|
|
LITHIUM (Li)
Vidste du at
- Lithium er et alkalisk metal der findes i drikkevandet i meget varierende mængde (4-150 mg/l)? De største koncentrationer ses i "hårdt" vand, der synes at kunne reducere antallet af hjertekarsygdomme, forbrydelser, selvmord, gigt, ledegigt og mavesår.
- Det er nok mest kendt for sin anvendelse som medicin i psykiatrien.
- Det er et grundstof, der i dag vurderes som nyttigt, men ikke tidligere har været anerkendt som nødvendigt for mennesker.
- I dyreforsøg har lithium vist en gavnlig effekt på hormonbalancen.
Virkning
- Lithium er dog mest kendt for sin evne til at stabilisere humøret hos patienter med tendens til manio-depressive psykoser.
- I doser der ligger 1000 gange højere end normalt, har det en farmakologisk effekt. En serumkoncentration på 5,5 µg/ml, giver en medicinsk effekt med minimal risiko for nyreskade.
- Det optages let fra tarmen. De største koncentrationer findes i hjernen, knoglerne og skjoldbruskkirtlen.
- Udskillelsen er størst i urinen, men kan også spores i sved og spyt. Det kan udskilles i modermælken og passere moderkagen.
- Øger blodets indhold af calcium, magnesium og fosfor.
Mangeltilstande
- Vor viden om behov eller forebyggende betydning er mangelfuld.
- Personlig erfaring:
- I meget små doser (20 mg/dag) har det en god effekt på tendensen til tungsind, hvis koncentrationen i blodet er meget lav. Den er bl.a. afhængig af drikkevandskoncentrationen. Man kan dog have lave koncentrationer i blodet, uden at have tendens til tungsind.
- Ved mangel på hvide blodceller, kan meget små doser (20 mg dagligt) have en stimulerende effekt på produktionen.
Dagsdosis
- Et dagligt behov kendes ikke.
Medicinsk dosis
500 mg/dag.
Overdosering
- Skader nyrernes evne til at koncentrere urinen, og viser sig ved øget urinmængde og tørst.
- Kan sænke stofskiftet og føre til myksødem (træt, hævet, vægtstigning, lav puls og lavt blodtryk).
- Forgiftningssymptomer: kvalme, opkastninger, diare, rysten og sløvet bevidsthed.
|
|
|