|
Individuel BEHANDLING
I Danmark har vi siden sidste halvdel af firserne haft adgang til individuel, lægelig behandling:
Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin
Det er en sammenslutning af ca. 80 læger og tandlæger, samt enkelte andre akademikere med særlig tilknytning til sundhedsvidenskab. De har en fælles målsætning om sundhedsfremme gennem styrkelse af medborgernes personlige sundhed ved metodeudvikling til opsporing og behandling af den enkelte persons grundlæggende årsager til sygdom. Der anvendes i første omgang kropskendte stoffer for at genoprette immunsystemet og udligne mangler på nødvendige råstoffer som fx vitaminer og mineraler.
Udtrykket "Orthomolekylær Medicin" stammer fra 1968, hvor den dobbelte Nobelprismodtager, amerikaneren Linus Pauling første gang anvendte det i en artikel om orthomolekylær psykiatri. "Ortho" er græsk og betyder "samme" eller "lige". "Molekyle" er det latinske ord for de mindste byggestene med analoge kemiske egenskaber. Orthomolekylær betyder således anvendelsen af de samme molekyler, som kroppen allerede kender, og i de rigtige mængder. I Linus Paulings ånd defineres begrebet som følger:
Orthomolekylær behandling betyder bevarelse af et godt helbred og behandling af sygdomme gennem koncentrationsjustering af substanser nødvendige for sundheden, der normalt er til stede i organismen.
Kroppen tilføres justeret kost, får fjernet skadelige stoffer (fx tungmetaller), afgiftes og justeres på fysisk aktivitet. Den selvhelbredende kraft styrkes, begyndende ubalancer udlignes og yderligere sygdom forebygges. Princippet beskrives allerede af den moderne medicins fader og forfatter af lægeløftet, den græske læge Hippokrates. Han skrev allerede for ca. 2400 år siden: "Lad din mad være din medicin og din medicin din mad." Ved alvorlige sygdomme kan flere af stofferne gives direkte i blodet, da optagelsen fra tarmen ofte er svækket. Ved samtidig fjernelse af de blokerende, giftige stoffer fra organismen, fx fjernelse af tungmetaller, kan behandlingen fint kombineres og øge effekten af almindelig, ortodoks medicin. Der forventes, at dette princip vil vinde frem de nærmeste år, også inden for skolemedicinen. Bivirkningerne af Orthomolekylær Medicin er få og sjældne.
Orthomolekylære strategier egner sig godt til patienter med ubalancer i flere organsystemer, de såkaldte "funktionelle lidelser". Orthomolekylære Strategier kan fx gennemføres efter følgende skema:
1 TÆNDER. Eliminere kroniske betændelser i kæberne, der ofte er uden smerter, fx i en rodbehandlet tand.
2 FORSURING. Det lægerne kalder "metabolisk intracellulær keto-acidose" ses ofte hos patienter med smerter og symptomer fra flere organsystemer.
3 STOFSKIFTEPROBLEMER. Ubalance i hormonerne og lavt stofskifte er ofte et resultat af højt stressniveau over længere til. Vi finder dem bl.a. ved at måle Frit T3 og ikke kun TSH.
4 FØDEVAREINTOLERANCE. Individuel kostvejledning er en vigtig brik i denne sammenhæng. Danske ernæringsforskere har konstateret, at vi ikke alle skal have den samme kost.
5 MANGELTILSTANDE. Vor krop er god til at regenerere og helbrede sig selv, hvis den har de nødvendige råstoffer (vitaminer, fedtstoffer og mineraler). Hjernen består af fedt og kan ikke undvære fedt.
6 BELASTNINGER. Kroppen er under konstant belastning fra miljøet (toksiner, tungmetaller).
7 MEDICINBIVIRKNINGER.
8 FEJLMEDICINERING.
-------0-------
Den 20.12.2016 kunne man i en artikel af journalist Elisabeth Astrup læse i Politiken bl.a.:
"Brugen af komplementær behandling har været stigende de seneste 25 år. I 1987 angav 10 procent af patienterne, at de havde benyttet alternativ behandling inden for det seneste år. I 2013 lå tallet på 27 procent. Det er især patienter med alvorlige eller kroniske lidelser, der gør det. Blandt kræftpatienter gælder det for eksempel hver tredje.
Overlæge Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus erkender, at det for mange i sundhedsvæsnet vil være »ukendt land« at skulle tale med patienter om komplementær behandling. Men det er nødvendigt, mener han. »Man kan sige sig selv, at kræft ikke kan klares med kemo alene. Livet bliver vendt på hovedet, når man får diagnosen. Der skal tages hånd om familien, om arbejdssituationen, der kan måske indtræffe bivirkninger ved behandlingen, og så er der alle de nye tanker, man skal forholde sig til«, siger han. Derfor har han stor forståelse for, at mange patienter kan have behov for at konsultere støttende eller supplerende behandling andre steder end på sygehuset. Og det er vigtigt, at sundhedspersonalet kender deres patienters behov - også for at kunne rådgive dem, hvis de har behov for det. »Vi vil gerne bygge bro, hvor der tidligere har været en tendens til at grav grøfter i forhold til det alternative. Vi vil gerne stå på samme side af grøften som patienten, fordi det er med til at understøtte et godt behandlingsforløb«, siger han. Han ser desuden patienternes ønske om komplementær behandling som udtryk for overskud og engagement. Lars Henrik Jensen nævner kost, motion og hjælp til at tackle sine tanker som nogle af de supplerende typer behandling, som man ved har en støttende virkning i et kræftforløb. »Men patienterne kan også trygt fortælle os om andre typer behandling. Vi vil gerne høre, hvilke behov det dækker hos dem«, siger han."
"Som det første sygehus herhjemme vil Sygehus Lillebælt gøre det til en del af sin profil at invitere til dialog med patienterne om det, som lægelig sygehusdirektør Mads Koch Hansen kalder »komplementær behandling«, som kan dække over alt fra zoneterapi og healing til hypnose eller samtaler med en præst."
|
  |
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms |
