|
AMNINGDet bedste, en moder kan gøre for sit barn, er at amme det første leveår og gerne længere. Vi ved, at modermælkens sammensætning er ganske enestående. Den kan ikke kopieres, hverken af koen eller pulvermælk-fabrikanten.
Egenskaber for modermælk
Er modermælken længe om at falde til, skal man være tålmodig. Måske skyldes det dårlig sutteteknik, dårlig luftpassage i næsen eller misforstået godhed fra nattevagten på fødegangen, der gav barnet sutteflaske uden at bede moderen om lov.
VENT MED NARRESUTTEN
Når barnet er sulten og græder, skal det ikke have en narresut, men sin moders varme, trygge og nærende bryst. Har du problemer med ømme, revnede brystvorter, så dup revnerne med noget af mælken fra brystet. Dette problem er mere reglen end undtagelsen her i Skandinavien, hvor de lyse piger har en lidt sart hud. Vent med narresutten til sutteteknikken er på plads og amningen er veletableret.
Narresutten kræver en anden sutteteknik, der kan give problemer ved brystet og disponere til luft i maven og ømme brystvorter.
For at undgå mavekolik og søvnløse nætter, er det også vigtigt, hvad den ammende moder spiser. Et stykke chokolade, løg, nødder, vindruer, hvidkål eller stærk mad kan gå over i mælken og give smertende mavekramper. Noter, hvad barnet ikke kan tåle af disse stoffer, så du husker det resten af ammeperioden.
Fra 6 måneders alderen kan der om nødvendigt suppleres med tilskud, indeholdende de livsvigtige plante- og fiskeolier, vitaminer og mineraler. Her kan både modermælkserstatninger, soya- og rismælk komme på tale, hvis maven kan tåle det. Er der i familien tilbøjelighed til allergi, bør kosten i de første 2 leveår ikke indeholde æg, mælk og fisk. Ønsker du at vide mere om min negative holdning til komælk, så se nærmere på hjemmesiden www.nomilk.dk. Tilskud af vitamin D for at undgå "engelsk syge" (rakitis), kan komme på tale. Barnet kan bruge af medfødte reserver, hvis moderen har fået tilstrækkelig vitamin D i kosten eller nok sollys til egenproduktion i huden. Undersøgelser har vist, at børn der får 2 timers sollys pr. uge på hoved og hænder, selv producerer tilstrækkeligt vitamin D i huden til at undgå mangelsymptomer. Husk: kun korte ophold i solen for at undgå solskoldning. Med de bedste hensigter er der udøvet livlig aktivitet omkring det lille barn i tidens løb. Man var bekymret for, om det nu fik hvad det havde behov for. K-vitamin som indsprøjtning, dråber med jern, og sølvnitrat (lapis) i øjnene. Raske brystbørn bryder sig ikke om den slags. Skaberen har taget højde for disse forhold. Inden fødselen opsamler barnet jern i sine depoter, nok til de første 4-6 måneder. Koncentreret tilskud i form af jerndråber kan i denne periode risikere at gøre mere skade end gavn (se afsnit om jern). I omstillingsfasen mellem foster- og voksenblod (ændret blodfarvestof), ses kort efter fødslen en naturlig, midlertidig blodmangel. Den kræver ikke indblanding fra et nok så velmenende sundhedsvæsen (der er masser af andre opgaver at tage sig af). Fødes man 2 måneder for tidligt af en fejlernæret, rygende moder i en tåget storby, hvor lyset ikke når ned, så er situationen en anden. Her kan sundhedsvæsenets ekspertise blive afgørende for barnets videre liv.
Kolik Den sikreste måde at undgå kolikbørn er at amme, men der er ingen garanti. Hvis fx den ammende moder spiser mad som ikke passeer til barnets blodtype, kan det udløse mavesmerter. Eksempel: Hvis en blodtype B-moder (som kan tåle komælk) ammer et blodtype 0-barn, kan det udløse kolik. Lektiner fra komælken går over i modermælken og kan udløse kolik. Årsagen til fx 3-måneders kolik finder man ofte her (se afsnit om blodtypekost).
|
  |
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms |
