Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

SILICIUM (Si)

Vidste du at

  • Silicium, kisel og silicon (USA) er et og samme stof?
  • Kemisk ligner det kulstof. Mange mineraler i jorden findes som silikater, opbygget med silicium som et vigtigt element.
  • Kroppens totale indhold antages at ligge i størrelsesorden 1-3 gram.
  • Det deltager i knogledannelsen og de største koncentrationer findes i hud, sener, knogler, lymfeknuder og pulsårer.

Virkning

  • Silicium stimulerer dannelsen af proteinerne kollagen og elastin, der giver knoglerne den nødvendige styrke, og bevarer elasticiteten i bindevæv, hud, årevæg og negle.
  • Lave koncentrationer i forkalkede årer, har udløst teorier om siliciummangels betydning for udvikling af åreforkalkning.

Mangeltilstande

  • Kendes kun fra forsøgsdyr, hvor det forårsager vækstproblemer og misdannede knogler.
  • Når vor elastiske og smidige ledbrusk med alderen bliver sprød og hård, kan det være et resultat af siliciummangel. Bruskvæv forbener, når silicium erstattes af calcium.
  • Det kan ikke udelukkes at siliciummangel spiller en rolle, når stadig yngre mennesker rammes af diskusprolaps og slitageproblemer.

Måleenhed

Milligram (Mg)

Dagsdosis

Det egentlige behov for dette sporstof kendes ikke, og yderligere forskning er nødvendigt.

Tilskud tilrådes

Silicium kan forsøges ved knogleskørhed, slidgigt, svage sener og problemer med hud og negle.

Som medicin

Der er enkelte rapporter om reduktion af fedtindholdet i blodet ved større koncentrationer af silicium i drikkevandet. Yderligere studier er nødvendigt, for at belyse hvorfor der er en sammenhæng mellem lavt fiberindhold i kosten, "blødt" vand uden silicium, og en øget tendens til forkalkning.

Overdosering

Der er ikke viden om overdoseringsproblemer på nuværende tidspunkt.

Husk

Vor kendskab til silicium er sparsom, men da det synes ganske ugiftigt selv i store doser (400 mg), kan man afprøve effekten uden problemer.

Findes i

Fiberrig kost, gryn, bønner og grønsager.


Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms