kan bioflavonoider købes på apoteket under navnet Venoruton (håndkøb) og Capiven (på recept). De kan desuden reducere tendensen til åreknuder og hævede ben.

Lette klimakterielle ubehag med svedudbrud og hedestigninger kan helt eller delvist forsvinde med dagligt tilskud af de livsvigtige fedtsyrer, omega-3 og omega-6, fx. i doser på 4 kapsler fiskeolie og 2 planteolie. Ved sværere tilfælde kan dosis fordobles. Hvis der i starten er ubehagelige opstød med fiskesmag, kan olien tages til natten. Kan man lide smagen, er omega-3 fiskeolie i løs vægt på flasker noget billigere.

Blærebetændelse er en lidelse, der rammer mange kvinder. Den kan have mange årsager: nedsynkning, hormonmangel, vitamin-mineralmangel og syre-base problemer. Bakterier har svært ved at leve i en urin, der svinger mellem sur og alkalisk, som den skal. Når vi bliver ældre, øger tendensen til forsuring. Måske bliver urinen ikke på noget tidspunkt basisk længere, og vi risikerer kemisk irritation af slimhinderne i urinvejene og bakterieinfektion (se afsnit om syre/base). Hvis der er tale om tilbagevendende blærebetændelser, kan tranebær og Natron virke forebyggende (se afsnit ”Vitaminer og mineraler.”).
 

 

Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms