|
VITAMINLIGNENDE STOFFERDette er stoffer, der har stor betydning for kroppens kemiske processer. De kan ikke opnå status som rigtige vitaminer, da de til en vis grad kan fremstilles af kroppen selv. Mangler opstår, hvis kostens indhold er mangelfuld eller egenproduktionen svækkes af alder og sygdom. Det er uafklaret, om vores normale produktion er tilstrækkelig. Flere af disse stoffer virker bedre, når vi øger doseringen ud over den anbefalede mindstedosis. Dette forhold kendes også fra vitamin E og de vandopløselige vitaminer. Her omtales følgende stoffer:
BIOFLAVONOIDER
CAROTENOIDER
FOLINSYRE
BIOTIN
KOLIN
INOSITOL
PARAAMINOBENZOESYRE (PABA)
PANGAMINSYRE
AMYGDALIN
LECITIN.
BIOFLAVONOIDERVidste du at Bioflavonoider er planternes farvestoffer? De har en beskyttende effekt på planter, dyr og mennesker (antioxidanter). Som appelsin-, citron-, og grape-bioflavonoider, findes de i naturen sammen med vitamin C. De mest kendte er rutin og hesperidin, Bioflavonoider kaldes også flavoner, bioflavoner og "vitamin P", hvor p'et står for "permeabilitet", der betyder gennemtrængelighed. Virkning I udlandet blev bioflavonoider i 1990'erne populærvidenskabeligt forsidestof, på grund af deres beskyttende effekt mod kræft og hjertesygdom.
Quercetin har en dæmpende virkning på betændelsesprocesser (hæmmer enzymet lipoxygenase i dets omdannelse af arakidonsyre, hvis stofskifteprodukter er nogen af de mest vævsirriterende stoffer man kender). Det kan hæmme allergi (frigørelse af histamin fra mast-celler) og reducere allergiske symptomer. Sukkersygepatienters udviklingen af grå stær, forstyrrelser i nervesystemet og nedsat syn bremses (hæmmer enzymet aldose-reduktase, som er involveret i omdannelse af glukose til sorbitol).
Lutein kan forebygge svækket syn (makula degeneration), og tendens til spontane aborter.
De har en stabiliserende effekt på kapillærerne i huden, d.v.s. de kan reducere tendensen til blå mærker og små hudblødninger, som mange kvinder oplever efter overgangsalderen. Der er en dæmpende effekt på tendensen til hedeture.
Bioflavonoiders antihistamine effekt kan udnyttes til behandling af mavekatar og mavesår. Det reducerer histaminkoncentrationen i slimhinden. Sammen med vitamin C har de en stabiliserende effekt på de små blodårer, og kan forsøges ved let væskeansamling i benene, når anden årsag er udelukket. Som medicin Findes på apoteket i håndkøb (Venoruton) og på recept (Capiven).
Overdosering Kendes ikke. Disse stoffer er tilsyneladende uskadelige.
Husk Bioflavonoider er stabile, vandopløselige substanser som bør indtages i naturlig form via kosten.
Udtræk fra planter indeholder ofte bioflavonoider (fx. ginkgo biloba).
Genistein findes i sojaprodukter. Det hævdes at bremse dannelsen af nye blodårer (en hajbrusklignende bremse på spredning af kræft).
Færre tilfælde af bryst- og prostatakræft i områder med højt forbrug af sojaprodukter, tilskrives en østrogenblokerende effekt .
Findes i A.
Citrus-typen findes i appelsiner, citroner og grapefrugt, som hesperidin, nobiletin, tangeretin. De fortynder blodet, virker afgiftende (binder bly og kobber), dæmper betændelser, beskytter mod infektioner og vævsskader ved radioaktiv bestråling (metoxyl-typen). Store mængder findes i det pektinholdige, hvide lag i citrusfrugternes skal.
B.
Antioxidant-typen med stoffer som rutin, quercetin, kæmpferol og myricetin findes i hyben, solbær, blommer, blåbær, pærer, boghvede, grøn peber, abrikoser, tomater, broccoli og acerolabær. De synes at hæmme udviklingen af grå stær, forkalkning, forhøjet blodtryk og hudblødninger (hydroxyl-typen).
CAROTENOIDERVidste du at De tæller over 200 forskellige pigmentstoffer i planter og dyr?
Alfa-caroten, lutein, lykopen, zeaxantin, beta-caroten og andre, giver planterne grønne, gule og orange farver. Virkning Ca. 12 carotener kan helt eller delvis omdannes til vitamin A i organismen. Det foregår i tarmen og i leveren. Det mest kendte og potente er beta-caroten.
Det er dog ikke vitamineffekten der har optaget forskerne de seneste år. Disse stoffer har en kraftig konserverende evne, som nogen af de stærkeste såkaldte antioxidanter.
Som medicin I store doser har de vist en beskyttende effekt mod hjerte-kredsløbssygdomme, og i dyreforsøg evne til at dæmpe forskellige former for kræft. Overdosering Selv i meget store doser er de ugiftige. Beta-caroten omdannes ikke til vitamin A, hvis kroppen har tilstrækkeligt. Det eneste synlige bevis på overdosering er en gylden hudfarve, der også kan ses hos spædbørn, der har spist rigeligt med gulerodsmos. Styrkeforholdet mellem vitamin A (retinol) og beta-caroten: 1 enhed retinol = 1 μg retinol = 6 μg betacaroten = 12 μg andre carotener
= 10 IE vitamin A aktivitet fra beta-caroten
= 3,33 IE vitamin A aktivitet fra retinol.BETA-CAROTEN
Vidste du at Risikoen for visse typer kræft reduceres, hvis kosten er rig på beta-caroten? Det blev isoleret i 1830 i det gule farvestof i gulerødder. Forbindelsen til vitamin A blev først opdaget i 1919.
Findes i frugt og grønt, som gule og orange farvestoffer.
Carotenoiders gule og røde farver bliver synlige, når bladene mister sin grønne farve om efteråret. Den menneskelige organisme er i stand til at lave sin egen A-vitamin af beta-caroten, med undtagelse af sukkersygepatienter. Virkning Som vitamin A: Det styrker huden og slimhinderne i tarm, luft- og urinveje. Det beskytter mod infektioner og forskellige former for kræft.
Det er nødvendig for produktion af et farvestof i øjet, der kan forhindre natblindhed, og for normal fosterudvikling.
Lutein kan forebygge svækket syn (makula degeneration), og tendens til spontane aborter.
Specielt for beta-caroten:
Det er en vigtig antioxidant, og kan som sådan reducere forharskning, celleskader og aldersforandringer.
Mangeltilstande Tør, skældende hud.
Tørre, sarte slimhinder, der ofte hjemsøges af infektioner (tarm, luft- og urinveje).
Svækket hørelse, lugt- og smagssans.
Hår og negle der let brækker.
Overhyppighed af kræft i hud, blære, bronkier og mavesæk.
Måleenhed 1 μg retinol=6 μg beta-caroten=5 IE (international enhed).
Dagsdosis Der er ikke fastsat en mindstedosering, da det ikke er et selvstændigt vitamin. Følgende anbefalinger er til diskussion: Beta-caroten
Tilskud Tilrådes Ved mave‑ og tarmsygdomme.
Ved dårlig fedtoptagelighed fra tarmen.
Rene vegetarer.
Alkoholikere (kombineres med zink).
Ældre og gravide.
Som medicin Kan forsøges ved forskellige hudproblemer, fx. uren hud og psoriasis.
Til hud der er følsom for solens stråler. Forebygger solskoldning og hudkræft.
Kost rig på beta-caroten ser ud til at forebygge flere former for kræft og hjertekredsløbssygdomme.
Lutein kan forebygge svækket syn (makula degeneration), og tendens til spontane aborter.
Overdosering
Den eneste kendte "bivirkning" er et uskyldigt gylden skær i hud ved doser over 30 mg/dag.
Husk For at kunne optage beta-caroten fra rå gulerødder, er samtidig tilførsel af fedtstof, f.eks. salatolie, nødvendigt.
Ved følgende lidelser kan beta-caroten ikke dække behovet for vitamin A: sukkersyge, for lavt stofskifte og ved nedsat leverfunktion. Det er vigtigt, at disse patienter tilføres A-vitamin i tilstrækkelige doser.
Findes i
Gulerødder, grønkål, majs, melon, spinat, abrikoser, mango, banan, appelsin, tomater og kartofler. FOLINSYRE (FOLACIN)Vidste du at Folinsyre er folsyrens aktive stof? Det er tidligere omtalt som vitamin B9, men det nyeste, officielle navn er folacin. Her vil vi anvende den gamle betegnelse "folinsyre".
Folinsyre er et vandopløseligt, vitaminlignende stof tilhørende B-vitamin familien, der dannes i leveren ved hjælp af vitamin C.
Det blev opdaget under jagten på årsager til blodmangel. Det vakte opsigt, da forskere i 1940 kunne behandle blodmangel hos forsøgsdyr med spinatudtræk. Stoffet fik navnet folsyre ("folium" betyder blad på latin). På grund af forbindelsen til spinat, men også på grund af virkningen, blev det i folkemunde bedst kendt som "Skipper Skræk-vitaminet".
Folinsyre er det mest ustabile af alle vitaminer. Det svækkes af lys, luft og opvarmning.
Virkning Er nødvendigt for produktion af kroppens byggestene, proteinerne.
Det modner de røde blodlegemer, sammen med vitamin B12.
Spiller en vigtig rolle i kopieringen af arveanlæggene fra den gamle til den ny celle.
Det opbygger modstandskraften hos nyfødte og spædbørn.
Mangeltilstande
Folinsyremangel er den hyppigste form for vitaminmangel i den industrialiserede del af verden.
Lette mangler medfører ukarakteristiske symptomer som madlede, kvalme, diare, hårtab og dårlig mundslimhinde.
Ved svære mangler ses symptomer fra maven (diare), hjertet (svækket hjerte), hjernen (træthed, irritabilitet, søvnløshed, kognitive problemer, og Alzheimer), nerverne (tungsind, uklar) og blodet (blodmangel, karakteriseret ved få, men store, røde blodlegemer).
Måleenhed Mikrogram (μg). Dagsdosis Folinsyre
Tilskud tilrådes Gravide og ammende.
Ved ensidig kost bestående af færdigretter og kantinemad.
Ældre der spiser langtidsopvarmet mad uden friske grønsager.
Kvinder der bruger P-piller.
Som medicin
3 ud af 4 medfødte rygmarvsbrok kunne formentlig undgås, ved tilsrækkelig folinsyre i svangerskabet.
Hjertesygdomme.
Mentale forstyrrelser og sygdomme i nervesystemet. Forebyggelse og bremse udviklingen af Alzheimers sygdom.
Ved alkoholmisbrug.
Sygdomme i fordøjelseskanalen.
Efter antibiotika.
Celleforandringer på livmoderhalsen.
Tillægges en forebyggende effekt mod kræft og forkalkning.
Reducerer sammen med vitamin B6, forhøjet koncentration af den skadelige aminosyre homocystein i blodet (se afsnit om hjerteproblemer).
Kan anvendes til behandling af urinsur gigt (blokerer enzymet xantinoxidase der producerer urinsyre) og forebygger dannelsen af denne type nyresten. Høje doser på 25 mg og derover er dog nødvendigt.
Det har vist positiv effekt på sygdomme i tandkødet, både som lokal behandling og som kosttilskud.
Der er for nyligt rapporteret god effekt på slidgigt i hænderne med store doser folinsyre.
Overdosering Der er ikke konstateret bivirkninger selv ved meget høje doser. Hos følsomme mennesker kan doser over 15 mg per dag øge risikoen for diare, søvnløshed og irritabilitet.
Husk Tilskud af folinsyre forårsager ikke mangel på vitamin B12, som nogle tror. Forvirringen opstår fordi store doser af folinsyre kan sløre de første mikroskopiske tegn på vitamin B12 mangel, men ikke symptomerne fra nervesystemet. Nogle har derfor foreslået, at give tilskud af dem begge. De optræder ofte sammen i naturen. Da behovet for folinsyre skønnes 100 gange større end for vitamin B12, kan dette byde på problemer. I dag diagnosticeres mangel på vitamin B12 ikke længere i mikroskopet, men ved kemiske blodanalyser. Problemet eksisterer derfor ikke længere, og kan således ikke accepteres som argument mod anvendelsen af folinsyre som kosttilskud.
Findes i Ølgær, soja- og hvedemel, hvedekim, nødder, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, citrusfrugter, æg, lever og nyre fra gris, brune ris, salat og grønt.
BIOTINBiotin, også kaldet H-vitamin, tager del i omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Tarmbakterier er i stand til at producere biotin. En normal bakterieflora formodes at dække behovet. Der kan imidlertid opstå problemer efter antibiotika.
Nyere forskning og dyreforsøg tyder på, at mangler hos moderen kan øge risikoen for misdannelser. Blodkoncentrationen af Biotin i fosteret er 3-17 gange højere end blodkoncentrationen hos moderen.
Hos børn med tørt, skællende eksem, har man fundet lave værdier af biotin. I eksperimentelle forsøg, hvor man fjernede biotin fra en i øvrigt varieret kost, udviklede forsøgspersonerne i løbet at 10 uger symptomer på træthed, depression, kvalme, vægttab og muskelsmerter.
Lignende eksperimenter er foretaget på insulinkrævende sukkersygepatienter. De der fik biotin, havde væsentligt pænere blodsukker, end de der fik virkningsløse piller (placebo).
Hudproblemer, hårtab og svage negle kan være tegn på biotinmangel.
Desværre er er ingen officielle anbefalede tilskud i graviditeten.
Findes i Æggeblomme, lever, mælk, hvedekim, fuldkornsprodukter og gær.
Zempleni J, Mock DM. Marginal biotin deficiency is teratogenic. Proc Soc Exp Biol Med 2000; 223: 14-21.
KOLINKolin er ligeledes et vitaminlignende stof. Det opfylder ikke definitionen på vitaminer, da kroppen selv kan danne kolin af aminosyren metionin, der findes i rødt kød. Kolin er nødvnedig for at leveren kan producere det vigtige stof lecitin.
Kroppens indhold af kolin er temmelig stort, sammenlignet med de små fore-konster af vitaminer. Kolin er livsnødvendigt, men i lighed med de øvrige vitaminlignende stoffer, kender vi ikke eksakt behovet. Ved mangel på metionin, vitamin B12 og folinsyre, svækkes kroppens egenproduktion. Mangler blot en af disse faktorer, reduceres produktionen af kolin, med risiko for svækket hjernefunktion (hukommelsen) til følge.
Kolin er et vigtigt stof for centralnervesystemets normale funktion. Det er med i produktionen af hjernens signalstof "acetylkolin". Kolin passerer dårligt blod/hjerne barrieren, dårligere end kolinets enkelte bestanddele.
Der er fundet lave koncentrationer af kolin i de røde blodlegemer hos patienter med en speciel form for hovedpine, kaldet "Cluster headache".
Findes i
Naturlige kolinkilder som æggeblomme, gær, hvedekim, indmad, lever, lecitin og grøntsager.INOSITOL
INOSITOLInositol er et vandopløseligt medlem af vitamin B familien, men funktionen kendes ikke eksakt. Kemisk er det et sukkerlignende alkohol, der findes i mange forskellige former i naturen.
Høje koncentrationer ses i hjerne, hjerte, mave, nyre, lever og milt.
Fytinsyre består af inositol og fosfor. Den bremser optagelsen af mineraler.
Det har været anvendt til behandling af angst og søvnforstyrrelser.
I nogle undersøgelser er der fundet effekt hos sukkersygepatienter med skader på nervesystemet.
En undersøgelse omkring søvnproblemer viste, at 500 mg myoinositol kunne have en beroligende effekt, lignende sovemedicin (meprobamat).
Findes i Lecitingranulat, oksehjerte, lever, fuldkorn, hvedekim, ølgær, nødder, lecitinolie, frugt, havregryn, sojamel og kål.PABA (Para-amino-benzol syre).
PABAPABA (Paraaminobenzoesyre) er en del af et enzym (coenzym). En af de vigtigste opgaver er at vedligeholde og styrke den sunde bakterieflora i tarmen. Nogle forskere mener, at vores sundhed kan aflæses i tarmens bakterieflora.
Sunde tarmbakterier kan producere livsvigtige vitaminer og vitaminlignende stoffer som f.eks. folinsyre, vitamin B1, biotin, små mængder PABA, pantoten syre (vitamin B5) og vitamin K, når de fungerer optimalt. Disse bakterier har desuden en afgiftende funktion og holder tarmkanalen ren. De angriber farlige bakterier, og nedbryder ellers ufordøjelige mad.
I dyreforsøg har PABA vist sig nødvendigt for normal produktion af røde blodlegemer, og for en normal optagelse og udnyttelse af kostens proteiner.
Det stimulerer produktionen af vitamin B5 (pantotensyre). De fleste mennesker, der mangler vitaminer, mangler især B5. Det er vigtigt for binyrefunktionen, der udmattes blandt andet af stress.
Der er rapporteret god effekt hos enkelte patienter med en sjælden bindevævssygdom (sklerodermi), og hos enkelte med eksem (dermatitis herpetiformis). Det er også kaldt "anti-gråhår-faktor".
Tilsat sololie forebygger det solskoldning og måske hudkræft.
Ved behandlingen af hvide hudpletter (vitiligo), har meldingerne været modstridende.
Overdosering PABA er ugiftigt, men store doser kan forårsage rødme af huden, kløe, kvalme, opkastninger og leverskade. Det må ikke gives til patienter med urinvejsinfektion, der er i behandling med sulfonamider, da det ophæver effekten af behandlingen.
Findes i Lever, æg, ølgær, melasse og hvedekim indeholder større mængder. Fuldkorn, frugt og grøntsager indeholder små mængder.
PANGAMINSYREPangaminsyre er et vandopløseligt medlem af B-vitaminfamiliens vitaminlignende stoffer, også kaldt vitamin B15. Vores sparsomme viden stammer fra det tidligere USSR.
Det menes at have en effekt på astma, forkalkning, hjertesygdom og sukkersyge.
Det kan holde fedt opløst og transportere ilt gennem cellevæggen.
Da det reducerer iltbehovet, bliver det anvendt af bjergbestigere (som sugetabletter på 120 mg ).
Det har afgiftende egenskaber og stimulerer produktionen af antistresshormoner.
Findes i
Ris, majs, ølgær, hvedekim, abrikoskerner og fuldkorn.
AMYGDALINTilhører samme klasse som pangaminsyre. Det bliver også kaldet laetril eller B17-vitamin. Det er et omdiskuteret stof der er tilsat nogle multivitaminer.
Det er forsøgt som middel mod kræft, da det indeholder inaktiv blåsyre (cyanid), som af kræftcellernes specielle enzymer (β-glukoronidase) bliver aktiveret til kræftdræbende blåsyre.
De raske celler lider ingen overlast. De indeholder et andet enzym (rhodanese), der neutraliserer blåsyren.
Sammen med ananasenzymet bromelanin og diæt uden kød og mælkeprodukter, har det været forsøgt til kræftbehandling, men effekten er omdiskuteret.
Mangeltilstande hos mennesker og dyr kendes ikke.
Da skader på raske celler ikke kan udelukkes, bør det ikke indtages af gravide.
Findes i Frugtkerner fra abrikoser og bittermandler, i spirer, frø, bønner og bær.
LECITINLecitin (fosfatidylkolin) findes i mange fødemidler. Det kan produceres i leveren, hvis kosten indeholder de nødvendige mængder fedt, fosfor og kolin.
Lecitin er et af de almindeligste stoffer i hjernen. Den meget høje blodkoncentration af kolin hos nyfødte er formentlig udtryk for nydannelse af nerveceller. Af samme grund finder vi høje koncentrationer af lecitin i modermælk.
Det kan forene olie og vandopløselige substanser (emulgator), holde fedt flydende og gøre det lettere at forbrænde.
Mangler kan føre til fedtaflejringer i leveren, galdesten, stigende kolesterol og tendens til forkalkning.
I enkelte undersøgelser har lecitin forbedret senilitet, svækket hukommelse og rystesyge.
Måske kan lecitin være med til at bremse udviklingen af sklerose. Der er fundet lave værdier i de ødelagte nerveskeder.
Findes i
Jordnødder, sojabønner, lever og æggeblomme.
|
  |
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms |
