ALKOHOLISME

Alkohol er for kroppen ikke et ukendt stof. I tarmen produceres små mængder, ved mikroorganismernes spaltning af det sukker vi spiser. Således har vi også enzymer til at forbrænde alkohol (alkoholdehydrogenase ADH, og et mikrosomalt ætanol oxiderende system MEOS). ADH findes i leveren (og i tarmen), og står for 90% af nedbrydningen. Mænd har mere ADH end kvinder, og koncentrationen er konstant. Koncentrationen af MEOS (katalase, cytochrom P450) varierer derimod fra 5-30% afhængig af drikkevaner. Af den indtagne alkohol udskilles 5% fordelt på hud, urin og udåndingsluft (udnyttes i alkometre).

I gennemsnit omsætter vi ca. 120 mg alkohol per kg legemsvægt per time. Det vil sige, at med en vægt på 70 kg, tager det 5 kvarter at forbrænde en genstand. En genstand svarer til 3 cl snaps, 33 cl pils, 12 cl vin og 8 cl hedvin. Der er 6 genstande i en flaske vin, og 1,5 i en stærk øl. En kronisk alkoholiker kan øge omsætningen 150%. I blodet måles alkoholmængden i promille. En promille svarer til 1 gram alkohol per liter blod.

Allerede 2 øl blokerer enzymet ADH. Acetaldehyd er et mellemprodukt, der er ansvarlig for alkoholens celledræbende og skadelige virkning. Ved mangel på enzymet aldehyddehydrogenase, ophobes dette mellemprodukt og skader lever, hjerte og kredsløb. I hjernen reagerer det med signalstoffer og danner morfinlignende substanser, som fører til afhængighed. Man ved ikke hvorfor nogle relativt hurtigt bliver afhængige af alkohol, medens andre synes forskånet.

I Danmark regner man med, at 1/4 mio. er afhængige af alkohol. Det er derfor en tvivlsom "tjeneste", hvis ansatte i sundhedssektoren opfordrer hjertepatienter til at drikke 3 genstande dagligt af hensyn til kolesteroltallet. Alkohol er i sig selv en cellegift, som kroppen skal slide hårdt for at afgifte. Det største problem er nok de skadelige biprodukter i alkohol: træsprit (metanol), biogene aminer (histamin, tyramin), farvestoffer og skadelige kemiske forbindelser (natriumbisulfit o.a.). Mængden at træsprit varierer fra 4-4000 mg/l i de forskellige alkoholiske drikke. Det omdannes i kroppen til formaldehyd og formalin. Sidstnævnte er det stof man balsamerer døde med. En langsom, levende balsamering indefra. Det er ikke sundt for helbredet i længden.

Alkohol er vanddrivende. Det udtørrer kroppen, hvis ikke vi erstatter væsketabet med vand. Samtidig øger det tabet af vigtige mineraler i nyrerne. De her omtalte mellemprodukter er forharskere (oxidanter). De bliver uskadeliggjort af vitamin C, -E og de andre antioxidanter. Hvis ikke vi tilfører disse i ekstra store mængder, opstår alvorlige mangler.

Den amerikanske forsker Herbert Sprince gav forsøgsrotter acetaldehyd i så høj dosis at 90% døde. En tilsvarende gruppe fik den samme dosis, men med samtidig tilskud af vitamin B1, C og aminosyren Cystein. Der var ingen døde dyr i denne gruppe. Det ville måske være en god idé, at tilsætte disse vitaminer til alle alkoholiske drikke. Der stilles samfundet et stort afkast i udsigt, i form af besparelser i sundhedssektoren. Måske vil den største effekt være den der ikke kan gøres op i penge.

Husk

• Alkoholens skadelige virkning øges af tobak.
• Den nedbrydende effekt på leveren øges betydeligt, hvis man samtidigt holder op med at spise.
• Alkoholtolerancen er afhængig af mængden af kropsvæske, ikke af fedtvæv. *Kvinder tåler mindre end mænd.
• Hvis to mænd vejer det samme, tåler den høje (tynde) mere end den tykke (fede). Det er mængden af fortyndende kropsvæske der er afgørende.
• Allerede efter få minutter optages 20% af den tilførte alkohol fra mavesækken direkte i blodet. De øvrige 80% skal den besværlige vej over tyndtarm og lever. Det tager 1/2 til 1 time. Efter 1 1/2 time er alkoholmængden jævnt fordelt i kroppen.
• Disse angivelser gælder ikke for alkoholikere. De har opbygget et ekstra enzymatisk nødberedskab, der prøver at redde kroppen fra forgiftning og undergang.
• Champagne går hurtigere i blodet, fordi det også indeholder sukker og kulsyre.
• Man kan blive allergisk mod flere af de alkoholiske tilsætningsstoffer.
• Ved mangel på taurin, opstår den "aldersbetingede" intolerance.
• Asiaterne (fx. Japanere) har en enzymbrist, der gør dem mere sårbare for alkohol. Den såkaldte "Oriental flush" eller ansigtsrødme opstår som følge af ophobning af acetaldehyd, netop på grund af denne enzymbrist.
• Alkohol er at betragte som et krydderi, og hverken som næringsmiddel eller kosttilskud.

Misbrug

Et stort forbrug af alkohol kan føre til afhængighed og misbrug. Medens det store forbrug relativt let kan reduceres gennem fornuftig indgriben, er misbruget ofte svært at gøre noget effektivt ved. Forløbet er ofte præget af tilbagefald. Når man sidder og drikker for sig selv, eller skal have "en lille en" for at kunne dette eller hint, så er tiden inde til at stoppe op.

Tilskud:

Alle antioxidanterne i store doser (beta-caroten, B-vitaminkomplekset, vitamin C, E, zink og selen). Ofte ses mangler på magnesium og krom. Cystein og taurin kan reducere skaderne. En alkoholiker har så udtalte mangler, at en tørlægning uden behandling med vitaminer og mineraler er utænkelig.