CALCIUM (Ca)

Vidste du ?

• Knoglerne er vort vigtigste calciumdepot. Her finder vi ca. 99% af de 1200 gram kroppen indeholder. Skelettet er et levende, dynamisk væv, der tilpasser sig forholdene efter devisen: optimal styrke med minimalt materiale. Med imponerende arkitektonisk snilde, opfylder knoglerne dette krav til fulde. Ud over at give kroppen styrke og stabilitet, beskytter de også de indre organer. Det er i knoglemarven en stor del af blodets celler produceres.
• Calciumkoncentrationen udenfor cellerne er 10 000 gange større end indenfor. I cellevæggen er der specielle kanaler, der lukker calciumioner ind når der kommer en nerveimpuls, fx. når en muskelcelle får besked fra hjernen om at trække sig sammen. I disse calciumkanaler udgør magnesium en ventilfunktion. Det er også magnesium der styrer den pumpe der bagefter skal tømme cellen for calcium, så den er klar til at reagere på næste impuls. Nyere undersøgelser har vist, at det er hastigheden af denne kemiske proces, der øges når vi træner. Svigter pumpefunktionen, forgiftes cellen gradvist af kalk. Drejer det sig om en muskelcelle, går den i krampe. Når de rørformede muskler vi kalder pulsårer trækker sig sammen, stiger blodtrykket.

Virkning

• Calcium styrker hjerte, blodårer, knogler og tænder. Det forebygger nervøsitet og forsuring af kroppen, heler sår, giver udholdenhed og livskraft.
• Den ene procent kalk der befinder sig udenfor knoglerne, er af stor betydning for en række vigtige funktioner i organismen:

1. at opretholde forbindelsen mellem nerver og muskler,
2. at opretholde musklernes evne til at trække sig sammen,
3. at opretholde cellernes elektriske membranstabilitet,
4. at regulere talrige kemiske processer (aktiverer eller dæmper enzymerne).
5. at regulere kroppens evne til at stoppe en blødning,
6. at regulere hormonbalancen (fx. kan insulin kun frigøres hvis der er tilstrækkelig calcium).
7. at forbedre optagelsen af vitamin B12.

Regulering

Reguleringen af calciumhusholdningen knytter sig til tre nøgleorganer:

1. Tarmen, hvor optagelsen af calcium finder sted.
2. Nyrerne, hvor udskillelsen hhv. tilbageholdelsen af calcium administreres.
3. Skelettet, hvor der foregår en opbygning (osteoblaster) eller afkalkning (osteoklaster) alt efter behov.

Knoglerne griber regulerende ind i calciumstofskiftet i en grad, der gør dem til hovedlageret. Bensubstansens optagelse, udskillelse og deponering af kalk styres af flere faktorer: biskjoldbruskkirtlens parathormon + vitamin D, skjoldbruskkirtelens calcitonin-hormon (i mindre grad), og det fysiske aktivitetsniveau. Bliver vi liggende i vor seng uden at belaste knoglerne, starter en afkalkning, der kan være så kraftig, at der dannes kalksten i nyrerne. Det er derfor vigtigt at holde sig fysisk aktiv, også når vi bliver ældre.

Ved hjælp af biskjoldbruskkirtlens parathormon + vitamin D, reguleres calciumspejlet i blodet. Det kan bevirke en øget optagelse fra tarmen, øget deponering i knoglerne (aktivering af de knogleopbyggende osteoblaster), og frigørelse af calcium fra aflejringer i årer og væv, hvor det er uønsket. Fysiologiske mængder magnesium er nødvendigt for denne proces. Større mængder har den modsatte virkning. Fosfatspejlet falder gennem en øget udskillelse i urinen.

En række faktorer kan reducere optagelsen af calcium fra tarmen:

• fytin og oxalsyreholdige næringsmidler (fx. i korn og te)
• forøget fosfattilførsel
• overskud af frie fedtsyrer ved højt kolesteroltal
• binyrebarkhormoner (glukokortikoider).

Vitamin D deltager i transporten af calcium fra cellernes kemiske fabrikker (mitokondrierne) til den omgivende væske (cytoplasmaet). Ved vitamin D mangeltilstande kan calcium udkrystallisere som calciumfosfat og hobe sig op og skade mitokondrierne. D-vitamin skal dog indtages med forsigtighed. Ved overdosering og samtidig overskud af calcium, kan man i princippet forkalke alt væv.

Tilrådes ved

• svangerskab og ammeperiode,
• calciumfattig kost,
• nyresygdom med øget udskillelse,
• diarresygdom med reduceret optagelse,
• sukkersyge,
• alkoholisme og
• sygdomme i knoglestofskiftet.

Mangelsymptomer

Vi forbruger ca. 500 mg calcium hver dag. Symptomerne på calciummangel er først og fremmest:

• Muskelkramper (tetani), mavekramper (kolik), forstyrrelser i nervetrådernes ledningsevne, sovende og prikkende fornemmelser i arme og ben, hovedpine, træthed og epilepsi.
• Eksem, sprøde og rillede negle, dårlige tænder, knogler og allergilignende reaktioner (intolerance).
• EKG-forandringer med langsom transport af den elektroniske impuls (forlænget QT-tid).

Måleenhed

Mg (milligram)

Dagsdosis

Forebygge mangler	Langtidsprofylakse	Støttebehandling	Som medicin
1000 mg	1500 mg	2000 mg	3000 mg
Børn: 600 mg	800 mg	1000 mg	1200 mg

Som medicin ved

• Kredsløbsforstyrrelser,
• hjertekrampe, overfølsomhed for hjertemedicin (digitalis)
• allergi,
• hudblødninger og
• afkalkede knogler.

Overdosering

Overbelastning med calcium kan måske forværre depressioner og aktivere slumrende virusinfektioner. Dette er ganske nye iagttagelser, der kræver nærmere afklaring. Mange kvinder indtager store doser calcium og vitamin D, i håb om at forebygge knogleskørhed. Det kan medføre ophobning i væv og bløddele, med uønsket forkalkning af organer til følge, uden at det nødvendigvis styrker knoglerne. Amerikanerne har kaldt denne alvorlige, selvforskyldte tilstand for "calcifylaksi".

Husk

Calcium kan ødelægges ved kogning. Det daglige behov bør derfor dækkes af rå grønsager. Ensidig kost baseret på kornprodukter alene, kan føre til dannelse af uopløselige calcium-fosfat-forbindelser i tarmen, og forhindre optagelse både af calcium og fosfor. Store doser af kalktilskud bør kombineres med magnesium og vitamin B6, evt. uden vitamin D (eller i små doser). Fosfor binder sig til calcium og udskilles. Et overskud af fosfor kan derfor forårsage calciummangel. Kød, fisk, æg og brød indeholder forholdsvis meget fosfor, og kan således forskyde syre/base balancen. Frugt og grønsager har den bedste fosfor/calcium balance (1:2). Vegetarkost er vigtigt når man skal forebygge sygdomme der er følsomme for dette forhold, fx gigt. Ved kraftige allergiske reaktioner, kan lægen sprøjte calcium langsomt direkte ind i blodet. Det dæmper reaktionen i løbet af minutter.

Fra klinikken

En kvinde på 48 år klager over tendens til muskelkramper i benene når hun kommer i seng. Den høfeber hun ikke har mærket noget til i mange år er blusset op igen. Hun kan ikke så godt tåle kaffe længere og ofte giver rødvin hovedpine. Hun er derfor begyndt at drikke 1-2 liter sodavand hver dag, også til fest. En analyse af blodet viser mangel på calcium der har medført en forsuring. Symptomerne aftager gradvist i løbet af de første 4 uger på calciumtilskud.

Findes i

grønkål, appelsiner, citroner gulerødder, løg, tomater, salat, klid, mælk, ost, rabarber, spinat, kål, ærter, abrikoser, figen, blommer, dadler, ris, kartofler, mandler helkorn, karse, grønkål, svesker, persille, rosiner og æggeblomme.

Litteratur:

Adams P, Davies GT, Sweetnam P. Osteoporosis and the effects of aging on bone mass in elderly men and women. J Med New Series 39: 601-615, 1970.

Arnaud, DC, Sanchez, SD. Calcium and phosphorous. Present knowledge in nutrition. 6th edn. Washington DC: Nutrition Foundation. p 212-221, 371-373, 1990.

Arnaud CD, Sanchez SD. The role of calcium in osteoporosis. Ann Rev Nutr 10: 397-414, 1990.

Bhat KS. Plasma calcium and trace minerals in human subjects with mature cataract. Nutr Rep Int 37:157-63, 1988.

Calcium pantothenate in arthritic conditions. A report from the General Practitioner Research Group. Practitioner 224: 208-11, 1980.

Chapuy MC, Arlot ME, Duboeuf F et al. Vitamin D3 and calcium to prevent hip fractures in elderly women. N Engl J Med 327: 1637-1642, 1992.

Chu lY, Margen S, Costa FM. Studies in calcium metabolism. Am J Clin Nutr 28: 1028-1035, 1975.

Cook J, Dassenko S, Whittaker P. Calcium supplementation. Effect on iron absorption. Am J Clin Nutr 53: 106-111, 1991.

Dawson-Hughes B, Jacques P, Shipp C. Dietary calcium intake and bone loss from the spine in healthy postmenopausal women. Am J Clin Nutr 46: 685-687, 1987.

Desai S, Baran D, Grimes J et al. Relationship of diet, axial, and appendicular bone mass in normal premenopausal women. Am J Med Sci 293: 218-220, 1987.

Ettinger, B. Role of Calcium in Preserving the Skeletal Health of Aging Women; Southern Medical Journal, 85; (8); 2S22-30, Aug. 1992.

Freudenheim JL, Johnson NE, Smith EL. Relationships between usual nutrient intake and bone-mineral content of women 35-65 years of age. Longitudinal and cross-sectional analysis. Am J Clin Nutr 44: 863-876, 1986.

Garn SM, Rohmann CG, Wagner B. Continuing bone growth through life. A general phenomenon. Fed Proc 26: 1729-1736, 1967.

Goldman L. Treatment of subacute and chronic discoid lupus erythematosus with intensive calcium pantothenate therapy. J Invest Dermatol 11: 95, 1948.

Hallberg L, Brune M, Erlandsson M et al. Calcium. Effect of different amounts on nonheme- and heme-iron absorption in humans. Am J Clin Nutr 53: 112-119, 1991.

Heaney RP, Recker RR, Saville PD. Calcium balance and calcium requirements in middle-aged women. J Lab Clin Med 92: 964-70, 953-963, 1978.

Jowsey J. Osteoporosis. dealing with a crippling bone disease of the elderly. Geriatrics 32: 41-50, 1977.

Kanis JA, Passmore R. Calcium supplementation of the diet - I. Br Med J 298: 137-140, 1989.

Kanis JA, Passmore R. Calcium supplementation of the diet II. Br Med J 298: 205-208, 1989.

Kanders B, Dempster DW, Lindsay R. Interaction of calcium nutrition and physical activity on bone mass in young women. J Bone Miner Res 3: 145-149, 1988.

Linkswiler HM, Joyce CL, Anand CR. Calcium retention of young adult males as affected by level of protein & of calcium intake. Trans NY Acad Sci 36: 333-340, 1974.

New england - Heany, R.P.: Thinking straight about Calcium; New England Journal of Medicine; 328, ss. 503, 1993.

Nilas L, Christiansen C, Rodbro P. Calcium supplementation and postmenopausal bone loss. Br Med J 1984; 289: 1103-1106, 1984.

Nordin BE, Polley KJ. Metabolic consequences of the menopause. A cross-sectional, longitudinal, and intervention study on 557 normal postmenopausal women. Calcif Tissue Int 41: 1-59, 1987.

Penland JG and Johnson PE, Dietary Calcium and Manganese Effects on Menstrual Cycle Symptoms, Am J Obstet Gynecol 168; 1417-23, 1993.

Riggs BL, Wahner HW, Melton LJ et al. Dietary calcium intake and rates of bone loss in women. J Clin Invest 80: 979-982, 1987.

Riis B, Thomsen K, Christiansen C. Does calcium supplementation prevent post menopausal bone loss? A double-blind, controlled clinical study. New Eng J Med 316: 173-177, 1987.

Sowers MR, Wallace RB, Lemke JH. Correlates of forearm bone mass among women during maximal bone mineralization. Prev Med 14: 585-596, 1985.

Sowers MR, Wallace RB, Lemke JH. Correlates of mid-radius bone density among postmenopausal women. A community study. Am J Clin Nutr 41: 1045-1053, 1985.

Spencer H, Karmer L et al. Effect of a high protein (meat) intake on calcium metabolism in man. Am J Clin Nutr 31: 2167-2180, 1978.

Stevenson JC, Whitehead MI, Padwick M et al. Dietary intake of calcium and postmenopausal bone loss. Br Med J 297: 15-17, 1988.

Tylavsky FA, Anderson JJ. Dietary factors in bone health of elderly lactoovovegetarian and omnivorous women. B. Am J Clin Nutr 1988; 48: 842-849, 1988.

Van Beresteijn EC, van't Hof MA, de Waard H. Relation of axial bone mass to habitual calcium intake and to cortical bone loss in healthy early postmenopausal women. Bone 11: 7-13, 1990.

Webb RC, Bohr DF. Mechanism of membrane stabilization by calcium in vascular smooth muscle. Am J Physiol 235: C227, 1978.