L-CARNITIN
Vidste du
L-carnitin er et vitaminlignende stof, der er nødvendigt for at transportere fedt ind til cellernes forbrændingsovne. Disse "kraftværker", kaldet mitokondrier, er omgivet af en hinde. L-carnitin er nødvendigt for at fedt kan passere igennem denne hinde. Kroppen kan selv producere det af aminosyrerne lysin og metionin ved hjælp af vitamin C.
Vi indeholder ca. 20 g. Til sammenligning ligger den samlede mængde C-vitamin på 1,5 g. Det blev isoleret i 1905, men vores viden om L-carnitins vigtige rolle i fedtstofskiftet er af nyere dato (1960).
Der findes to former for carnitin: L-carnitin og dL-carnitin. Sidstnævnte hæmmer optagelsen af den naturlige L-form og kan føre til mangeltilstande.
Virkning
Det er vist i forsøg, at øget koncentration af L-carnitin øger fedtforbrændingen. Det kan ikke anvendes som decideret slankemiddel, men sammen med diæt og motion kan det til en vis grad øge omsætningen af fedt.
Elitesportsfolk har måske glæde af stoffet til at forbedre udholdenhed og ydeevne. Når musklerne stivner lige før målstregen, skyldes det ophobning af mælkesyre, der opstår ved forbrænding af sukker (glukose) uden tilstrækkeligt ilt. Når vi forbrænder fedt, opstår vand og kultveilte (CO2).
Øger hjertemusklens pumpekraft.
Kan stabilisere immunsystemet også hos AIDS-patienter, hvor der er fundet lave værdier af L-carnitin.
Mangler
Patienter der lider af kronisk træthedssyndrom har lave værdier af carnitin (acetylcarnitin).
Hjertemusklen er rig på L-carnitin. Den dækker ca. halvdelen af sit energibehov med fedtsyrer som brændstof, mens de øvrige muskler fortrinsvis forbrænder kulhydrater.
Afspændingsmidler til opvaskemaskiner indeholdende polyglykol (kendes fra frostvæske), der svækker hjertets evne til at forbrænde fedt. Tilskud af L-carnitin reetablerer forbrændingsevnen.
Dyreforsøg har vist at L-carnitinmangel bidrager til akut og kronisk iltmangel i hjertemusklen.
Hos patienter med åreforkalkning er der fundet lave koncentrationer af L-carnitin i hjertet. Med doser på 1-2 g kan anfaldshyppigheden af hjertekrampe reduceres.
Der formodes at vegetarer lider af mangel på L-carnitin, men der foreligger ikke relevante undersøgelser.
I dyreforsøg har mangeltilstande medført fedtlever. Det kan ikke udelukkes at mennesker der lider af proteinmangel, løber samme risiko.
Måleenhed
Milligram (Mg).
Dagsdosis
Der foreligger ikke officielle anbefalinger. Vi ved fra erfaringer med patienter der ikke selv kan producere L-carnitin, at doser på ca. 1 g kan opretholde normalt fedtstofskifte.
Tilskud tilrådes
Vegetarer.
Ældre med mentale problemer og dårlig modstandskraft.
Udøvere af ekstremsport forbruger stoffet hurtigere end de kan producere nyt.
Tilskud er ikke dopning, og bør indtages i doser på 200-600 mg/dag.
Som medicin
Manglende evne til selv at producere L-carnitin eller abnormt tab i nyrerne er medfødte, arvelige lidelser, der viser sig i løbet af de første 2 leveår. Ubehandlet medfører sygdommen ophobning af fedt, svækkede muskler, forsuring og død på grund af lever- og hjertesvigt. Behandles tilstanden med tilskud af L-carnitin i tide, forhindres disse komplikationer.
En relativ mangel grundet reduceret egenproduktion eller øget forbrug, ses næsten altid hos hjertepatienter med forkalkninger i hjertekranspulsårerne, og hos patienter med svag hjertemuskel (kardiomyopati). Denne store gruppe af patienter ville have glæde af L-carnitintilskud. Den kunne genetablere energistofskiftet og forhindre svigt og forfedtning af hjertet. Inden længe vil basisbehandling med L-carnitin hos hjertepatienter med iltmangelsymptomer formentlig være rutine også i Skandinavien. Der er beskrevet gode, kliniske resultater. Alle patienter med iltmangel i hjertet burde tage 200-600 mg L-carnitin hver dag.
Sukkersyge er ofte forbundet med fedtstofskifteproblemer. Mangler findes hyppigt hos mange af disse patienter. Tilskud af L-carnitin burde være obligatorisk.
Aldersrelateret blindhed, AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration) kan måske forebygges ved tilskud af L-Carnitin, Vitamin Q-10 og Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie).
Overdosering
Som tilskud er stoffet tilsyneladende ganske uden skadelig virkning, selv i doser på 5 g, men yderligere forskning efterlyses. Der må kun anvendes den kropskendte L-form.
Husk
Patienter i dialyse og epilepsibehandling med valproat (Deprakine, Leptilan, Orfiril) kan have mangel på carnitin.
Småbørn med trivselsproblemer, infektioner, lavt blodsukker og svækket hjerte kan have lave blodværdier af carnitin.
Tilskud kan medføre en dramatisk forbedring.
Findes i
Carnitin findes i lammekød (150 mg/100 g) og oksekød (60 mg/100 g) men også i mælk, lever og gær. Kosten indeholder ca. 50 mg, så en dagsdosis på 1 g er næppe opnåeligt, uden en væsentlig egenproduktion. Der formodes at kroppen er i stand til at producere det nødvendige carnitin i lever og nyre, med aminosyrerne lysin og metionin som råstof. Det forudsætter dog tilstrækkelige mængder vitamin C, B3, B6 og jern. Under akut sygdom, ved sukkersyge, forhøjet stofskifte og muskelsygdomme er produktionen lav. Om dette er årsag eller virkning er ikke afklaret. |