Mælk

Mælk indgår fortsat i den daglige kost for mange mennesker i de nordiske lande. Hvad er fup og hvad er fakta om sundhedsværdien i mælk? Jeg har skrevet om mælk flere steder her på sitet, blandt andet i afsnittet om Blodtypekost. Her er en anden hjemmeside med ydeligere informationer: www.nomilk.dk.

Topforsker advarer: Tre glas mælk om dagen øger risikoen for kræft.

Mælk er langt fra den gode følgesvend, når kroppen skal udvikle sig. Mælk forebygger ikke knogleskørhed og blot tre glas mælk om dagen eller mere øger risikoen for kræft, hedder det fra verdens mest citerede forsker inden for ernæring, Walter Willett fra Harvard.

Walter Willett, professor på Harvard-universitetet og den ernæringsforsker i verden, som er mest citeret af sine kolleger, kastede sig ud i en kamp mod det høje mælkeforbrug, da han i sidste uge var med til at lede et symposium om fedt. Symposiet var indkaldt af professor Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.

Walter Willett konkluderede i en forelæsning på universitetet, at det kan gøre mere skade end gavn at anbefale en befolkning at drikke meget mælk. Han var blevet bedt om at tale om fedt, men valgte i stedet at benytte det meste af taletiden til at advare mod for meget mælk i kosten, og han vendte tilbage til pointen på det pressemøde, der lørdag afsluttede fedt-symposiet.

»3 gange mejeriprodukter om dagen er for meget. Man kan sagtens klare sig uden mælk,« fastslog han.

Harvard-professorens første pointe er, at vi primært anbefaler mælk, fordi det indeholder meget kalk. Kalk menes at forebygge risikoen for brækkede knogler i forbindelse med knogleskørhed (osteoporose).

Det satte Walter Willett et stort spørgsmålstegn ved. Vi skal have kalk, men slet ikke i de doser, som myndighederne anbefaler, sagde han og gennemgik flere studier, som viste, at risikoen for brækkede knogler ikke stiger, fordi man indtager mindre kalk.

»Desuden kan vi lige så godt få kalken som kosttilskud som fra mælk,« lød det fra Walter Willett, der påpegede, at mælken også indeholder overflødige kalorier, både sukker og fedt.

Professor og overlæge Leif Mosekilde, Aarhus Universitet, har været med til at udforme Osteoporoseforeningens retningslinjer, som anbefaler alle ældre at spise D-vitamin og kalktilskud.

Han fastslår, at netop den kombination, som også Sundhedsstyrelsen anbefaler, i de seneste studier viser sig at forebygge knoglebrud. Hverken kalk eller D-vitamin virker hver for sig.

»Alle ældre over 60-65 skal have et tilskud kalk og D-vitamin. De ældre får normalt ikke så meget kalk i kosten,« siger Leif Mosekilde.

Derimod er der, fastslår han, ingen dokumenteret effekt af at give kalktilskud eller mange mælkeprodukter til folk under 60 år.

»Mange troede, at det var nødvendigt med højt kalkindtag hos børn, når de vokser, og skelettet udvikler sig. Men der er lavet et stort studie, der viser, at det ikke er nødvendigt,« siger Århus-professoren.

Han har derfor ingen særlig anbefaling af hverken kalk-tilskud eller mælkeindtag til danskere under 60 år. Selv spiser han intet kalktilskud, men blot D-vitamin i de mørke måneder, hvor vi får for lidt sol, til at vores hud kan danne det.

Walter Willetts klapjagt på mælken skyldes også, at den øger risikoen for at få prostatakræft, som ifølge Kræftens Bekæmpelse slår godt 1.100 danske mænd ihjel hvert år, og som der hvert år kommer otte procent flere tilfælde af.

Ifølge Walter Willett giver det 2,4 gang højere risiko for at dø af prostatakræft, hvis man drikker tre glas mælk eller mere dagligt, i forhold til, hvis man nøjes med et enkelt glas eller mindre. Desuden stiger risikoen for kræft i æggestokkene. Til gengæld falder risikoen for kræft i tyktarmen.

»Men jeg kender mindst ti ting, som jeg kan gøre for at nedsætte risikoen for tyktarmskræft. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at nedsætte risikoen for prostatakræft,« sagde Walter Willett.

Overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at nogle studier har vist, at mælk og kalk øger risikoen for prostatakræft og nedsætter risikoen for tyktarmskræft.

»Men der er endnu ikke tilstrækkeligt mange undersøgelser, som bekræfter det. Generelt er der ikke overbevisende dokumentation for en sammenhæng mellem mælk og kræft i internationale undersøgelser,« siger overlægen.

»Der, hvor vi står nu, og med det, vi ved i dag, vil vi i relation til kræftsygdomme ikke anbefale, at man drikker mælk. Men vi vil heller ikke fraråde det. I det øjeblik, vi fraråder mælk, hvad drikker vi så i stedet? Hvis det er sodavand, så er det i hvert fald meget værre,« siger Anne Tjønneland.

Walter Willett er også skeptisk over for mælkens indhold af hormoner. Han fremhævede, at køerne i dag er drægtige i 70 procent af den tid, hvor de bliver malket.

»Sådan var det ikke for 50-100 år siden, og derfor er hormonsammensætningen i både køernes blod og deres mælk anderledes,« sagde han.

»Hvis der for eksempel er østrogener i mælken, er det som at hælde benzin på et bål,« sagde han med henvisning til det kvindelige kønshormon, som i for store doser har en række skadevirkninger på mennesker.

Walter Willett viste resultatet af en undersøgelse, der konkluderer, at teenagepiger har større risiko for at få acne (bumser), hvis de drikker meget mælk, og at fedtfattig mælk ser ud til at være værst.

Harvard-professoren fremhævede, at kvinder, der drikker mælk, generelt bliver højere.

Høje kvinder har igen øget risiko for brystkræft og andre typer af kræft. Til gengæld er risikoen for hjerte-kar-sygdomme generelt lavere.

Højden skyldes blandt andet, at mennesker, der drikker mælk, har en højere koncentration af væksthormonet IGF-1 i blodet. Det giver øget risiko for nogle kræfttyper.

Professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet bekræfter, at IGF-1 øger risikoen for nogle kræfttyper, herunder prostatakræft.

»Men man kan ikke sige, at IGF-1 er ondt. Det er godt hos børn, som skal vokse, og et højt niveau beskytter mod hjerte-kar-sygdomme senere i livet,« siger han.

At hormonerne i mælken i sig selv er et problem, afviser seniorforsker Kristen Sejersen, Institut for Husdyrbrug og Sundhed, Aarhus Universitet.

»Der er mindst 50 forskellige hormoner og vækstfaktorer i mælk og mindst 400 forskellige fedtsyrer. Men den mængde hormoner, der er i mælken, er som en dråbe i Furesø i forhold til, hvad vi selv producerer,« siger han.

Kristen Sejersen finder det realistisk, at også danske køer er drægtige 70 procent af den tid, de leverer mælk til mejerierne. Han fremhæver, at koncentrationen af hormoner er særligt høj, når koen lige er nedkommet. Men da gives mælken ikke til mennesker, men til kalven.

»Der er kønshormoner i mælken sidst i drægtighedsperioden, men det er umuligt at forestille sig, at det skulle have nogen biologisk betydning for mennesker,« fastslår seniorforskeren.

Voksne danskere indtager i gennemsnit 322 gram mejeriprodukter dagligt. Heraf stammer godt en tiendedel fra ost.
Børn mellem 4 og 9 år får 499 gram mælkeprodukter dagligt. Kun 20 gram af dem er ost.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet

For at få tilstrækkeligt kalcium er ca. ½ liter magre mælkeprodukter om dagen en passende mængde for såvel børn over 1 år som for voksne. Men man kan godt sammensætte en sund kost med et calciumindhold, der svarer til anbefalingen på 600-900 mg calcium afhængig af alder, uden mælkeprodukter. Får man ikke mælkeprodukter skal man være opmærksom på, at få kalk nok fra andre fødevarer eller tage et kosttilskud.

Den halve liter omfatter alle slags mælkeprodukter, herunder også surmælksprodukter. Det kan således fx være ¼ liter drikkemælk og ¼ liter surmælksprodukt. Anbefalingen forudsætter, at der vælges magert. Får man ikke ½ liter mælkeprodukt kan der fx suppleres med lidt mager ost. I en skive ost på 20-25 gram er der lige så meget calcium som i 1 glas mælk på 150 ml.
Kilde: Altomkost.dk

Svensk studie: Mælk giver flere knoglebrud og flere dødsfald.

»Tror du at dine patienter ved, at kroppen har brug for protein, som mælken er en god kilde til? …. at protein sammen med kalcium er med til at styrke og vedligeholde vores knogler?«

Mejeriforeningen spørger landets læger i en stor annonce, som skatteborgerne i øvrigt har været med til at betale.

Næppe, men måske kunne der snige sig en lille tvivl ind, hvis de læste den undersøgelse svenske læger netop har offentliggjort i

De har fundet, at blandt kvinder øges risikoen for knoglebrud med 2% for hvert glas mælk, man drikker om dagen. Risikoen for tidlig død øges med 15%. For mænd er der ingen øget risiko for knoglebrud (men heller ikke en formindsket), mens risikoen for for tidlig død stiger med 3% pr. glas mælk.

Det er et ganske omfattende studie med over 60.000 kvinder og 45.000 mænd, som man har fulgt i en 20-årig periode. Det skriver sig ind i rækken af undersøgelser, der viser, at risikoen for hoftebrud er størst i de lande, hvor forbruget af mælk er størst.

De vigtigste dødsårsager var hjerte-karsygdomme og kræft, og igen er der andre undersøgelser, der viser, at mælk er en faktor ved begge grupper af sygdomme. Sammenhængen mellem forbruget af A1-mælk (mælkemorfin) og hjertedød blev påvist for år tilbage, som vi har beskrevet det i mælkebogen. Der er heller ikke tvivl om, at væksthormoner/-faktorer i mælk som bl.a. IGF-1 fremmer kræft, og for visse kræftformer bl.a. prostatakræft og æggestokkræft er den direkte sammenhæng til mælk veldokumenteret.

Selvom beviserne altså nærmest hober sig op, skal man ikke vente, at hverken Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse eller Osteoporoseforeningen går ud og tilråder et lavere forbrug af mælk og mælkeprodukter. Der er for store økonomiske interesser på spil, og så mister man jo troværdighed – eller hvordan er det nu, det er – hvis man pludselig siger det modsatte af, hvad man plejer.
TVØ.