Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

NIKKEL (Ni)

Vidste du at

  • Nikkel er et livsvigtigt mineral for grise og rotter?
  •  Hos mennesker er det mest kendt for overfølsomhed. Ved den såkaldte nikkelallergi, opstår der en eksemlignende hudirritaion ved kontakt med nikkelholdigt metal i smykker, ure, briller, spender og knapper. Nikkelholdige lynkogere forsvandt fra markedet, efter alment ubehag og atypiske hudreaktioner hos følsomme mennesker. I starten blev urenheder i vandet og overfølsomhed for te og kaffe, mistænkt som årsag, men det viste sig at være en lille nikkelholdig bundplade i vandkogere der selv slår strømmen fra.

Virkning

  • Det meste af vor viden om nikkel stammer fra dyreforsøg. Her kan det svække effekten af adrenalin og øge effekten af insulin. Det øger fedtindholdet i blodet og stabiliserer arvematerialet (DNA og RNA).
  • Hos mennesker kan man finde spor af dette mineral i alt væv. De største koncentrationer ses i hud og knoglemarv. Nyrerne er de mest aktive i reguleringen af nikkelkoncentrationen. Kroppens samlede indhold er på ca. 10 g. Hår indeholder større mængder end de øvrige væv. Lever- og muskelkoncentrationen ligger på 0.08-0,1 µg/g, og afspejler kostens indehold.
  • Planteføde er rig på nikkel, medens kød indeholder kun små mængder.
  • Der synes at være en vekselvirkning mellem jern og nikkel, også hos mennesket. Mangel på det ene reducerer optageligheden af det andet, men en nikkelforbindelse med afgørende betydning for stofskiftet er endnu ikke fundet.
  • Nyrerne er ansvarlige for 60% af udskillelsen, medens galde og sved tilskrives en mindre del.

Måleenhed

milligram (mg).

Dagsdosis

Der er ikke fastlagt et dagligt behov, men ud fra dyreforsøg kan det ligge på ca. 3 mg. Hvis forskerne har ret i denne formodning, bliver vi underforsynet. Kosten indeholder kun 1/10.

Overdosering

  • Nikkel er et relativt ugiftigt sporstof. Høje blodkoncentrationer ses ved hjerteanfald, hjerneblødning, svangerskabsforgiftning og ved kræft i lunger og livmoder. Man kender endnu ikke betydningen af disse sammenhænge, eller mekanismerne bag.
  • Luft forurenet med nikkelstøv forårsagede lungekræft i dyreforsøg. Svækket hjertemuskel, lever, hjerne, lunger og nyrer var resultatet, hvis forsøgsdyr blev udsat for meget store mængder.

Mangler

  • Lave koncentrationer ses ved kronisk nyre- og leversvigt, men de nærmere sammenhænge er ikke klarlagt endnu.
  • I dyrefosøg kan mangler forårsage lave jernkoncentrationer og blodmangel.

Findes i

Fuldkorn, nødder, frugt, grønsager og østers .


Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms