Hvad betyder laboratorietallene?

Vigtigt

Analyseværdier:

CRP C-Reaktivt Protein

Infektionstal som bedre end blodsænkning kan afsløre betændelser som bakterier, gigt og svulster.

eGFR, Kreatinin

Urinstof som informerer om nyrefunktionen. Lav eGFR (filtreringsevne) og høj kreatinin (affaldsstof fra muskler) kan betyde reduceret nyrefunktion.

Ferritin

Jerndepot. Lave værdier kan være tegn på jernmangel. Meget lave værdier kan medføre blodmangel. Høje værdier kan være tegn på begyndende jern-belastning, kronisk betændelse eller betændelseslignende sygdomme. Meget høje værdier kan være tegn på jernforgiftning (mænd).

Triiodthyronin, frit T3

Det aktive stofskiftehormon kan vise højt eller lavt stofskifte.

Hæmoglobin

Giver information om blodprocenten. Høj værdi kan ses ved dehydrering, jernbelastning og rygning. Lav værdi ses ved kroniske betændelseslignende tilstande og efter blødning.

Leukocytter

Hvide blodlegemer. Høje værdier ses ved infektioner. Lave værdier kan ses ved et sløvt immunsystem og ved toksisk belastning af immunsystemet (fx ved kemokur).

Calcium

Kalk. Lave værdier kan ses ved en kalkfattig kost og ved en sløv biskjoldbruskkirtel. Høje værdier kan fx ses ved knogleskørhed, magnesium mangel og ved længere sengeleje (benbrud).

Gamma-GT/ALAT/GPT/LDH

Levertal. Høje værdier ses ved leverbelastning med fx Medicin, Alkohol og ved Leverbetændelse. Lave værdier kan ses ved mangel på HDL, det gode kolesterol.

Kalium, Magnesium

Intracellulære mineraler. Høje værdier ses ved målefejl (kan måles nøjagtigt i Fuldblodsanalyse), nyresygdom, kaliumbesparende medicin og sløv binyrebark. Lave værdier kan ses efter vanddrivende medicin, længere varende diare/opkastning og ved Cushings Syndrom. Kroppen optager dårligt kalium-tilskud ved magnesiummangel.

Natrium

Salt i blodet. Høje værdier ses ved vandmangel, diare/opkast/ feber, diabetes og nyresvigt. Lave værdier ses ved hjertesvigt, lavt stofskifte, nyresygdom, lav kalium og vanddrivende medicin.

Glukose

Blodsukker. Høje værdier ses ved Diabetes type 1 og 2 og som medicinbivirkning ved vanddrivende tiazider. Lave værdier ses som medicinbivirkning ved insulinoverdosering, ved faste og sult, alkoholforgiftning og ved svær sygdom.

Kolesterol HDL

Det ”gode” kolesterol. Høje værdier ses hos veltrænede og ved moderat forbrug af rødvin. Lave værdier ses hos fysisk inaktive, men produktionen kan også være genetisk bestemt.

Kolesterol LDL

Det ”slemme” kolesterol. Markant forhøjede værdier ses især ved en arvelig stofskiftesygdom: ”Familiært Forhøjet Kolesterol”. Lave værdier kan være familiært betinget, men ses også ved udvikling af lavt stofskifte og ved kræftsygdom. Kan beregnes ud fra følgende formel: LDL-kolesterol = Totalkolesterol minus HDL-kolesterol minus 0,45 x Triglycerid.

Kolesterol

Totalkolesterol er blodfedt produceret i leveren og råstof til hormon produktion og kun til en vis grad påvirket af kosten. Høje værdier (op til 20 mmol/L) kan ses hos den familiært forekommende og arvelige kolesterol forhøjelse. Ekstremt lave værdier (under 3 mmol/L) kan ses ved forhøjet stofskifte. Hos raske er der uenighed om dette disponerer til kræftsygdom.

Triglycerider

Blodfedt. Hos fastende, raske personer bidrager ”Very low density lipoproteins (VLDL)” typisk med 65-75 % af blodvæskens (plasmaets) triglycerider, LDL med 15-20 % og HDL med 2-5 %. Hos ikke fastende, kan kostens fedtindhold have betydning for udfaldet. Høje værdier af fedt i blodet stiller store krav til kroppens konserveringsevne (Bevaret Antioxidativt Potentiale, BAP), da oxyderet (harskt) fedt sættes i forbindelse med øget risiko for hjertekarsygdomme. Der er familier hvor generationerne alle bliver minimum 90 år og hvor vi ofte måler højt BAP. Hos patienter med lavt BAP, kan man ved ændret livsstil og tilskud af beskyttende antioxidanter i store doser forsøge at øge BAP. Videnskabelige undersøgelser har vist, at for mænd kan også højt ferritin (jernbelastning) svække BAP, da det er med til at øge mængden af de aggressive, oxygenderiverede frie radikaler, Det Oxidative Stress, DOS.

Urat