KOBBER (Cu)

Vidste du at

• Organismen tilføres daglig ca. 4 mg kobber, hvoraf ca. 1/3 bliver optaget. Det meste bliver udskilt via galden, en mindre del via tarmen og nyrerne.
• Blodets kobber spiller en vigtig rolle i kobberomsætningen? Det fungerer som en slags midlertidigt depot. Herfra bliver kobberet fordelt til lever, knoglemarv, nyre og andet væv.
• Transporten af kobber foregår bundet til blodets æggehvidestof albumin. I de røde blodlegemer er 60% bundet til et specielt æggehvidestof kaldet erythrocuprein. Dette indeholder 3,4 mg kobber/gram protein (0,34%).

Virkning

• Kobber indgår i omsætningen af flere hormoner som fx. noradrenalin og dopamin.
• Det spiller en vigtig rolle i vor beskyttelse mod for tidlig ældning (superoxiddismutase - SOD), og er således en vigtig del af organismens "rustbeskyttelse", de såkaldte antioxidanter. Det indgår i talrige kemiske processer, og bliver i lighed med jern, resorberet i den øverste ende af mave-tarmkanalen.
• Det deltager i produktionen af farvestoffet melanin, der giver farve til hud og hår.
• Nerveimpulser til hjernen overføres ved hjælp af kobber. Det aktiverer lymfesystemet og bliver forbrugt ved infektioner.
• Det spiller en vigtig rolle både i energiproduktionen og fedtstofskiftet.

Mangeltilstande

• Lave kobberværdier ses ofte ved kroniske betændelsestilstande, hvor leverens kobberdepoter bliver tømt.
• Blodmangel kan være et resultat af mangel på kobber.
• For få hvide blodlegemer ses ofte ved mangel på kobber.

Måleenhed

Milligram (Mg)

Dagsdosis

Forebygge mangler	Langtidsprofylakse	Støttebehandling	Som medicin
1,2 mg	2 mg	2 mg	-4 mg
Børn:0,4 mg	0,4 mg	1 mg	-1,5 mg

Tilskud tilrådes

• Store doser C-vitamin over længere tid kan reducere koncentrationen af kobber.
• Den hovedpinetendens der ses efter infektioner, kan skyldes mangel på kobber.
• Ved overskud af zink, kan der opstå en relativ mangel på kobber, da disse to mineraler holder hinanden i balance.
• Kobbermangel kan nogle gange ses ved at håret mister sin oprindelige farve og bliver gråt. Det betyder dog ikke at tilskud af kobber altid giver håret den oprindelige farve tilbage. Her er der også andre mekanismer på spil.

Som medicin

• Ved kroniske betændelsestilstande som fx. ledegigt.
• Kan lindre smerter ved slidgigt.
• Kan forsøges ved blodmangel uden jernmangel.
• Ved pigmentsvind i hud og hår og ved tidlig hårtab.
• Ved stress og kroniske sygdomme som fx. allergi og bronkitis.

Høje koncentrationer

• Forhøjede serumværdier af kobber ses ofte hos patienter med ledegigt og ved gigtforandringer i rygsøjlen. Sammenhængen mellem kobberniveauet og graden af betændelse er påfaldende.
• Høje kobberværdier ses også i forbindelse med akutte infektioner, og skriver sig fra en øget produktion af et kobberholdigt enzym (coeruloplasmin) i leveren. Det tømmer kobberdepoterne og tilskud kan komme på tale trods forhøjede blodværdier. Coeruloplasmin kan opfattes som et af de proteiner der optræder ved alarmsituationer, et såkaldt akutfase-protein.
• Kobber aktiverer modstandskraften (fagocytosen), både det stationære (cellulære) og det bevægelige (humorale) lymfesystem RES (Retikulo-Endotheliale-System). Dette system har til hovedopgave at rense organismen for fremmede substanser og kroppens egne affaldsprodukter. Det opfanger, ødelægger eller fordøjer. Dermed er RES et vigtigt led i organismens renovation. Her yder immunsystemets celler (granulocytter, lymfocytter og monocytter) ligeledes en stor indsats. Til sammen repræsenterer RES, det lymfatiske system og granulocytterne, en funktionel enhed, der både er stofskifteorgan og kroppens forsvarsenhed.
• Der blev ved følgende sygdomme fundet høje serumværdier af kobber: Lungebetændelse, muskelknuder i livmoderen, reumatisk hjertesygdom, bronkitis, galdesten, astma og forkalkningssygdomme i hjerne og hjerte.

Husk

• Kvinder har normalt et højere kobberniveau i blodet end mænd. Det forhøjes yderligere af P-piller og kønshormoner. Da højt kobber ofte betyder lav zink, kan det på længere sigt svække immunsystem og give problemer i svangerskabet, hvor koncentrationen stiger yderligere. Det er derfor tilrådeligt at holde P-pillepause et par måneder før ønsket svangerskab.
• Kobber kan på samme måde som jern være et tveægget sværd. Vi bør derfor ikke tilføre ren kobber over længere tid, uden at vide om det er nødvendigt.

Fra klinikken

22 årig kvinde har taget P-piller uden pause siden hun var 18. Har nu i 7 måneder, siden høfebersæson sidste sommer, haft hovedpine næsten dagligt. Hun har spist mange hovedpinepiller (paracetamol). Blodanalyser viser let leverpåvirkning og lav kobberværdi. Forbud mod paracetamol, tilskud af kobber og pause med P-piller bevirkede at hovedpinen forsvandt i løbet af 14 dage.

Findes i

Nødder, abrikoser, hyben, groft brød, , havre, ris, æggeblommer, klid, hvedekim, krydderier, svampe, hel hvede, bladrige grønsager, svesker, bælgfrugter, kartofler.

Litteratur:

Anonymous. Copper affects atherosclerosis. Med Tribune 32: 6, 1991.

Banford JC et al. Serum Copper and Erythrocyte Superoxide Dismutase in Rheumatoid Arthritis. Ann Rheum Dis 41; 5: 458-62, 1982.

Bland, J. Copper salicylates and complexes in molecular medicine. Int Clin Nutr Rev 4; 3: 130-4, 1984.

Conforti A, Franco L, Menegale G, et al. Serum copper and ceruloplasmin levels in rheumatoid arthritis and degenerative joint disease and their pharmacological implications. Pharmacol Res Commun 15; 9: 859-67, 1983.

Dowdy RP. Copper metabolism. Am J Clin Nutr 22: 887, 1969.

Evans GW. Copper homeostasis in the mammalian system. Physiol Rev 53: 535, 1973.

Fields M, Ferretti RJ, Smith JC Jr, Reiser S. The interaction of type of dietary carbohydrates with copper deficiency. Am J Clin Nutr 39: 289-295, 1984.

Fletcher MP, Gershwin ME, Keen CL et al. Trace element deficiences and immune responsiveness in human and animal models. In: Chandra RK, ed. Nutrition and immunology. New York: Alan R. Liss. p 215-239, 1988.

Goyens P et al. Copper deficiency in infants with active celiac disease. J Pediatr Gastroenterol Nutr 4; (4):677-80, 1985.

Grennan DM et al. Serum copper and zinc in rheumatoid arthritis and osteoarthritis. N Z Med J 91; 652: 47-50, 1980.

Hangarter W. Copper salicylate in rheumatoid arthritis and rheumatism-like degenerative diseases. Med Welt 31:1625, 1980.

Honkanen VEA et al. Plasma zinc and copper concentrations in rheumatoid arthritis: Influence of dietary factors and disease activity. Am J Clin Nutr 54: 1082-6, 1991.

Jacka T et al. Copper salicylate as an anti-inflammatory and analgaesic agent in arthritic rats. Life Sci 32: 1023, 1983.

Jameson S et al. Copper malabsorption in coeliac disease. Sci Total Environ 42; (1-2):29-36, 1985.

Kelley DS, Dauda PA, Taylor PC et al. Effects of low-copper diets on human immune response. Am J Clin Nutr 62: 412-416, 19x5.

Kishore V et al. Effect of a nutritional copper deficiency on the development of adjuvant arthritis in the rat, in DD Hemphill, Ed. Trace Substances in Environmental Health XVI. Columbia, MO, U. of Missouri, 1982.

Klevay LM. Metabolism of trace metals in man, vol. 1. Boca Raton, FL: CRC Press. p 129-157, 1984.

Linder M.C. Copper. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington, DC: Nutrition Foundation. p 307-319, 1996.

Lynch S, Klevay L. Effects of a dietary copper deficiency on plasma coagulation factor activities in male and female mice. J Nutr Biochem 3:387, 1992.

Mussalo-Rauhamaa H et al. Predictive clinical and laboratory parameters for serum zinc and copper in rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 47; (10): 816-19, 1988.

Niedermeier W. Concentration and chemical state of copper in synovial fluid and blood serum of patients with rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 24: 544, 1965.

O'Dell BL. Copper. In: Present knowledge in nutrition. 6th edn. Washington DC: Nutrition Foundation. 1990: p 261-265.

Okuyama S et al. Copper complexes of non-steroidal antiinflammatory agents: Analgesic activity and possible opioid receptor activation. Agents Actions 21; (1-2): 130-44, 1987.

Percival S.S. Neutropenia caused by copper deficiency. Possible mechanisms of action. Nutr Rev 53: 59-66, 1995.

Pocino M, Baute L, Malave I. Influence of oral administration of excess copper on the immune response. Fund Appl Therap 16: 249-256, 1991.

Posacki C, et al. Plasma, Copper, Zinc, and Magnesium Levels in Patients with Premenstrual Tension Syndrome, Acta syndrome : Obstet Gynecol Scand 73 : 452-5, 1994.

Schroeder HA, Nason AP, Tipton IH. Essential trace metals in man. J Chron Dis 19: 1007-1034, 1966.

Sorenson JRJ. Copper chelates as possible active forms of anti-arthritic agents. J Med Chem 19: 135, 1976.

Sorenson JRJ, Hangarter W. Treatment of Rheumatoid and Degenerative Diseases with Copper Complexes: A review with Emphasis on Copper-salicylate. Inflammation 2; 3: 217-38, 1977.

Sorenson JRJ. Copper complexes: A unique class of anti-arthritic drugs. Prog Med Chem 15: 211, 1978.

Sorenson JRJ. The Anti-inflammatory Activities of Copper Complexes, Metal Ions and Biological Systems. Marcel Dekker; 77-125, 1982.

Stemmer KL, Petering HG, Murthy L et al. Copper deficiency effects on cardiovascular systems and lipid metabolism in the rat the role of dietary proteins and excessive zinc. Ann Nutr Metabol 29: 332-347, 1985.

Watts DL. The nutritional relationships of copper. J Orthomol Med 4(2): 99-108, 1989.

Youssef AA et al. Serum copper: A marker of disease activity in rheumatoid arthritis. J Clin Pathol 36; 1: 14-17, 1983.

Zelkowitz M, Verghese JP, Antel J. Zinc and copper in medicine. Springfield IL: Charles C. Thomas p 418-463, 1980.