ZINK (Zn)

Vidste du at

• Zink er et livsvigtigt spormineral og antioxidant, der indgår i over 200 enzymer (bl.a. SOD= superoxiddismutase)?
• Det samlede zinkindhold i organismen er 1,5 til 3 g. I forhold til jern vil det sige godt halvdelen, og i forhold til kobber 10 til 15 gange højere. En stor del er bundet i knoglerne, og afskåret fra almindelig omsætning.
• Et hvidt blodlegeme indeholder ca. 25 gange mere zink end et rødt. I de røde blodlegemer er der et stabilt forhold mellem enzymer (carboanhydrase) og zinkindholdet.
• Mellemøret, bugspytkirtel, prostata, lever, øje og muskelvæv indeholder høje koncentrationer af zink.

Virkning

• Zinkstofskiftet bliver reguleret via hormoner fra overordnede centre (hypofysen). En sindrig tilbagekobling til hypofysen, tildeler zink en regulerende betydning for produktionen af flere livsvigtige hormoner (fx. binyrebarkhormoner). I blodvæsken (plasma) er 34% bundet til proteiner. De resterende 66% kan let tabes på grund af en løs binding.

Zink spiller en vigtig rolle i mange livsprocesser:

• Vækst, kønsmodning og hormonbalance
• Produktion af insulin (uden kvalitativ betydning) og i sårhelingsprocessen
• Som aktivator i mere end 100 kemiske enzymprocesser (carboanhydrase, alkalisk fosfatase, LDH, ADH, SOD, arginase, endolase)

Mangeltilstande

• Skandinavisk gennemsnitskost indeholder godt og vel halvdelen af den anbefalede dagsdosis på 15-20 mg.
• 30-40% af kostens zinkindhold bliver optaget fra tarmen, men ved samtidig mangel på vitamin B6 bliver det udskilt igen. Det er derfor en god idé at behandle zinkmangel med en kombination af zink og vitamin B6.
• En hyppig årsag til zinkmangel hos kvinder er P-piller. Her er der set fald i zinkværdierne, som i den sidste 1/3 af svangerskabet. Det er højst sandsynligt det kvindelige kønshormon østrogen, der her spiller hovedrollen.
• Zinkmangel afspejles i samtlige blodets bestanddele: blodvæske (plasma),røde- (erythrocytter) og hvide blodlegemer (leukocytter). Blodet er således velegnet til diagnosticering af mangeltilstande.
• Plasma-zink koncentrationen er også en god indikator for organismens ernæringstilstand. Her ser vi store alders- og kønsforskelle. I puberteten og perioder med kraftig vækst er koncentrationen lavest. Specielt i disse perioder er tilstrækkelig tilførsel af zink af stor betydning.
• I urinen finder vi positiv reaktion for ammoniak (negativ kvælstofbalance med øget risiko for vægttab).
• Et fald i blodets zinkindhold ses ofte i forbindelse med infektioner, ondartede svulster, blodkræft, blodmangel, leverbetændelse, leversygdomme, nyrebetændelse, stort hjerte, stofskiftesygdomme (myxødem, pyrroluri), dårlige binyrer, kroniske sår, aktiv tuberkulose og efter blodprop i hjertet (de første 2 uger).
• Både for meget og for lidt mavesyre reducerer optagelsen af zink.

Måleenhed:

Milligram (Mg).

Dagsdosis

Forebygge mangler	Forebygge mangler	Støttebehandling	Som medicin
20 mg	25 mg	50 mg	-200 mg
Børn: 7 mg	10 mg	10 mg	-20 mg

Tilskud tilrådes

• En lang række neurologiske og muskulære lidelser, samt sygdomme i skelettet, formodes at stå i forbindelse med zinkstofskiftet.
• Unge i pubertetens vækstperiode.
• Ved fejl- og mangelernæring, og sygdomme i tarmen, der forhindrer optagelse af zink.
• Ved hormonelle forstyrrelser.
• Ved kronisk alkoholisme og forgiftninger.
• Lidelser i hud, hår og negle kan forværres af zinkmangel.
• Kvinder der har mærkelige spise- og lugtbehov under graviditeten eller er belastet med tungmetaller (amalgam i tænderne).
• Vegetarer, da zink fra planteriget er tungt optageligt.
• Rygere tilrådes tilskud af zink. Det beskytter kroppen mod kadmium fra tobakken og andre tungmetaller fra miljøforureningen.

Som medicin

• Ved dårlig modstandskraft overfor infektioner.
• Ved sygdomme med relation til kønsorganer (sterilitet, prostataproblemer).
• Der findes en lang række lidelser i mavetarmkanalen, som kan medføre zinkmangel. Den hyppigste er fedt i afføringen (steatorrhoe). I det alkaliske miljø i tyndtarmen kan zink danne uløselige komplekser med fedt og fosfat. En svækket fedtfordøjelse kan medføre øget tab af zink, uanset hvad den bagvedliggende årsag end måtte være.
• Ved en arvelig blokering for zinkoptagelse i tarmen (akrodermatitis enteropatika, pyrroluri).
• Ved uforklarlig og pludselig hørenedsættelse.
• Ved spiseforstyrrelser (anoreksi og bulimi). Ca. 1/3 af disse patienter har zinkmangel og forbedres betydeligt på tilskud af zink + vitamin B6.

Overdosering

• Zink hører med til de mindst giftige sporstoffer.
• Store doser (2000 mg) kan give kvalme og diare, hvis indtagelsen sker udenfor måltiderne. Kosttilskud bør generelt tages i forbindelse med måltiderne.
• Doser på 150-450 mg over længere tid kan formentlig reducere antallet af de hvide, og størrelsen af de røde blodlegemer.
• Kobber og zink konkurrerer om optagelsen i kroppen. Det er derfor en god idé at indtage begge, så organismen kan tage det der mangler mest.
• Høje serumkoncentrationer af zink ses ved forhøjet stofskifte, forhøjet blodtryk og for tykt blod.

Husk

• Symptomerne på zinkmangel kan være ændret smags- og lugtesans, dårlig appetit, spisevægring, hårtab, eksem, psoriasis, sterilitetsproblemer, dårlig modstandskraft, sårhelingsproblemer, væksthæmning, sen pubertet, neurologiske forstyrrelser med føleforstyrrelser og snurren i arme og ben.
• Zink i kræftsammenhæng er et uafklaret problem. Hos patienter med kræft ses øget udskillelse i urinen og lave blodværdier. Da zink er en vækstfaktor, opfattes dette af nogle forskere, som tegn på at kroppen forsøger at slippe af med zink. Andre mener at have observeret en mindre tendens til spredning af kræften ved moderate zinktilskud. Indtil disse forhold er afklaret, bør kræftpatienter undgå store doser (tvivlen bør komme sundheden til gode).
• Da jern, zink og kobber optages via de samme mekanismer, kan længerevarende tilskud af jern, medføre blodmangel på grund af for lidt zink og kobber.
• Zinktilskud svækker effekten af tetracykliner (anvendes ved svære infektioner eller til behandling af uren hud).
• God sædkvalitet forudsætter tilstrækkeligt med zink. Hyperaktiv kønsdrift kan medføre zinkmangel hos mænd (taber ca. 2 mg ved hver sædudtømning).

Krydsreaktioner

Samarbejder med: Vitamin B6, vitamin A, flerumættede fedtsyrer, væksthormoner og kønshormoner.

Konkurrerer med: Jern, kobber og tungmetaller (kviksølv, bly, kadmium).

Fra klinikken

28 årig sygeplejerske på barselsorlov klager over gentagne forkølelser og småsår, der er længe om at læge. Havde i svangerskabet trang til usædvanlige smags- og lugtoplevelser (uldgarn og lakrids). Mineralanalyse viser meget lave zinkkoncentrationer. Gradvist normalisering af tilstanden efter 3-4 måneder med zinktabletter.

Zinktesten

Zinkmangel kan opdages på en sikker og billig måde med følgende "zink-smags-test": Tag 1 tskf. (10 ml) af en zinksulfatopløsning. Fordel den over hele tungen, og lad den blive i munden i 10 sekunder. Spyt den derefter ud eller synk den. Beskriv derefter hvad du smager:

1. Smager som "vand": betydelig mangel på zink (fx. anorexi).
2. Tør metalsmag efter 10-15 sek.: moderat mangel (fx. bulimi).
3. Lidt ubehagelig smag straks: Let zinkmangel.
4. Meget ubehagelig smag straks, der holder sig næsten en halv time: betyder at en evt. mangel på zink ikke er særlig udtalt.

Undgå tobak, mad og drikke 30 min. før smagstesten.

Zinksulfat opløsning optages relativt let i doser på 40-80 ml (9,1-18,2 mg zink) per dag, evt. kombineret med 25 mg B6 i 1-2 uger. Når smagen kommer tilbage, kan man gå over til zinktabletter, hvis yderligere tilskud er påkrævet.

Findes i

Hvedekim, nødder, hele hvedekorn, bønner, solsikkefrø, græskarkærner, bælgfrugter, hvedeklid, kød, krydderier, æg, karse, ananas, kartofler, rødbeder og gulerødder.

Litteratur:

Aamodt RL, Rumble WF, Johnston GS et al. Absorption of orally administrated 65Zn (zinc) by normal human subjects. Am J Clin Nutr 34: 2648-2652, 1981.

Bales CW, Freeland-Graves JH, Askey S et al. Zinc, magnesium, copper, and protein concentrations in human saliva. Age- and sex-related differences. Am J Clin Nutr 51: 462-469, 1990.

Balogh Z et al. Plasma Zinc and its relationship to clinical symptoms and drug treatment in rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 39(4): 329-32, 1980.

Berg JM, Shi Y. The galvanization of biology. A growing appreciation for the roles of zinc. Science 271: 1081-1085, 1996.

Brody I. Topical treatment of recurrent herpes simplex and post-herpetic erythema multiforme with low concentrations of zinc sulphate solution. Br J Dermatol 104; (2):191-4, 1981.

Caselli M, Bicocchi R. Taux serique du zinc chez les malades atteints du syndrome d'immunodeficit acquis. Presse Med 37:1877-8, 1986 (in French).

Cunnigham-Rundles S, Cunningham-Rundles WF. Nutrition and immunology. New York: Alan R. Liss p 197-214, 1988.

Cousins RJ, Hempe JM. Zinc. In: Present knowledge in nutrition. 6th edn. Washington, DC: Nutrition Foundation. 1990: p 251-260.

Cousins RJ. Zinc. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington, DC: Nutrition Foundation. p 293-306, 1996.

Crofton RW et al. Zinc metabolism in celiac disease. Am J Clin Nutr 52; (2):379-82, 1990.

DeBartolo HM Jr. Zinc and diet for tinnitus. Am J Otol 10; 3: 256, 1989.

De Gordon AM. Effects of adjuvant therapy with zinc in human immunodeficiency infection. Abstract. J Am Coll Nutr 11; (5):601, 1992.

De Gordon AM. Evaluation of tissue zinc status through cell-mediated immune response in HIV disease. Abstract. J Am Coll Nutr 11; (5):602, 1992.

Eby GA. Use of topical zinc to prevent recurrent herpes simplex infection: Review of literature and suggested protocols. Med Hypotheses 17:157-65, 1985.

Eby GA. Linearity in dose-response from zinc lozenges in treatment of common colds. J Pharmacy Technol 11:110-22, 1995.

Engel ED et al. Diabetes melitus: Impaired Wound Healing from Zinc Deficiency. J Am Pod Assoc 71: 536-44, 1981.

Finnerty EF. Topical zincin the treatment of herpes simplex. Cutis 37; (2):130-1, 1986.

Fitzherbert J. Genital herpes and zinc. Med J Aust 1:399, 1979.

Gersdorff M et al. The zinc sulfate overload test in patients suffering from tinnitus associated with low serum zinc. Preliminary report. Acta Otorhinolaryngol Belg 41; 3: 498-505, 1987.

Gersdorff M et al. A clinical correlation between hypozincemia and tinnitus. Arch Otorhinolaryngol 244; 3:190-3, 1987.

Gibson RS, Anderson BM, Scythes CA. Regional differences in hair zinc concentrations. A possible effect of water hardness. Am J Clin Nutr 37: 37-42, 1983.

Godfrey JC, Sloane B, Smith D. Zinc gluconate and the common cold: a controlled clinical study. J Int Med Res 20; 3:234-46, 1992.

Gordon YJ et al. Irreversible inhibition of herpes simplex virus replication in BSC-1 cells by zinc ions. Antimicrob Agents Chemother 8; (3):377-80, 1975.

Grennan DM et al. Serum copper and zinc in rheumatoid arthritis and osteoarthritis. N Z Med J 91; 652: 47-50, 1980.

Hambidge KM. Zinc deficiency in young children. Am J Clin Nutr 65: 160-161, 1997.

Haring BSA, Van Delft W. Changes in the mineral composition of food as a result of cooking in 'hard' and 'soft' waters. Arch Environ Health 36: 33-35, 1981.

Hegazi SM et al. Effect of Zinc Supplementation on Serum Glucose, Insulin, Glucagon, Glucose-6-Phosphatase and Mineral Levels in Diabetics. J Clin Biochem Nutr 12: 209-15, 1992.

Honkanen VEA et al. Plasma zinc and copper concentrations in rheumatoid arthritis: Influence of dietary factors and disease activity. Am J Clin Nutr 54: 1082-6, 1991.

Huber AM, Gershoff SN. Effects of zinc deficiency on the oxidation of retinol and ethanol in rats. J Nutr 10:11:1486-90, 1975.

King JC, Hambidge KM, Westcott JL et al. Daily variation in plasma zinc concentrations in women fed meals at six-hour intervals. J Nutr 124: 508-516, 1994.

King JC. Does poor zinc nutriture retard skeletal growth and mineralization in adolescents? Am J Clin Nutr 64: 375-376, 1996.

Kondo T, Toda Y, Matsui H. Effects of exercise and sleep deprivation on serum zinc. J Trace Elem Exp Med 1990; 3: 324-354, 1990.

Koyama H, Hosokai H, Tamura S et al. Positive association between serum zinc and apolipoprotein A-II concentrations in middle-aged males who regularly consume alcohol. Am J Clin Nutr 57: 657-661, 1993.

Krebs NF, Reidinger CJ, Hartley S et al. Zinc supplementation during lactation. Effects on maternal status and milk zinc concentrations. Am J Clin Nutr 61: 1030-1036, 1995.

Krotkiewski M et al. Zinc and muscle strength and endurance. Acta Physiol Scand 116; 3: 309-11, 1982.

Mahajan S, Prasad A, Brewer G et al. Effect of changes in dietary zinc intake on taste acuity and dark adaptation in normal human subjects. J Trace Elem Exp Med 5: 33-45, 1992.

Mares-Perlman JA et al. Association of zinc and antioxidant nutrients with age-related maculopathy. Arch Ophthalmol 114:991-7, 1996.

Masters DG, Keen CL, Lonnerdal B, Hurley LS. Zinc deficiency teratogenicity. The protective role of maternal tissue catabolism. J Nutr 113: 905-912, 1983.

Mattingly PC et al. Zinc Sulphate in Rheumatoid Arthritis. Ann Rheuma Dis 41: 456-7, 1982.

Meadows NJ, Ruse W, Smith MF et al. Zinc and small babies. Lancet 2: 1135-1137, 1981.

Menkes C-J et al. Traitement de la polyarthrite rheumatoide par le sulfate de zinc par os. Presse Med 7: 760, 1978 (French).

Mobarhan S et al. Dietary zinc deficiency produces electroretinogram ERG abnormalities without depleting total ocular zinc. Fed Proc 43:685, 1984.

Mocchegiani E, Veccia S, Ancarani F, et al. Benefit of Oral Zinc supplementation (as an adjunct to Zidovudine (AZT)) Therapy against Opportunistic Infections in AIDS. Int J Immunopharmacol 17; (9):719-27, 1995.

Moser-Veillon PB, Reynolds RD. A longitudinal study of pyridoxine and zinc supplementation of lactating women. Am Clin Nutr 52: 135-141, 1990.

Mossad SB, Macknin ML, Medendorp SV et al. Zinc gluconate lozenges for treating the common cold. A randomized, placebo controlled study. Ann Intern Med 125: 81-88, 1996.

Mussalo-Rauhamaa H et al. Predictive clinical and laboratory parameters for serum zinc and copper in rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 47; 10: 816-19, 1988.

Naveh Y et al. Zinc metabolism in rheumatoid arthritis: plasma and urinary zinc and relationship to disease activity. J Rheumatol 24; 4: 643-6, 1997.

Newsome DA, Swartz M, Leone NC, et al. Oral zinc in macular degeneration. Arch Ophthalmol 106:2:192-8, 1988.

Newsome DA et al. Zinc content of human retinal pigment epithelium decreases with age and macular degeneration, but superoxide dismutase activity increases. J Trace Elem Exp Med 8:193-9, 1995.

Nishi Y. Anemia and zinc deficiency in the athlete. J Am Col Nutr 15: 323-324, 1996.

Pandley SP et al. Zinc in rheumatoid arthritis. Indian J Med Res 81: 618-20, 1985.

Peretz A, Nève J, Jeghers O, Pelen F. Zinc distribution in blood components, inflammatory status, and clinical indexes of disease activity during zinc supplementation in inflammatory rheumatic diseases. Am J Clin Nutr 57: 690-4, 1993.

Posacki C, et al. Plasma, Copper, Zinc, and Magnesium Levels in Patients with Premenstrual Tension Syndrome, Acta syndrome : Obstet Gynecol Scand 73; 452-5, 1994.

Prasad ASP. Clinical biochemical and nutritional spectrum of zinc deficiency in human subjects: An update. Nutr Rev 41: 197-208, 1983.

Rangnekar GV, Gamur MS. Serum and urinary zinc levels in urolithiasis. Br J Urology 71:527-9, 1993.

Shambaugh GE Jr. Zinc for tinnitus, imbalance, and hearing loss in the elderly. Am J Otol 7; 6:476-7, 1986.

Simmer K, Thompson RP. Maternal zinc and intrauterine growth retardation. Clin Sci 68: 395-399, 1985.

Singal PK, Dhillon KS, Beamish RE, et al. Protective action of zinc against catecholamine-induced myocardial changes. Electrocardiographic and ultrastructural studies. Lab Invest 44:426, 1981.

Soltan MH, Jenkins DM. Maternal and fetal plasma zinc concentration and fetal abnormality. Br J Obstet Gynaecol 89: 56, 1982.

Sandstead HH. WO Atwater memorial lecture. Zinc. Essentially for brain dcvelopment and function. Nutr Rev 1985; 43: 129-137, 1985.

Schauss AG, Bryce-Smith D. Nutrients and brain function. Basil: Karger. p 151-162, 1987.

Shah DR et al. Effect of oral zinc sulphate on serum lipids and lipoproteins in human subjects. Indian J Physiol Pharmacol 32;1:47-50, 1988.

Shambaugh GE Jr - interviewed in Anonymous. Hearing loss may be linked to zinc deficiency. Geriatrics 38; 4:21, 1983.

Shambaugh GE Jr. Zinc for tinnitus, imbalance, and hearing loss in the elderly. Am J Otol. 7: 476-477, 1986.

Shambaugh GE Jr. Zinc. The neglected nutrient. Am J Otol. 10: 156-160, 1989.

Shambaugh GE. Zinc, an essential nutrient for hearing and balance. Int J Biosocial Med Res. 13: 192-199, 1991.

Simkin PA. Oral zinc sulphate in rheumatoid arthritis. Lancet ii: 539-42, 1976.

Simkin PA. Treatment of Rheumatoid Arthritis with Oral Zinc Sulfate. Agents and Actions; (suppl.) 8: 587-95, 1981.

Sturniolo GC, Montino MC, Rossetto L et al. Inhibition of gastric acid secrecion reduces zinc absorption in man. J Am Col Nutr 4: 372-375, 1991.

Svenson KL et al. Reduced zinc in peripheral blood cells from patients with inflammatory connective tissue diseases. Inflammation 9; 2: 189-99, 1985.

Takihara H, Cosentino MJ, Cockett AT. Effect of low-dose androgen and zinc sulfate on sperm motility and seminal zinc levels in infertile men. Urology 22: 160, 1983.

Taper LJ, Oliva JT, Ritchey SJ. Zinc and copper retention during pregnancy. The adequacy of prenatal diets with and without dietary supplementation. Am J Clin Nutr 41: 1184-1192, 1985.

Taylor CM, Bacon JR, Aggett PJ et al. Homeostatic regulation of zinc absorption and endogenous losses in zinc-deprived men. Am J Clin Nutr 53: 755-763, 1991.

Thomas EA, Bailey LB, Kauwell GA et al. Erythrocyte metallothionein response to dietary zinc in humans. J Nutr 122: 2408-2414, 1992.

Tuormaa TE. Adverse effects of zinc deficiency. A review from the literature. J Orthomol Med 10: 149-164, 1995.

Ulshafer RJ. Zinc content in melanosomes of degenerating RPE as measured by X-ray maping. Prog Clin Biol Res 314:131-9, 1989.

Wagner PA, Bailey LB, Christakis GJ, Dinning JS. Serum zinc concentrations in adolescents as related to sexual maturation. Human Nutr. Clin Nutr 39C: 459, 1985.

Zlotkin SH, Casselman CW. Urinary zinc excretion in normal subjects. J Trace Elem Exp Med. 3: 13-21, 1990.