Influenza

Influenza inddeles i tre hovedtyper: A, B og C. Type A er den mest aggressive. Den kan hurtigt spredes til store dele af verden (pandemisk). Type B begrænser sig ofte til en lokal, regional spredning. Type C er den milde form, som kun viser sig som en kraftig forkølelse. Både svine- og fugleinfluenza tilhører type A. Der findes flere undergrupper. De navngives efter det enzym der sidder i skallen rundt om arvemassen, H for Hæmagglutinin eller N for Neuraminidase. Virusforskerne kender i dag 16 H- og 9 N-varianter. Den nuværende svineinfluenza omtales som H1N1. Det var den mest almindelige influenzatype frem til 1956. Mange personer over 55 år har formentlig allerede antistoffer mod virusset. Når der ses dødsfald i gruppen 15-50, kan det skyldes at influenzavirusset fremkalder en for kraftig reaktion i immunsystemet med autoimmune luftvejskomplikationer til følge. De neurologiske komplikationer på selve vaccinen tilskrives indtil videre den samme mekanisme samt eventuel overfølsomhed for nogle af tilsætningsstofferne ( fx kviksølv, aluminium, formaldehyd eller squalene).

Høj feber, hovedpine, smerter og ømhed i hele kroppen er typiske influenzasymptomer. Har man i forvejen en sygdom, der svækker kroppen eller går man med bakterier, som kroppen kun lige akkurat kunne holde nede, vil denne yderligere svækkelse af immunsystemet ofte medføre en forværring af sygdomsforløbet, udvidet pleje og eventuelt indlæggelse. Her er det lunger og luftveje der i tilfælde H1N1 kan blive hårdt ramt.

Normalt er influenza og feber overstået i løbet af 1-2 uger med efterfølgende træthed i 3-4 uger. Alarmklokkerne skal ringe og lægen skal tilkaldes hvis patienten bliver fjern, ikke længere indtager væske, sparsom vandladning, besværet vejrtrækning og øget slimdannelser i luftvejene. Hos voksne, raske personer er høj feber med til at brænde virus ud af kroppen, men hos børn med tendens til feberkramper og børn under 3 år er det en god idé af skifte dynen ud med et lagen, hvis feberen målt i endetarmen stiger over de 38,5.

Dette meget omtalte lægemiddel kan ikke forebygge influenza. Det kan kun anvendes i et forsøg på at bremse spredningen af influenzavirus i kroppen. Præparatet har bivirkninger som ligner influenza og kan svække modstandskraften mod den frygtede bakterie som forårsager lungebetændelse. WHO fraråder Tamiflu til børn under 5 år, gravide og til patienter med anden alvorlig sygdom. I Japan blev Tamiflu allerede i 2007 forbudt at anvende til børn på grund af alvorlige neurologiske bivirkninger. Det har i det hele taget en begrænset klinisk effekt og reducerer sygdomsperioden med ca. en halv dag.

Man håber med vaccinering af store befolkningsgrupper, dels at reducere sygeligheden hos udsatte grupper dels reducere dødeligheden hos risikopatienter. Overordnet ønsker myndighederne via massevaccination, at inddæmme en spredning og begrænse epidemien. Når der i denne aktuelle situation er så mange, der vælger vaccinen fra, kan det have mange årsager. Den vigtigste er formentlig den omstændighed, at myndighederne nedtoner risikoen og melder om milde forløb. Desuden er der i befolkningen en angst for, at den i al hast masseproducerede vaccine er uvirksom, eller i værste fald kan have bivirkninger. Flere neurologer er stået frem i TV og forsikret befolkningen, at de ikke vil lade sig vaccinere, da de har set for mange patienter med neurologiske bivirkninger. Denne bekymring styrkes yderligere af den kendsgerning, at de firmaer, der har produceret vaccinen, fraskriver sig ethvert ansvar for bivirkninger. Der har ikke været tid til de sædvanlige sikkerhedsprocedurer og afprøvninger.

Der er et immunstimulerende tilsætningsstof. Det virker irriterende og stimulerende på immunsystemet. Det kan derfor være problematisk for mennesker med allergier og autoimmune sygdomme. Ved at tilsætte squalene kan man fortynde vaccinen og alligevel få et respons hos mennesker med et balanceret immunsystem. Indtaget gennem munden er squalene et kosttilskud udvundet af hajleverolie.

Squalene til indsprøjtning er et omstridt stof. I USA har vacciner indeholdende squalene været forbudt. Mange forskere mener, at der findes en klar forbindelse mellem squalene og alvorlige neurologiske bivirkninger som hjernebetændelse (myalgisk encephalomyelitis), sklerose (multipel sclerose) og lammende nervebetændelse (Guillain-Barrés syndrom, GBS). En enkel indsprøjtning med små mængder squalene kan stimulere immunsystemet så kraftigt, at det udløser flere former for autoimmune sygdomme hos mennesker (American Journal of Pathology, 2000).

Polyoxyethylensorbitanmonooleat er en emulgator, der er tilladt som fodertilsætning og i veterinære lægemidler hos fødevareproducerende dyr. Der er ikke foretaget toksikologiske undersøgelser. Hos mennesker kan det fremkalde alvorlige allergiske reaktioner og anafylaktisk chok.

Octoxinoler anvendes som emulgatorer i kosmetikindustrien og omtales på Miljøministeriets hjemmeside som miljøbelastende stoffer med østrogenlignende effekt.

Skriftlig spørsmål fra Kari Kjønaas Kjos (FrP) til helse- og omsorgsministeren. Dokument nr. 15:1336 (2012-2013). Innlevert: 16.05.2013. Sendt: 21.05.2013. Besvart: 31.05.2013 av helse- og omsorgsminister i Norge Jonas Gahr Støre

Spørsmål

Kari Kjønaas Kjos (FrP): Kan helseministeren redegjøre for om det er dokumentert sammenheng mellom vaksinen og narkolepsi eller ME, samt redegjøre for hva som fører til avslag på søknader der man hevder å se klar sammenheng mellom Pandemrix og narkolepsi eller ME?

Begrunnelse

Studier gjort i deler av Norden viser økt forekomst av narkolepsi hos barn og unge som fikk Pandemrix vaksinen.

45 % av den norske befolkningen lot seg vaksinere.I forbindelse med svineinfluensavaksinen i 2009, har Norsk Pasientskadeerstatning fastslått at 52 mennesker har rett til erstatning etter vaksinering. Av disse er bare tre voksne, og èn av disse har fått ME etter vaksineringen. Vi antar at ytterligere henvendelser vil kunne komme frem.

Jeg får ukentlige henvendelser fra mange mennesker som hevder å ha gått fra å være helt friske før vaksinen, til å bli totalt uføre etterpå. Flere forteller at at de møter stor motvilje i deler av helsevesenet i forbindelse med sin diagnose. Enkelte forteller om ublide møter med leger, ulike behandlere og NAV. Andre igjen forteller at vaksineprodusenten selv får uttale seg på vegne av NPE i avslaget de mottar som gjelder eventuelle bivirkninger etter vaksinen.

Svar

Jonas Gahr Støre: Det følger av pasientskadeloven § 2 første ledd bokstav d at pasienter har krav på erstatning for pasientskade når skaden skyldes vaksinering. For vaksinering med anbefalt vaksine etter smittevernloven, som influensavaksinen Pandemrix, gjelder en særlig regel om omvendt bevisbyrde til gunst for den skadelidte i henhold til pasientskadeloven § 3 annet ledd. Etter denne bestemmelsen må den ansvarlige etter loven, det vil si staten, sannsynliggjøre en annen årsak enn vaksinen for å bli ansvarsfri.

Selv om det foreligger en slik gunstig bevisregel, må vaksinens skadeevne utredes i hvert enkelt tilfelle, og det må vurderes om den rent faktisk kan ha ført til skaden som er påberopt. Den gunstige bevisbyrderegelen skal gjøre det enklere å nå fram med et erstatningskrav ved en anbefalt vaksine enn ved andre pasientskader, hvor det kreves at helsehjelpen skal være den mest sannsynlige årsaken (mer enn 50 pst. sannsynlig) til skaden.

Det er Norsk pasientskadeerstatning (NPE) som behandler erstatningskrav fra pasienter som mener de har fått en skade etter behandlingssvikt i helsetjenesten, herunder eventuelle skader etter vaksinasjon.

NPE opplyser at de per 21. mai 2013 har mottatt totalt 337 saker og utbetalt

29,1 mill. kroner i erstatning i saker som dreier seg om skade etter influensavaksinen Pandemrix. Av dette er 28,3 mill. kroner utbetalt til barn i alderen 4 -19 år. I de fleste sakene pågår fortsatt beregningen av erstatningsbeløpet.

Det er så langt gitt medhold i 57 saker og avslag i 149 saker. 10 saker er henlagt eller avvist. Det er 45 barn og unge mellom 4 til 19 år som har fått medhold i at de har fått narkolepsi som kan skyldes vaksinen.

Hittil har fire voksne blitt tilkjent erstatning etter å ha fått narkolepsi (sovesyge, udtalt træthed) som kan settes i sammenheng med influensavaksinen Pandemrix. Det er i tillegg åtte voksne som har fått medhold i saken sin av andre årsaker. Tre av dem har fått erstatning på grunn av plager som følge av selve sprøytestikket. Det dreier seg om skader som smerter, lammelse og betennelse i området rundt sprøytestikket. En har fått forverret nevrologisk tilstand med påfølgende økte lammelser, en har utviklet Guillain-Barré-syndrom (autoimmun neurologisk sygdom som ligner polio), en har utviklet en tretthetstilstand, en har fått ME (kronisk træthedssyndrom) etter vaksineringen og en har utviklet demyeliniserende sykdom i sentralnervesystemet (skleroselignende sygdom).

NPEs vurdering er at dersom vaksinen kan være årsak til utviklingen av narkolepsi og en ikke kan finne en annen og mer sannsynlig årsak til dette enn vaksinen, skal det gis erstatning i disse sakene.