Positiv effekt af EDTA-behandling på hjertepatienter

Studiet er gennemført efter alle de gængse normer for videnskabelighed, og var et såkaldt randomiseret, dobbelt blindt forsøg. Forsøgspersonerne var 1.700 hjertepatienter over 50år, som alle tidligere havde haft en blodprop i hjertet. Der er således ikke tale om primær behandling eller forebyggelse, men sekundær forebyggelse. Forsøgspersonerne blev derefter behandlet med enten EDTA eller placebo. De fik 40 behandlinger, og blev observeret i 2år.

Studiet kaldes "TACT", hvilket står for Trial to Assess Chelation Therapy ( i Danmark kaldet "EDTA-behandling"). National Institute for Health ville teste, om behandlingen var effektiv og sikker, hvilket forsøget bekræftede.

De såkaldte måleparametre eller "end-points" var blodpropper i hjerne eller hjerte, andre hjerte-hændelser som f.eks. By-Pass operation, eller død. Desuden en lang række andre parametre, som vi vil få at se i den endelige publikation.

Hovedresultatet var positivt og statistisk sikkert (signifikant).

I EDTA-gruppen var der signifikant færre dødsfald, færre blodpropper i hjertet, færre blodpropper i hjernen og færre med behov for By-Pass operation eller ballonudvidelser, lige som der var færre indlæggelser på grund af angina pectoris (hjertesmerter) i EDTA-gruppen.

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at der var en særdeles overbevisende effekt hos diabetikere, hvor der var 39 % færre dødsfald, blodpropper eller behov for hjertekirurgi.

Hvad sikkerheden angår, så blev der givet over 55.000 behandlinger uden et eneste dødsfald eller alvorlig bivirkning.

Studiets hovedforfatter hjertelægen Gervasio Lamas har holdt et indlæg på 10 minutter for flere tusinde cardiologer i den amerikanske hjertelægeforening i Los Angeles i starten af november. Herefter blev der lagt låg på informationerne fra studiet. Hjertelægerne var bestyrtede over, at studiet viste så positiv en effekt af EDTA-behandling, og vi vil sikkert se mange forsøg på at fordreje det videnskabelige budskab, sådan som vi tidligere har set det, -også her i Danmark. Lamas var ellers inviteret til at fortælle om forsøget på efterårskongressen for ACAM (American College for Advancement in Medicine) i november, men det blev aflyst af fagpolitiske grunde. Han vil ikke udtale sig yderligere, før studiet har været offentliggjort. Og det er måske meget fornuftigt, at materialet kan blive behandlet ordentligt, og at andre derefter kan få adgang til de videnskabelige rådata (-som det i USA er strafbart at destruere!). Imidlertid havde jeg lejlighed til at tale med en anden fra studiers forfattergruppe, som understregede det positive i ovenstående fund. Man må huske, at dette resultat er opnået i en ikke-optimal behandlingssituation, hvor man f.eks. slet ikke har inddraget kostrådgivning. Desuden har man kun observeret forsøgspersonerne i 2 år, selv om signifikansen / forskellen på grupperne stadigt øgedes måned for måned på opgørelsestidspunktet.

Forsøget har været igennem en stormfuld proces, hvor hjertelægerne ligefrem forsøgte at få det stoppet, ligesom de har saboteret tilgangen af forsøgspersoner, selv om alt har været sikkerhedsgodkendt af den amerikanske Sundhedsstyrelse.

Forsøget er blevet kritiseret for, at der var mange (17%) "drop outs". Det interessante er imidlertid, at der var langt flere, der droppede ud af forsøget i placebogruppen, end der var i EDTA-gruppen. Det er nok ikke så mærkeligt. For hvis man går i ugevis og får en intravenøs behandling, som man ikke mærker nogen effekt af (placebo), ja så er man mere tilbøjelig til at stoppe, end hvis man mærker en effekt. Den skæve fordeling af drop-outs tyder derfor på, at den subjektive forbedring har været mærkbar i EDTA-gruppen. Dette er værd at bemærke, da man i forsøget slet ikke har opgjort subjektiv forbedring af tilstanden.

Man må have forståelse for den modstand både studiet og nu også dets resultat har mødt hos de faggrupper, som har kritiseret behandlingen i årtier. Det er ikke nemt at skulle trække offentlige udtalelser tilbage, eller at skulle retfærdiggøre de mange tilfælde, hvor man har frarådet patienter at få en EDTA-behandling, som kunne have reddet deres liv. I USA er det endnu vanskeligere, fordi mange mindre sygehuse vil være truet økonomisk, hvis antallet af By-Pass operationer bliver reduceret væsentligt.

Man må derfor have forståelse for, at et positivt videnskabeligt forsøg med EDTA-behandling til enhver tid vil blive mødt med kravet om, at en ny undersøgelse må godtgøre, om dette resultat nu også kan være rigtigt. Det giver så de truede sygehuse en frist på yderlige ti år, før behandlingen bliver en naturlig del af sundhedsvæsenet.

Det længe ventede resultat af den store TACT-undersøgelse har således vist, at EDTA-behandling er overordentlig sikker, at den har en positiv effekt på hjertepatienter og i særdelshed på diabetespatienter.

Claus Hancke, Speciallæge.